Firmabiler – med lavt beskatningsgrundlag 

26. marts 2020

Hidtil har det været en accepteret og generel fortolkning, at nyvognsprisen blev låst fast én gang for alle – ved bilens 1. indregistreringsdato. Også hvor bilen inden for de første 36 måneder efterfølgende blev handlet, og beregningsgrundlaget blev overtaget af ny ejer.

Denne fortolkning er ændret med en byretsafgørelse fra 2018, som er stadfæstet af Østre Landsret (SKM2019.338.ØLR).

I den konkrete sag havde en bilforhandler indregistreret en bil (til eget brug) 1. gang til en værdi på 467.072 kr. og stillet den til rådighed for en medarbejder. Bilen blev senere (efter at have kørt 24.000 km) solgt for 860.000 kr. til et selskab, som stillede bilen til rådighed for hovedaktionæren som fri firmabil.

Landsretten tiltrådte byrettens dom og lagde vægt på, at begrebet ”nyvognspris” ved beregning af værdi af fri bil skal forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt. Efter en samlet vurdering blev nyvognsprisen som beregningsgrundlag i den konkrete sag fastsat til 860.000 kr.

Der er reelt ikke tale om ny praksis, men en fortolkning og præcisering af gældende praksis på baggrund af forarbejderne til den oprindelige lovtekst. Afgørelsen er gengivet i Skattestyrelsens Juridisk Vejledning som gældende praksis, og har således ikke kun konsekvenser fremadrettet.

Deloittes anbefaling

Det er således vigtigt altid at forholde sig nøgternt til beregningsgrundlaget ved overtagelse af en firmabil, hvor der oplyses en ”nyvognspris”, og være særlig kritisk i forhold til, om grundlaget afviger fra bilens markedspris / vejledende udsalgspris.

Også i de situationer, hvor man har overtaget en bil, og har fået oplyst en ”nyvognspris”, vil det være nødvendigt at forholde sig nøgternt og kritisk til, om der er behov for tilretning bagudrettet.