Forskerordningen

12. februar 2024

Sagen angår, hvorvidt en person kan anvende forskerordningen i forbindelse med dennes tilflytning til Danmark i 2016. 

Reelt set er der faktisk tale om to domme, men da dommene desværre er nedslående læsning, og sagerne ligner hinanden, har vi alene beskrevet den ene. Mere om det senere.

Personen var fraflyttet Danmark 1. januar 2005 og havde i den forbindelse afmeldt sig på Folkeregistret. Han kontaktede ikke den lokale skatteforvaltning (det var før dannelsen af SKAT) særskilt herom. Han var hos skattemyndighederne fortsat registreret som fuldt skattepligtig, og der blev derfor udstedt årsopgørelser for årene 2005 til 2010. På årsopgørelsen for 2011 fremgår ”Ingen skattepligt, udgår af mandtal”. Årsagen til den ændrede registrering skyldes en automatiseret proces i SKATs systemer med henblik på at undgå udbetaling af kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) til personer, der ikke opholder sig i Danmark.

Sagen omhandler to spørgsmål, nemlig om personen kan anvende forskerordningen, og om han havde krav på at få ændret årsopgørelserne for 2005 til 2010 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Østre Landsret

Landsretten kom frem til, at han ikke kunne anvende forskerordningen, idet han havde været registreret som fuldt skattepligtig inden for de sidste 10 år inden tilflytningen og start af ansættelsen i Danmark. Kravene for at anvende forskerordningen var derfor ikke opfyldt.

I forhold til ekstraordinær genoptagelse for de respektive år, så er reglerne normalt meget stramme, og det er svært at få genoptaget gamle årsopgørelser. Ud fra de konkrete omstændigheder fandt Landsretten dog, at personen med god ret kunne tro, at han ikke var skattepligtig for de respektive år (hvilket han reelt heller ikke havde været), og at der derfor forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse. Landsretten fandt endvidere frem til, at personen først blev opmærksom på den fejlagtige registrering for årene 2005 til 2010 i forbindelse med, at der blev givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerordningen, og at reaktionsfristen på 6 måneder dermed var opfyldt.

Der var dissens i Landsretten, hvor ovenstående er de to dommeres opfattelse. Den tredje dommer mente, at man i vurderingen af, om personen kunne bruge forskerordningen, skulle kigge på det materielle, altså om personen rent faktisk havde været skattepligtig eller ej. Man skulle med andre ord tilsidesætte, hvordan han var registreret hos SKAT. Idet han ikke havde været skattepligtig, så skulle han kunne anvende forskerordningen, og det var derfor ikke nødvendigt at vurdere, om der kunne ske ekstraordinær genoptagelse.

Det vil sige, at de tre dommere kommer til samme resultat – altså at forskerordningen kan bruges. Vejen derhen er dog forskellig. Flertallet mener, at de gamle registreringer skal ændres, og at han derfor kan bruge forskerordningen.

Højesteret

Nu har Højesteret så talt, og konklusionen er som følger:

• Der kunne ikke gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse.
• Ved vurdering af 10-årsperioden i forhold til forskerordningen skal man forholde sig til registreringerne, og hvordan årsopgørelserne for de gamle år ser ud (og ikke til hvad der rent faktisk er materielt korrekt).

Genoptagelse

Højesteret giver ikke ret til genoptagelse af de gamle indkomstår og mener ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt – i det her tilfælde foreligger der ikke særlige omstændigheder. I modsætning til Østre Landsret, så mener Højesteret ikke, at der er tale om en myndighedsfejl, når SKAT har anset personen for skattepligtig i årene efter fraflytningen. Personen har alene givet besked om fraflytning til det lokale Folkeregister. Han har ikke givet besked til den lokale skatteforvaltning, og der er ikke indsendt fraflytningsselvangivelse, som der var pligt til dengang (alternativt søgt om udsættelse til den almindelige selvangivelsesfrist). Det er nemt at sige nu, for det blev ikke håndhævet dengang, man skulle indsende fraflytningsselvangivelse/anmode om udsættelse.

Konsekvensen er, at de gamle årsopgørelser står til troende og ikke kan ændres.

10-årsreglen

Et af kriterierne for at blive omfattet af forskerordningen er, at man ikke må have været fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig af visse indkomster til Danmark. 

En tvist i sagen her er, om man skal lægge til grund, hvorvidt personen har været skattepligtig til Danmark, eller om man skal tage udgangspunkt i registreringerne. Personen har utvivlsomt ikke været fuldt skattepligtig, selvom han har været registreret som sådan. Konklusionen er, at man skal lægge registreringerne til grund og dermed ikke kigge på det materielle. De forkerte registreringer, som ikke kan ændres via ekstraordinær genoptagelse, sætter dermed en stopper for, at personen kan anvende forskerordningen.

Hvad så nu?

Der ligger en række sager, dels hos Skattestyrelsen og dels i klagesystemet, som har afventet Højesterets dom. De kan nu blive afsluttet, og det ender formentlig med, at de implicerede får en ganske pæn restskat, hvis de alene har fået indeholdt den lave forskerskat (og ikke den noget højere ”almindelige skat”).

Dommen tager ikke stilling til, hvad der ville have været sket, hvis personen havde givet skattemyndighederne besked om fraflytningen, men dette ikke var blevet registreret korrekt. Det er muligt, at det ville have ført til en anden konklusion, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse så ville være opfyldt. Slagsmålet bliver så, hvornår kundskabstidspunktet indtræffer, og om reaktionsfristen er overholdt. 

Man kan i hvert fald konkludere, at man udover at melde fraflytning på borger.dk skal give Skattestyrelsen besked (ved at indsende blanket 04.029). Man skal samtidig sikre sig, at registreringen er korrekt for årene efter fraflytningen. Overraskelsen 10+ år senere kan vise sig at være overraskende stor, hvis man ikke sikrer sig ved fraflytningen.

Find English version here.