Indsigt

Lovforslag om investeringsinstitutter

Import og eksport af investeringsinstitutter

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der skal lette import og eksport af investeringsinstitutter. Det foreslås endvidere at ophæve den udbyttebeskatning ved salg af investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut, der blev indført i 2016.

17. december 2018

 

Skatteministeriet har den 20. november 2018 fremsat lovforslag L 114 om blandt andet beskatningen af investorer i investeringsinstitutter.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 12. november 2017 aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer. Formålet med lovforslaget er at udmønte elementer fra aftalen vedrørende investeringsinstitutter:

  1.  forbedring af vilkårene for opsparing i investeringsinstitutter, og 
  2.  forbedring af mulighederne for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter.

Ud over disse forslag foreslås det at ophæve den udbyttebeskatning ved salg til visse udstedende investeringsinstitutter, der blev indført i 2016.

Nedenfor beskrives de væsentligste elementer i forslaget.

 

Forbedring af vilkårene for opsparing i investeringsinstitutter

Gældende regler

Efter gældende regler skal fysiske investorer ved investering i investeringsinstitutter beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven § 19, medmindre investeringsinstituttet opfylder reglerne i ligningsloven § 16C for at være minimumsbeskattede (IMB), eller der er tale om en kontoførende investeringsforening. Gevinst og tab beskattes som kapitalindkomst og opgøres efter lagerprincippet.

 

Lovforslaget

Aktiebaseret investeringsselskab 

Det foreslås, at hvis investeringsselskabet er aktiebaseret, skal gevinst og tab beskattes som aktieindkomst, men fortsat efter lagerprincippet. Dette gælder danske såvel som udenlandske aktier og investeringsbeviser.

Et investeringsselskab anses for aktiebaseret, hvis:

  • Investeringsselskabet over for Skatteforvaltningen har meddelt, at det er aktiebaseret. Meddelelsen skal indsendes senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra.
  • 50 % eller mere af investeringsselskabets aktivmasse gennemsnitligt over indkomståret er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier m.v. i obligationsbaserede investeringsselskaber og obligationsbaserede IMBer.
    • Ved mindst 25 %’s investering i et andet aktiebaseret investeringsselskab eller aktiebaseret IMB medregnes den del af investeringsselskabets eller investeringsinstituttets aktiver, som svarer til ejerforholdet – og ikke aktien/investeringsbeviset i instituttet.
  • Den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v.
  • Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 medregnes med værdien af det underliggende aktiv. Uanset det underliggende aktiv er aktier, anses finansielle instrumenter ikke som aktier.
  • Investeringsselskabet senest den 1. juli året efter indsender oplysninger til Skattestyrelsen som dokumentation for, at anbringelsesgrænsen for at være aktiebaseret er overholdt.

Hvis der ikke er afgivet en meddelelse, anses investeringsselskabet for obligationsbaseret.

Det foreslås, at Skatteforvaltningen kan fastsætte regler for meddelelsen og de oplysninger, der skal indsendes.

Definitionen af aktiebaserede investeringsselskaber svarer til definitionen af aktiebaserede IMBer, bortset fra at aktiebaserede investeringsselskaber ikke kan foretage investering i en eventuel administrationsbygning. For så vidt angår den foreslåede konsolideringsregel, så indeholder den gældende definition af aktiebaserede IMBer ikke en sådan regel, men definitionen foreslås ved lovforslaget udbygget med en sådan regel, jf. nedenfor.

Afgørelsen af om 50 %-grænsen er overholdt, skal efter bemærkningerne ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet.

 

Tab på aktiebaserede investeringsselskaber

Det foreslås endvidere, at tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber ikke skal være kildeartsbegrænset til tilsvarende investeringer. Det foreslås endvidere, at tab på ”almindelige” børsnoterede aktier mv. og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede IMBer vil kunne fradrages i udbytter og nettogevinster på aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber. Dette fordrer, at der føres en separat konto til opgørelse af nettogevinst/tab på aktiebaserede investeringsselskaber.

 

Statusskifte – konsekvenser for investor

Det foreslås at ændre sondringen mellem de statusskift, der udløser en beskatning hos investorerne, og de statusskift, der ikke udløser en beskatning, således at statusskifte fremover alene baseres på, hvorvidt der sker et skift fra kildeartsbegrænset tabsfradrag til fuldt tabsfradrag og et skift fra lagerbeskatning til realisationsbeskatning. Sådanne skift vil indebære, at der statueres afståelse og genanskaffelse hos investorerne, mens øvrige statusskift ikke skal udløse beskatning hos investorerne.

Følgende skift skal dog ikke udløse afståelsesbeskatning:

  1. Hvis et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning skifter skattemæssig status til et investeringsselskab eller et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.
  2. Hvis et aktiebaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab.
  3. Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsselskab.

Reglerne for statusskiftes konsekvenser for investor kan sammenfattes som følger:

Fra Til Konsekvens for investor
§ 19 B § 19 C Ingen afståelsesbeskatning
§ 19 B §§ 21 og 22 Afståelsesbeskatning
§ 19 C § 19 B Ingen afståelsesbeskatning
§ 19 C §§ 21 og 22 Afståelsesbeskatning
§ 21 §§§ 19 B, 19 C og 22 Afståelsesbeskatning
§ 22 §§§ 19 B, 19 C og 21 Ingen afståelsesbeskatning

 

Virksomhedsskatteordningen

Investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber vil kunne indgå i virksomhedsskatteordningen.

 

Deloittes kommentar

Det vil afhænge af hver enkelt investors individuelle indkomstforhold, om det vil være en fordel, hvis et investeringsinstitut omfattet af aktieavancebeskatningsloven §19,vælger at opfylde reglerne for at være aktiebaseret.

 

Forbedring af mulighederne for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

Gældende regler

Ved udlodning af udbytte fra danske investeringsinstitutter, skal der som udgangspunkt indeholdes 27 % udbytteskat.

Der skal dog ikke indeholdes udbytteskat i udbytte fra obligationsbaserede IMBer. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat i udbytte fra IMBer til danske investeringsselskaber, hvis IMBet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier i danske selskaber.

 

Lovforslaget

Beskatning af udenlandske investorer

Det foreslås, at udenlandske investorer ikke skal være skattepligtige af udbytte fra danske investeringsselskaber og IMBer, forudsat investeringsselskabet henholdsvis IMBet har betalt 15 % skat af udbytte, der er modtaget af dets eventuelle investeringer i danske aktier eller andele, herunder f.eks. danske investeringsbeviser.

Kravet om betaling af en udbytteskat på 15 % omfatter dog ikke udbytte fra et IMB eller et investeringsselskab, forudsat at det pågældende investeringsinstitut eller investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v.

 

Beskatning af IMBer

Det foreslås, at IMBer generelt er skattepligtige med 15 % af udbytter fra danske selskaber, medmindre IMBet har danske investorer.

Kravet om betaling af en skat på 15 % gælder således kun for de IMBer, som udelukkende har udenlandske investorer. Hvor et IMB f.eks. har en afdeling med investering i danske aktier og samtidig har både danske og udenlandske investorer, så skal der ikke betales en skat på 15 % af det modtagne aktieudbytte. Til gengæld vil de udenlandske investorer i denne situation ikke være fritaget for at betale dansk kildeskat af deres andel af den opgjorte minimumsindkomst, idet betingelsen om, at investeringsinstituttet har betalt en skat på 15 % af de danske aktieudbytter, ikke er opfyldt. En sikring af de udenlandske investorers fritagelse for dansk udbytteskat vil således forudsætte, at udenlandske investorer placeres i særlige afdelinger.

Kravet om betaling af en skat på 15 % af danske aktieudbytter omfatter ikke udbytter af instituttets egne aktier, udbytter af aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab og udbytter, der modtages fra et andet IMB eller fra et investeringsselskab, hvis det pågældende investeringsinstitut henholdsvis investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i danske aktier. 

 

Deloittes kommentar

Lovforslaget ændrer ikke på gældende regler om kildeskat ved udlodning af udbytte til danske investorer. Det er alene skattepligten for udenlandske investorer, der foreslås fjernet.

Der skal efter forslaget indeholdes 27 % udbytteskat ved udlodning af udbytte til udenlandske investorer, uanset investeringsselskabet har betalt skat af udbytte fra danske aktier eller ej. Udenlandske investorer kan så efterfølgende søge skatten tilbage. Dette forventes først at kunne blive ændret i forbindelse med et samlet lovforslag om nettoindeholdelse. Departementet har oplyst, at nye regler først forventes at blive implementeret om 3-4 år.

For så vidt angår forslaget, der indfører skattepligt for IMBer, som udelukkende har udenlandske investorer, skal vi knytte følgende kommentarer:

  • Med lovforslaget sikres, at danske investorer ikke dobbeltbeskattes af udbytte fra danske aktier ved investering i IMBer. I udkast til lovforslaget var der lagt op til, at IMBet kunne vælge, om det skulle beskattes af udbytte eller ej, men i givet fald ville der ikke være nogen mulighed for kompensation af danske investorer. Med lovforslaget fjernes denne fleksibilitet for IMBerne i forhold til lovudkastet, så det nu er nødvendigt at oprette særskilte afdelinger til udenlandske investorer.
  • Der synes ikke at være taget stilling til de konsekvenser, det vil have, hvis f.eks. en udenlandsk investor flytter til Danmark. Som reglerne er udformet, vil IMBet blive skattefritaget, og der vil skulle indeholdes udbytteskat. 
  • EU-retlige konsekvenser? I bemærkningerne nævnes, at lovforslaget ikke har EU-retlige konsekvenser. Idet der differentieres for afdelinger alt afhængig af investorernes nationalitet, burde dette umiddelbart have afstedkommet en grundig undersøgelse heraf.

 

Udbytteskat ved salg af investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut 

Ved salg af aktier mv. til udstedende selskab skal hele salgssummen som udgangspunkt beskattes som udbytte.

Der gælder dog en række undtagelser hertil. Der skal blandt andet ikke ske udbyttebeskatning ved tilbagesalg af aktier mv. i investeringsselskaber og -foreninger. I 2016 blev det dog indført som betingelse herfor, at der er tale om et investeringsinstitut, ”hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.” I praksis betyder det, at alene investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet er omfattet af undtagelsen.

Det foreslås nu at rulle denne lovændring tilbage, således at tilbagesalg af aktier mv. til udstedende investeringsselskab eller -forening altid skal behandles som salg til tredjemand. Denne del af forslaget skal have virkning fra 1. marts 2019.

 

Kildeskat på udbytter til udenlandske investeringsinstitutter

EU-Domstolen afsagde den 21. juni 2018 dom i sagen Fidelity Funds mod Skatteministeriet (Sag C-480/16), hvor domstolen tog stilling til, om de danske regler for udbyttefritagelse for visse danske investeringsforeninger er EU-stridige. 

I bemærkningerne til lovforslaget anføres det, at EU-Domstolens dom nødvendiggør en ændring af de danske regler, men at dette først vil indgå i et senere lovforslag. 

 

Øvrige ændringer

Konsolideringsregel for aktiebaserede IMBer

Det foreslås at indføre en konsolideringsregel for aktiebaserede IMBer svarende til den foreslåede konsolideringsregel for aktiebaserede investeringsselskaber. Det foreslås således, at værdien af investeringsbeviser i et andet aktiebaseret IMB, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 % af kapitalen, og værdien af aktier og investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 % af kapitalen, ikke medregnes. I stedet medregnes den del af dette investeringsinstituts eller investeringsselskabs aktiver, som svarer til ejerforholdet.

 

Ikrafttræden

Det foreslås, at de nye regler skal træde i kraft den 1. marts 2019. De foreslåede regler om investering i aktiebaserede investeringsselskaber foreslås dog at skulle have virkning fra og med indkomståret 2020.

Fandt du dette nyttigt?

Relaterede emner