Reglerne for fri bil i 2024

12. juli 2024

Reglerne for fri bil kan virke simple og overskuelige, men der er mange facetter, der knytter sig til dette populære personalegode. Valg af bilordning er derfor et kompliceret spørgsmål, som kræver grundige overvejelser. Stilles elbil eller hybridbiler til rådighed for medarbejdere, bør virksomheden desuden være opmærksom på de komplicerede regler om godtgørelse af afgift for el til opladning af elbiler og hybridbiler. 

Generelt om fri bil

Når en arbejdsgiver stiller en personbil (hvide nummerplader) eller en bil på papegøjenummerplader til rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil. En medarbejder skal dog som udgangspunkt ikke beskattes, hvis arbejdsgiveren stiller en gulpladebil til rådighed til medarbejderen, idet denne type bil kun må anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Anvendes en gulpladebil til privat kørsel, har det udover skattemæssige konsekvenser også moms- og afgiftsmæssige konsekvenser. Reglerne for kørsel i gulpladebiler beskrives ikke yderligere her.

Udover at medarbejdere kan få stillet en fri bil til rådighed fra sin arbejdsgiver, kan bl.a. også selvstændige erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen, gøre brug af reglerne for fri bil.

Beskatningsgrundlaget

For biler, der erhverves, imens bilen er under 36 måneder, regnet fra 1. indregistreringstidspunkt, opgøres bilens beskatningsgrundlag med udgangspunkt i bilens nyvognspris. Nyvognsprisen er den pris, en slutbruger skal betale for bilen som ny (bilens markedspris), og udgør typisk:

• bilens fakturapris inklusive moms
• registreringsafgift
• udgifter til nummerplader
• udgifter til levering, og 
• normalt registreringsafgiftspligtigt ekstraudstyr/tilbehør.

Når bilen bliver ældre end 36 måneder, nedsættes bilens beskatningsgrundlag til 75% af bilens oprindelige nyvognspris. 

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at hvis man som arbejdsgiver erhverver en bil, der fx er 22 måneder gammel, så beskattes medarbejderen ud fra bilens nyvognspris og ikke bilens seneste købspris.

For biler, der er 36 måneder eller ældre, regnet fra 1. indregistreringstidspunkt, når de erhverves af arbejdsgiveren, opgøres bilens beskatningsgrundlag ud fra bilens købspris.

Er bilen leaset, tages der udgangspunkt i leasingselskabets købspris for bilen, dog skal leasingselskabet foretage genberegning senest 3 måneder efter første indregistrering, og denne genberegnede værdi skal, forudsat genberegningsværdien er højere, danne grundlag for beskatningsgrundlaget fremadrettet.

Det er ikke muligt at nedsætte beskatningsgrundlaget ved koncerninterne overdragelser i forbindelse med et sale-and-lease-back-arrangement, hvis der ikke er en forretningsmæssig begrundelse herfor. 

Opgørelse af beskatningsbeløbet af fri bil

Opgørelsen af selve beskatningsbeløbet for fri bil tager udgangspunkt i bilens beskatningsgrundlag som beskrevet ovenfor. I 2024 henses til, hvor meget af beskatningsgrundlaget, der overstiger 300.000 kr. Af den del, der udgør mindre end 300.000 kr., beregnes en beskatningsværdi med 23% heraf, og for den del, der overstiger 300.000 kr. med 22%. Fra 2025 beregnes alene med 22,5%, og der henses derfor ikke fra 2025 til, hvor stor en andel der er mindre/større end 300.000 kr. Nyvognsprisen skal som minimum altid udgøre 160.000 kr. Dette uanset at der er betalt mindre for bilen.

Til den beregnede værdi tillægges 600% af miljøtillægget. Det er derfor vigtigt at opdatere beregningen af fri bil, når der sker ændring i miljøtillægget, samt igen i 2025, da satsen i 2025 udgør 700%.

Er der sket egenbetaling, fragår denne del i beskatningsbeløbet, forudsat medarbejderen afleverer originalbilag til arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren samtidig bogfører beløbet som en driftsomkostning og indtægt med et tilsvarende beløb i firmabilregnskabet.

Opgørelsen af den fri bil kan illustreres således for 2024 (eksempel):

En arbejdsgiver kan betale for brændstof/strøm, reparationer, vedligeholdelse, vask, vægtafgift og forsikring i tilknytning til bilen.

Udgifter til bro, færge, parkering o. lign. er ikke omfattet af reglerne for fri bil, og kan alene betales af arbejdsgiveren, hvis der er en erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af sådanne udgifter.

Rådighed

Stiller en arbejdsgiver en personbil til rådighed, som medarbejderen kan anvende til privat kørsel, skal der ske beskatning efter de skematiske regler for fri bil. Det er uden betydning for beskatningen, hvorvidt medarbejderen rent faktisk kører privat i bilen – det er rådigheden, der beskattes.

Bliver man som medarbejder beskattet af fri bil, kan bilen anvendes af den øvrige husstand uden skattemæssige konsekvenser. 

Er bilen kun stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi med det antal måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. En måned skal i den forbindelse forstås som en sammenhængende 30 dages periode og ikke en kalendermåned.

Stiller en arbejdsgiver flere biler til rådighed, skal der ske beskatning af hver enkelt bil. I forbindelse med skift af bil skal begge biler som udgangspunkt beskattes i denne måned. Har begge biler ikke været til rådighed samtidig, accepteres det dog ofte, at man kun beskattes af den dyreste bil den pågældende måned. Dette er dog forudsat, at man ikke har haft rådighed over begge biler samtidig.

Der gælder en særlig praksis for sæsonbiler, som ikke beskrives her.

Det er i forbindelse med, at en arbejdsgiver stiller fri bil til rådighed for en medarbejder, vigtigt at være opmærksom på, at medarbejderen skal registreres som bruger af køretøjet i Motorstyrelsens system.

Særligt omkring el- og hybridbiler

Der gælder ikke særlige principper for opgørelse af beskatningsgrundlaget for el- og hybridbiler, dog skal ladestanderen ikke medregnes til beskatningsgrundlaget. Overgår ladestanderen til privat anvendelse inden for 6 måneder, er medarbejderen skattepligtig af markedsværdien af ladestanderen. 

Opstiller en arbejdsgiver en ladestander på medarbejderens adresse, og modtager arbejdsgiveren ikke direkte opkrævning fra elselskabet for den forbrugte strøm, vil man som arbejdsgiver efter vores opfattelse kunne refundere medarbejderen for den strøm, som kan henføres til el- eller hybridbilen, forudsat:

• det er muligt at opgøre den forbrugte strøm i relation til ladestanderen
• der ikke er andre biler, som har mulighed for at bruge ladestanderen
• forbruget af strøm sammenholdes med antal kørte kilometer.

I tilknytning til ovenstående skal bemærkes, at en arbejdsgiver på arbejdspladsen ikke kan stille fri el til rådighed for medarbejdere, som ikke i forvejen beskattes af fri bil. De tidligere politiske intentioner på området har desværre ikke udmøntet sig i konkret lovgivning.

Splitleasing/deleleasing

Reglerne for splitleasing/deleleasing giver medarbejdere mulighed for at undgå beskatning af fri bil, mod at de til gengæld selv betaler for privat kørsel.

Reglerne er en praksis bestemt undtagelse til reglerne for fri bil, og der må udvises yderste forsigtighed ved anvendelse af ordningen, da selv den mindste fejl i dokumenterne, kørebøgerne eller afregningerne kan medføre beskatning af fri bil.

Praksis vedrørende splitleasing/deleleasing beskrives ikke yderligere i denne artikel.

Moms

Medarbejderordninger om fri bil, hvor der er betalt helt eller delvist privatbenyttelsesafgift (hvidplade- eller papegøjepladebil), kræver en vis opmærksomhed, hvis håndtering af moms skal ske korrekt. 

Retningsgivende for håndtering af moms afhænger overordnet af bilens:

1. karakteristika – fx en personbil eller en vare-/lastbil, og
2. anvendelse – fx til momsfri aktivitet, momspligtig aktivitet, blandet samt privat.

Et køretøj på gule plader, som utvivlsomt anvendes udelukkende ifm. momspligtig aktivitet, giver normalt ikke de store vanskeligheder. Dette modsat ”blandet anvendelse”, hvor det kræver stillingtagen til kategori og dets anvendelse (momsmæssigt).

Karakteristika og anvendelse – hvide plader og papegøjeplader

Medarbejderordninger om fri bil omfatter hvidpladebiler eller papegøjepladebiler.

Karakteristika

En hvidpladebil er kategoriseret momsmæssigt som et personmotorkøretøj. 

En papegøjepladebil vil kunne kategoriseres momsmæssigt som enten små vare- og lastmotorvogne op til 3 tons eller store vare- og lastvogne over 3 tons. 

Personmotorkøretøj og køretøjer op til 3 tons

Der er ikke momsfradrag for omkostning til anskaffelse af personmotorkøretøjer og køretøjer op til 3 tons. Til gengæld skal der for begge typer ikke afregnes salgsmoms af et eventuelt senere salg. 

Der er i langt de fleste tilfælde heller ikke momsfradrag for driftsomkostninger til personmotorkøretøjer. Modsat forholder det sig for fx køretøjer op til 3 tons, hvor der er fuldt momsfradrag, forudsat det er anvendt i en virksomhed med en momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr. 

Er der tale om leasing/leje af hvidpladebil, gælder der særlige begrænsninger af momsfradraget. 

Særligt om driftsomkostningsbegrebet

De seneste års politiske fokus på elektrificering har haft den effekt, at moms af visse omkostninger bliver grebet af begrænsninger til køretøjer, fx elladestander og solcelleanlæg.

Arbejdsgiver afholder samtlige omkostninger til drift af køretøjet, herunder fx brændsler og elektricitet. 

Elladestander

Udover forbruget af elektricitet vil omkostninger til opstilling/installation af elladestander, fx på virksomhedens adresse, skulle indgå som en del af driftsomkostningerne til køretøjer. 

Hvis omkostningen alene kan knyttes til fx virksomhedens hvidepladebil(er), er der ikke ret til momsfradrag. Hvis brugen knyttes til øvrige køretøjer, kan der være ret til momsfradrag.

Hvis en momsregistreret virksomhed, som følge af opsætning og drift af en elladestander, vil være den, der reelt anses for leverandør af elektricitet over for eksterne mod betaling, skal der tages højde for den del i opgørelsen af momsfradrag.

Solcelleanlæg

Omkostninger for opstilling og drift af solcelleanlæg håndteres på samme vis efter momslovens almindelige momsregler. Der er således ret til momsfradrag i samme omfang, som omkostningen kan henføres til momspligtige aktiviteter. 

Det kunne være forbrug af elektricitet til bygning/lokaler, maskiner/anlæg, men også til eldrevne køretøjer. Knytter forbruget sig helt eller delvist til drift af fx virksomhedens hvidepladebil, vil momsfradraget som udgangspunkt skulle begrænses.

Elafgift

Det har siden 2013 været muligt for ladeoperatører, der driver en eller flere ladestandere for egen regning og risiko, at anmode om godtgørelse af elafgiften på elforbruget til opladning af elbiler.

Muligheden for afgiftsgodtgørelse af elafgiften til opladning af elbiler er reguleret af en midlertidig særordning, som på nuværende tidspunkt gælder frem til og med 2030.

Der er tale om en særordning, da den ikke følger de almindelige betingelser for godtgørelse af elagiften. Dette medfører bl.a., at en ladeoperatør har mulighed for godtgørelse af elafgiften på elforbruget i en ladestander, som er placeret hos en privatperson, og hvor denne privatperson indkøber elektriciteten til ladestanderen som en del af privatpersonens samlede elforbrug til husstanden.

Dertil er der i løbet af de seneste år kommet en lang række bindende svar, som alle er med til at fastsætte praksis for, hvornår en ladeoperatør har mulighed for at anmode om elafgiftsgodtgørelse.

Særlige forhold for elafgiftsgodtgørelse:

• Ladestanderen skal drives for ladeoperatørens regning og risiko
• Der skal være en elmåler placeret i ladestanderen
• Der er begrænsninger, hvis den part, hvor ladestanderen er installeret, har solceller eller elopvarmet bolig

I forbindelse med opsætning af en ladestander hos en medarbejder har virksomheden dels mulighed for selv at sætte en ladestander op eller købe denne ydelse af en tredjemand. 

Hvis virksomheden selv sætter en ladestander op, vil virksomheden i udgangspunktet kunne anses for at være en ladeoperatør og dermed opnå godtgørelse af elafgiften på elforbruget i ladestanderen, hvis de ovennævnte krav i øvrigt er til stede.

Opsætter virksomheden ladestandere i forbindelse med egne bygninger, så har virksomheden ligeledes adgang til godtgørelse af elafgiften på elforbruget hertil. Dog skal virksomheden være opmærksom, hvis det er tredjemand, der etablerer og driver ladestanderne. Det vil i dette tilfælde være ladeoperatøren og ikke virksomheden, der har adgang til godtgørelse af elafgiften på elforbrug til ladestanderne. Der vil ligeledes være særlige afgiftsmæssige forhold, som skal behandles, hvis virksomheden kan levere solcellestrøm til ladestanderne. Udgangspunktet er dermed, at opsætning af ladestandere i forbindelse med virksomhedens bygninger vil give anledning til en vurdering af den afgiftsmæssige behandling af elafgiftsgodtgørelsen hos virksomheden.

Har du brug for hjælp?

Du er velkommen til at kontakte Deloittes skatte- og momsafdeling, hvis du har spørgsmål til reglerne for fri bil eller til håndteringen af papegøje- og hvidpladebiler i din virksomhed.