Insight

Beskatning af fri jagt

Jeg går med overvejelser om at købe en landbrugsejendom, hvor der også er et større skovareal med blandet løv- og nåleskov. Jeg overvejer at lade købet ske gennem et selskab. Så er spørgsmålet, om jeg skal beskattes af fri jagt. Jeg forventer at leje en del af ejendommens arealer ud til dagsjagter. Kan I give en overordnet orientering om beskatningen i den forbindelse?

Besiddelse af jord, der kan anvendes til jagt, betyder som udgangspunkt ikke, at vedkommende, der ejer jorden, vil blive beskattet af fri jagt. Dette udgangspunkt kan dog ændres, hvis visse forudsætninger vurderes opfyldte af SKAT.

Opfyldelse af forudsætninger kan herefter medføre beskatning af ejeren af grunden, der anvendes/udlejes til jagt. Det er et krav, at den fysiske person igennem et af denne ejet selskab ejer skov, jord eller lignede, der kan benyttes til jagt. Ydermere er det en forudsætning, at hovedaktionæren er aktiv jæger, hvilket typisk vil kunne konkluderes, hvis denne er i besiddelse af et gyldigt jagttegn. Hvis dette er tilfældet, har SKAT i en række afgjorte sager ved domstolene fået medhold i deres påstand om beskatning af hovedaktionæren.

Det må som følge heraf anses for værende en praksis, der er kommet for at blive. Dette betyder, at SKAT lægger den blotte mulighed for udnyttelse til grund for beskatning, og ikke om der reelt sker benyttelse af den af selskabet ejede grund. Med andre ord formoder SKAT, at hovedaktionæren vil anvende muligheden. Denne formodning, og efterfølgende beskatning af fri jagt, vil ligeledes gælde, såfremt nærtstående familiemedlemmer har adgang til jagten.

SKATs formodning har den betydning, at det er hovedaktionæren, der har ansvaret for at afkræfte formodningen om udnyttelse af jagten. Det er altså op til primært hovedaktionæren at bevise, at selskabets ejendom ikke har stået til rådighed for hovedaktionæren eller dennes familie medlemmer til jagtformål. Formodningen kan typisk kun afkræftes, hvis det kan godtgøres af, at jordarealerne har været udlejet til f.eks. et jagtkonsortium. Formodningen om fri jagt kan dog også afkræftes, hvis ejeren kan godtgøre, at denne har været ude af stand til at gå på jagt på det pågældende område ejet af selskabet. Dette kan være som følge af helbredsmæssige problemer, der af sin karakter udelukker jagt.

Hvis det ikke lykkes hovedaktionæren at afkræfte formodningen, vil denne blive beskattes af den frie jagt som maskeret udbytte fra selskabet. Såfremt aktionæren er ansat i selskabet, kan den frie jagt også blive beskattet som løn. Er det de nære familiemedlemmer, for eksempel børn, der har jagten til rådighed, er der risiko for, at beskatningen sker hos aktionæren, og derudover at barnet blive gaveafgiftspligtig af værdien af den frie jagt.

Den skattepligtige værdi af den frie jagt beskattes med udgangspunkt i markedsværdien for jagtleje. Denne fastsættes på grundlag af kvaliteten af omgivelserne og forholdene for jagt, herunder bl.a. hvor i landet jagten befinder sig, jagtområdets størrelse, omfanget og typen af vildt, og om der er jagthytter.

Ved værdiansættelsen skal der tages hensyn til eventuelle udlejninger til dagsjagter.

Bemærk, at ovenstående kun gælder, såfremt ejendommen erhverves via et selskab. Praksis gælder altså ikke ved erhvervelse af ejendommen i personligt regi.

Fandt du dette nyttigt?
$(document.head).append(''); $(document.head).append('