Byggebranchen - forventninger til fremtiden

Den kommende tid ser udfordrende ud for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Aktiviteten var på et meget højt niveau i 2021, men mod slutningen af 2021 vendte udviklingen. Stigningen i boligpriserne toppede i 2021 og priserne på lønninger og materialer begyndte for alvor at stige fra midten af 2021. I 2022 tog udviklingen yderligere fart med stigende energipriser i forbindelse med udbruddet af krigen i Ukraine, den høje inflation, rentestigninger og nedgang i forbrugertilliden. Det er svært at bevare optimismen.

Forbrugertillid

Forbrugertilliden er et vigtigt nøgletal for at forstå forbrugernes fremtidige forbrugsmønster i relation til renoveringsprojekter, køb af nye boliger samt udviklingen for en stor del af erhvervslivets kunder, og derfor indirekte efterspørgslen efter erhvervsbyggeri.

Forbrugertilliden for august måned ligger på minus 25,1 og er på det laveste niveau i mange år. Forbrugertilliden har ligget på dette lave niveau siden april måned. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation. Langt de fleste forbrugere oplever markant stigende priser på energi, madvarer og renter. Forbrugerne vurderer derfor, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden, og forbrugerne forventer, at familiens økonomiske situation vil være dårligere om et år end i dag.


Renteudvikling


Renten stiger – kraftigt.

Efter en lang periode med først faldende renter, så med stabilt lave renter, så begyndte renten at stige i 2021, hvilket har taget fart i 2022.

Centralbankerne forsøger at dæmpe den høje inflation, der i august 2022 udgjorde 8,9% sammenlignet med samme måned året før.


De fleste finansielle institutioner og boligøkonomer forventer på nuværende tidspunkt, at renten vil stige yderligere, men at det vil ske i et langsommere tempo og at renten vil toppe i 2023.

Påbegyndte boliger

I perioden 2018-2021 blev der bygget rekordmange boliger, hvilket har været den primære driver i den høje aktivitet i bygge- og anlægsbranchen i de sidste 10 år. Det har været drevet af den lave rente, den demografiske udvikling imod byerne, samt den høje beskæftigelse.

Boligbyggeriet toppede i midten af 2019. Efterspørgslen efter boliger har været høj indtil sommeren 2022, hvor der er sket et betydeligt fald i solgte boliger og i efterspørgslen efter en nybygget bolig.

De stigende renter har lagt og vil fortsætte med at lægge en dæmper på efterspørgslen efter nye boliger, da det bliver dyrere at låne. Det er dog fremfor alt inflationen og særligt de betydeligt højere energipriser, der har medført faldende boligpriser og har medført et betydeligt fald i efterspørgslen efter nybyggede boliger. De forøgede lønninger og materialepriser har desuden medført, at det er blevet betydeligt dyrere at bygge nyt. De nye ejendomsvurderinger forventes derudover at medføre øgede boligskatter i de kommende år.

Kvartalsvis udvikling i det samlede sæson- og forsinkelseskorrigerede antal boliger fordelt på anvendelse i perioden 2. kvartal 2012 til 2. kvartal 2022


Bygge- og anlægsbranchen er sat under et voldsomt pres på grund af de store stigninger i lønninger og fremfor alt materialepriserne.

De høje priser skyldes blandt andet en stigende efterspørgsel under Coronakrisen fra både det offentlige og det private. De private husholdninger benyttede Coronakrisen til at foretage renoveringer, og der blev igangsat en række projekter af det offentlige for at holde hånden under aktiviteten, som man indledningsvist forventede ville falde. Det skete kun i begrænset omfang. En række producenter holdt lukket på grund af lockdown af fabrikker, og en række havne var helt eller delvist lukket ned.

Prisstigningerne har taget yderligere fart på grund af krigen i Ukraine og de høje energipriser. Der er mange materialer, der er særdeles energitunge at producere som f.eks. cement, teglsten osv.

Risikoen for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen er, at de voldsomme prisstigninger ikke har været afdækket i aftalerne med kunderne. Der kan være indgået fastprisaftaler med kunderne, men ikke i tilstrækkelig grad være sket afdækning bagudrettet. Det kan medføre væsentlige tab, og forøge antallet af konkurser i den kommende tid.

Udviklingen i beskæftigelsen

Beskæftigelsen er høj, og forventes at nå 185.000 i 2022 og 180.500 i 2023. Det er primært anlægsarbejderne på Femern-forbindelsen samt effekten af Infrastrukturaftalen, der vil drive beskæftigelsen, hvor der forventes et fald indenfor nybyggeri. Prognosen er udarbejdet i juni 2022, og sidenhen har en række forhold udviklet sig negativt. Det er derfor muligt, at faldet indenfor særligt nybyggeri vil blive større.

Kontakt

Thomas Frommelt

Partner

+45 24 23 83 04

Share this story