Der er mange penge at spare for virksomheder i installationsbranchen, hvis man bruger data til at sortere de projekter fra, som ikke er rentable, lyder budskabet fra Deloittes ekspert.
Var prisen sat forkert? Var man ikke effektiv nok? Eller var noget helt tredje skyld i, at virksomhedens seneste projekt endte med at plette årets resultat?
Det kan analyser af virksomhedens data være med til at afsløre. Aktører i installationsbranchen kan derfor med fordel kaste sig over databehandling samt lade robotter og algoritmer klare papirarbejdet, mener Rasmus H. Lindblad Jensen, der er senior manager i Deloitte.
Lindblad Jensen arbejder til daglig med styring og optimering af virksomheder, og ifølge ham er der mange penge at spare ved at drive forretningen digitalt.
”I en branche som denne, hvor aktørerne har omkring seks procent afkast på bundlinjen, er der rigtig mange penge at hente ved at styre sine projekter på baggrund af data og ved at automatisere manuelle arbejdsopgaver. Der er stor værdiskabelse i at drive forretningen på denne måde og at øge bundlinjen med 25-50 procent.”
For at gøre det, er der to håndtag at dreje på.
Automatisér og skær fra
Den første er effektiviteten, og her kan installatører med fordel automatisere opgaver såsom fakturastyring og tidsregistreringer. Desuden spildes der for meget tid på dårlige IT-systemer, der ikke er ordentligt forbundet, påpeger Lindblad Jensen. Robotter er en billig måde at få systemerne til at tale sammen på frem for at gå ud og investere i helt nye systemer.
Den anden knap, som kan optimere forretningen, er evnen til at sige ’nej’ til urentable projekter. Det kan være svært undervejs i projektet at nå at opdage, at det giver underskud. Det kræver et detaljeret kendskab til sine projekter, påpeger Lindblad Jensen. Og her kommer data ind i billedet:
”Til dels skal man bruge sine økonomiske data til at blive knivskarp på, hvilke projekter der er gode og dårlige, og til at spotte de markeder, som er rentable at være til stede på. Dels skal man bruge sine data som en ’early warning’, så der blinker en advarselslampe, når dataene viser, at et projekt er ved at blive en underskudsforretning”, siger han.
Følg projekterne tæt
Når man får et tidligt praj, kan man som projektleder nå at rette fejlen, inden projektet bliver til en dårlig forretning, siger Rasmus H. Lindblad Jensen.
”Man skal helt tydeligt kunne se, om det eksempelvis er en bedre forretning at lave projekter for energivirksomheder end for boligejerforeninger. Det handler om at vide, hvad hvert enkelt projekt bidrager med på bundlinjen, og det kræver, at man har en god økonomisk styringsmodel, hvor aktiviteterne registreres helt ned på projektniveau”, siger han og tilføjer:
”Man vil højst sandsynligt opdage, at markant flere projekter bidrager negativt på bundlinjen, end man lige går og tror. Det er ofte dem, man kalder sine ’strategiske projekter’ og ’strategiske kunder’. Men i virkeligheden er det meget få kunder, det giver mening at beholde af strategiske årsager. Resten kan godt skæres fra.”
Kontakt
Share this story
