Der er vedtaget en ny bogføringslov, hvoraf det fremgår, at alt bogføring skal digitaliseres. Den første del af bogføringsloven trådte i kraft den 1. juli 2022, og fra 1. januar 2024 vil de øvrige dele af lovgivningen træde i kraft i trin, alt efter hvilken tilgang man har, og hvilken størrelse virksomhed man er. Men hvad betyder den nye bogføringslov? Og hvordan kommer den til at påvirke bygge- og anlægsbranchen?
Registreret eller ikke-registeret bogføringssystem
Den nye bogføringslov betyder, at virksomheder skal anvende et digitalt system til bogføring, fakturering, bilag m.m. Bogføringssystemet kan enten være et registreret bogføringssystem eller et ikke-registreret bogføringssystem. Med et registreret bogføringssystem er udbyderen af systemet ansvarlig for, at systemet overholder kravene i bogføringsloven. Bruger man et ikke-registreret system, er man som virksomhed selv ansvarlig for, at det anvendte system opfylder kravene i bogføringsloven. Et ikke-registreret system kan f.eks. være et egenudviklet bogføringssystem eller et udenlandsk system.
Virksomheder skal ved indberetning af årsrapporten oplyse, hvilket digitalt bogføringssystem der anvendes.
Den nye bogføringslov medfører desuden specifikke krav til afstemninger som del af regnskabsmaterialet. Det betyder, at virksomheder skal foretage de afstemninger, der er nødvendige for at sikre, at der foreligger et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter og års-og delårsrapporter.
Fordelene ved den nye bogføringslov er, at der vil være større mulighed for, at de indberettede tal er korrekte, samtidig med at det vil være tidsbesparende. Hvis man bogfører sine ting korrekt digitalt, vil bogføringsloven være en stor hjælp til at overholde regler og minimere de manuelle administrative byrder, som der ligger i de forskellige indberetninger til det offentlige.
Det betyder den nye bogføringslov for bygge- og anlægsbranchen
Mange byggevirksomheder bruger et projekt- eller sagsstyringssystem til at administrere fakturering og ordrestyring, da det giver overblik over alt fra planlægning, timeregistrering, indkøb af materialer til fakturering og bogføring. Hvis man anvender dette, er det vigtigt at sikre, at projekt- eller sagsstyringssystemet, er godkendt og lever op til kravene for digital bogføring. Her bør man først og fremmest undersøge, om systemet, er et registreret eller ikke-registreret system ifølge Erhvervsstyrelsen.
At opfylde de mange nye krav til digital bogføring fra Erhvervsstyrelsen kan på den korte sigt være tidskrævende. Det kan medføre et behov for flere ressourcer, nye kompetencer, økonomi eller behov for konsulentydelser her og nu, hvilket kan være en udfordring i bygge- og anlægsbranchen, hvor det i forvejen er begrænset med ressourcer og økonomi til administrative opgaver. Men på længere sigt – når man har fået gjort al bogføring digital – vil man dog opleve en minimering i de administrative opgaver, der ligger i de forskellige indberetninger. Det vil både være med til at spare tid og et mindre behov for ressourcer til det administrative arbejde.
Valg af nyt bogføringssystem
Der kan være flere risici ved at fastholde et bogføringssystem, som ikke er registreret. Det kan f.eks. være større risiko for cyberangreb eller en risiko for ikke at overholde nye krav til GDPR og rapportering. Derfor anbefales det, at der anvendes et registreret system til bogføring. Står man i en situation, hvor man ønsker at vælge et nyt økonomisystem eller bogføringssystem, der overholder kravene for digital bogføring, bør man følge en struktureret proces for at undlade at springe vigtige skridt over samt for at undgå eventuelle faldgruber. Tidsplanen for bogføringslovens ikrafttræden fremgår af Erhvervsstyrelsens hjemmeside: erhvervsstyrelsen.dk/digital-bogfoering-tidsplan