Efterhånden som transportbranchen internationaliseres, bliver det i stigende grad vigtigt for transportvirksomheder at have styr på blandt andet regler om transfer pricing og arbejdsudleje. Få indsigt i reglerne, og få konkrete råd med på vejen fra Deloittes eksperter.
Transport af vejgods kan umiddelbart virke simpelt: Nogle varer på en lastbil, der fragtes fra A til B. Men i takt med at transportbranchen i stigende grad internationaliseres, bliver det tydeligt, at myndighederne kræver meget mere end det.
”De internationale skatteregler gør det komplekst at drive transportvirksomhed. Vi har set en stramning af reglerne på mange områder med store bøder til følge. Det er vigtigt for transportbranchen at tage udfordringen seriøst og sikre, at der er orden i penalhuset,” siger Lars Andersen, Partner i Deloitte og specialist i transportbranchen.
Under kyndig vejledning fra Deloittes eksperter behandler denne artikel to af de vigtigste områder at have styr på som transportvirksomhed: transfer pricing og arbejdsudleje.
Transfer pricing-reglerne
Overordnet set handler transfer pricing-reglerne om, at koncerner skal behandle transaktioner mellem koncernforbundne selskaber, som var de transaktioner mellem uafhængige parter. Det betyder, at hvis to selskaber fra den samme transportkoncern udveksler varer eller ydelser, skal de købes på markedsvilkår, ligesom hvis de blev købt af en uafhængig tredjepart.
Mange transportkoncerner er desuden forpligtede til at dokumentere dette over for skattemyndighederne i en årlig transfer pricing-dokumentation. Transfer pricing-reglerne påfører således transportkoncernerne en betydelig administrativ byrde, men manglende overholdelse af reglerne kan medføre væsentlige bøder samt stille transportkoncernerne svagere i en eventuel skattesag.
På trods af at lovgivningen har eksisteret i mange år, kan transfer pricing fortsat være en svær størrelse for transportbranchen at håndtere i praksis, fortæller Anja Dalgas, Transfer Pricing Partner i Deloitte.
"Transportbranchen er drevet af rutiner og processer, som ofte er bygget op gennem mange år. Transportbranchen skal derfor sikre sig, at der er en sammenhæng mellem disse processer og de transfer pricing-regler, som transportkoncernerne vil støde på i stort set alle lande, hvor de opererer. Der skal være styr på prisfastsættelses- og dokumentationsprocessen for at minimere de skattemæssige risici."
Skærpede krav til transfer pricing
Kernen i dokumentationsprocessen er en sammenligning af priser og vilkår for transaktionerne mellem de koncernforbundne selskaber og sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter. De mange faktorer, der ligger bag en faktura, såsom kilometerafregning, vejskatter, olietillæg, ventetidstillæg og betalingsbetingelser, skal altså struktureres og prissættes, så de svarer til samhandel mellem uafhængige parter.
Flere lande har strammet reglerne på området. For indkomstår, der starter 1. januar 2021 eller senere, er det eksempelvis blevet lovpligtigt i Danmark for dokumentationspligtige virksomheder at indsende transfer pricing-dokumentation hvert år. Andre lande som eksempelvis Letland har lignende regler for udarbejdelse og indsendelse. Bøderne for manglende overholdelse af transfer pricing-reglerne varierer meget på tværs af lande, men er i en del lande på flere hundrede tusinde kroner.
”Skattemyndighederne i de lande, hvor transportbranchen ofte har selskaber, har generelt stigende fokus på transfer pricing. Derfor er det vigtigt, at man gør sit hjemmearbejde, således at de skattemæssige risici minimeres.”
Det bedste råd til virksomheder i transportbranchen, der vil have styr på deres transfer pricing, er at få deres samhandel struktureret ordentligt.
”Det er vigtigt at tage aktivt stilling til transfer pricing og indarbejde det som et punkt i økonomiafdelingens årshjul. På den måde får man taget stilling til prissætning og dokumentation løbende, så transfer pricing-processen bliver nemmere at håndtere,” siger Anja Dalgas.
Arbejdsudleje-reglerne
Et andet område, som transportbranchen skal være opmærksom på, er reglerne om arbejdsudleje.
Disse regler regulerer situationer, hvor udenlandske vognmænd eller medarbejdere gennem en udenlandsk arbejdsgiver udfører arbejde, der udgør en integreret del af en dansk transportvirksomhed. Den danske transportvirksomhed står her for ledelsen og instruktionen af de udenlandske chauffører i perioden, hvor de fysisk er i Danmark, og har det endelige ansvar for chaufførernes arbejde.
Skatteministeriet udsendte i 2013 et styresignal, der præciserer, hvornår transportvirksomheder helt overordnet er undtaget fra arbejdsudlejereglerne. Styresignalet udsprang af en stramning af arbejdsudlejereglerne i 2012, som ramte transportbranchen hårdt. Mette Behrmann Lamp, Director i Deloitte og ekspert i arbejdsudleje, fortæller:
”Hvis man som dansk transportvirksomhed indgår aftaler med udenlandske vognmænd, kan man i nogle situationer være undtaget fra arbejdsudlejereglerne, men er der tale om en reel arbejdsudlejesituation, gælder reglerne om arbejdsudlejebeskatning fortsat.”
Hun fortsætter: “Det er i den forbindelse vigtigt at have det kontraktuelle på plads og få præciseret, at der ikke er tale om et arbejdsgiverlignende forhold mellem den danske virksomhed og den udenlandske vognmand, der via sin udenlandske arbejdsgiver sendes til Danmark for at arbejde. Vi oplever ofte, at det kommer som en overraskelse for de danske transportvirksomheder, at det kontraktuelle ikke er præcist nok.”
Arbejdsudlejens gråzoner
Som transportvirksomhed skal man være meget opmærksom på at, tingene er tilstrækkeligt adskilt mellem parterne, der indgår aftalen.
”Skattestyrelsen kan for eksempel stille spørgsmålstegn ved de materielle forhold, som de udenlandske chauffører har adgang til i Danmark, herunder om chaufførerne har adgang til de samme forhold som danske chauffører. Herudover kan dét, at de udenlandske chauffører bærer tøj med den danske transportvirksomheds logo eller kører i udenlandske biler, hvor den danske virksomheds logo er påført, også være noget, der bliver stillet spørgsmålstegn ved - uagtet at det er helt almindeligt for branchen. Leasingaftaler samt aftaler om benzinkort er også noget, som vi ser, giver udfordringer,” siger Mette Behrmann Lamp. Hun fortsætter:
“Man skal være meget opmærksom, at der ikke kan sås tvivl om, hvorvidt der er tale om et arbejdsgiverlignende forhold, og man skal sikre, at tingene bliver holdt adskilt. En gang imellem oplever vi, at vi må minde Skattestyrelsen om, at styresignalet fortsat gælder.”
Og i fremtiden bliver det kun vigtigere for de danske transportvirksomheder at have det kontraktuelle på plads.
”Der er ingen tvivl om, at vi vil se et større fokus fra de danske myndigheder på brugen af udenlandsk arbejdskraft ud fra et ønske om at gøre op med social dumping. Derfor handler det i høj grad om at have det formelle på plads. Når man laver aftaler med udenlandske selvstændige chauffører, er det derfor vigtigt ikke bare at lave en aftale pr. sms eller telefon, men rent faktisk at have et reelt aftalegrundlag på plads, der kan dokumenteres, når skattemyndighederne banker på døren. De reelle forhold skal selvfølgelig altid afspejle det, som parterne har skrevet i kontrakten,” afslutter Mette Behrmann Lamp.