Trods en hektisk tid med corona, kapacitetsudfordringer og globale trafikpropper, har transportbranchen det godt. Det understreger nyeste tal fra branchen. Men hvor længe varer væksten ved, vil priserne normaliseres, og bør inflationen skabe bekymring?

Den globale økonomi led i 2020 et historisk fald på -3.1 % i BNP, mens transportbranchen også kiggede ind i en hård periode med nedlukninger, restriktioner og pres på forsyningskæder. Vaccineudrulning og genåbning af samfund har i mellemtiden fået den globale økonomi på ret køl, og der er optimisme at spore på baggrund af en global rekordvækst i juni 2021 på +5.6 % BNP.

Men den enorme efterspørgsel og uforudsete vækst presser globale forsyningskæder hårdt og skaber udfordringer, det kan tage tid at løse, og som tilmed kan skabe vedvarende disruption i en ukendt tidsramme.

”Den globale økonomi er på rette spor, og vi tror på, at størstedelen af branchen vil være i økonomisk balance i anden halvdel af 2022. Lige nu oplever transportbranchen en kæmpe vækst, men kapacitetsudfordringer, forlængede stoptider i havne, mangel på arbejdskraft og tårnhøje priser på varer spreder ringe i vandet, ligesom inflationen nu er en realitet.”

Majbritt Skov, partner og leder af Deloitte Economics.

Den økonomiske ripost: Højeste vækst i 50 år

Pandemiens nedlukninger og restriktioner forstyrrede forbrugsmønstret, mens en usikker tid og bekymringen for arbejdsløshed også fik nogle forbrugere til at holde igen. Således var recessionen i 2020 af historisk størrelse (3,4 % BNP), men det var opsvinget i 2021 også (+5,6 % BNP).

Historiske BNP-vækst, årlig %

”Opsvinget blev i vid udstrækning hjulpet på vej af statslige investeringer og kompensationsordninger, der begrænsede disruption i den økonomiske infrastruktur, efterhånden som nedlukningerne trådte i kraft,” udtaler partner og leder af Deloitte Economics, Majbritt Skov, og fortsætter:

Deloitte spår dog ikke, at den eksplosive vækst varer ved. For selvom coronaen har skabt massive udsving i udbud- og efterspørgselsmønstret - ser det globale bruttonationalprodukt (BNP) ud til at normalisere sig i løbet af de næste to år.”

Den globale BNP-vækst, kvartalsvis prognose

Det samme gælder for den globale handel. Til trods for at pandemien forårsagede en handelspause, var den langt kortere end pausen i forbindelse med finanskrisen i 2008-2009. Aktiviteterne kom sig også hurtigere end dengang og ramte et eksplosivt vækstpeak i maj 2021 på 49 %. Også her peger seneste tal fra oktober 2021 på en mere normaliseret vækstrate på 21 %.

Importværdi, år til år variation i OECD fra 2001 til 2022

”Økonomien har netop udlignet det præ-pandemiske niveau, men er ca. 2 procentpoint bagud ift. 2019-forecastet. Således mangler den globale økonomi ca. 19 billioner kr. - et beløb svarende til hele Canadas årlige økonomi,” udtaler Majbritt Skov, og spår store forskelle i, hvordan forskellige landes økonomi vil komme sig:

”Nationaløkonomier vil komme sig forskelligt. De mest udviklede lande forventes at komme sig hurtigt, mens lande med mindre udviklede økonomiske infrastrukturer vil være udsatte,” lyder det fra partneren.

Men optimismen er ikke til at tage fejl af. For økonomierne kan hurtigt komme tilbage. Fx forudsiger seneste prognose fra OECD, at de mest udviklede økonomier kommer i økonomisk balance i anden halvdel af 2022.

G20 økonomiers BNP-indeks

Her spiller flere faktorer dog ind. Fx må tiden vise, hvordan udbruddet af Omikron-varianten og den store smitte med syge medarbejdere, restriktioner og nedlukninger til følge påvirker økonomien.

Knuder i branchen

Trods økonomisk opsving og positive tegn kæmper transportbranchen stadig med efterdønningerne af en usædvanlig periode. Coronarelaterede nedlukninger i de større havne, forsinkelser og usædvanligt store fragtmængder midt i en historisk handelsvækst får skibe til at have længere spildtid, og det hæver priserne på shipping.

Varighed af ophold for containerskibe, ændring i %

”Branchen leder lige nu efter løsninger på containerskibenes markant øgede stoptider i havnene. Samtidig arbejdes der på højtryk på at effektivisere containernes kapacitet,” siger Majbritt Skov.

Således viser seneste tal fra 2. kvartal i 2020 og 1. kvartal i 2021, at der i perioden opleves en forlænget havnetid for containerskibe på mellem 5 og 10 procentpoint i Hong Kong, Holland, Singapore og USA, mens containerpriserne ligger i indeks 700 sat i forhold til januar 2019.

Baltic Exchange containerpriser, indeks = januar 2019

Deloitte anslår, at der på nuværende tidspunkt spildes op mod 25 % containerkapacitet på globalt plan, hvor særligt kranoperationerne og stoptiden i havne og på kaj med fordel kan effektiviseres.

”Der er store gevinster at hente ved at få set på effektiviteten af sine shippingaktiviteter. Både fra et økonomisk og operationelt perspektiv, men også fra et bæredygtighedsperspektiv. Der er opstået en opportun mulighed for at revidere sine tilgange og for at tage et grønt ansvar i forhold til at få fyldt containerne helt op.”

Majbritt Skov, partner og leder af Deloitte Economics.

Forhøjede priser

I takt med at forbrugsmuligheder og forbrugsmønstrene normaliserer sig, er prisen på varer presset opad, mens forstyrrelser i forsyningskæder og flaskehalse forstærker effekten.

”Forbrugerprisindekset (FPI) steg i oktober 2021 både i Europa (+4,9 %) og i USA (+6,9 %) og markerer den største FPI-stigning, der er observeret i USA i de sidste 30 år. Europa er bagud, men kommer fra et negativt FPI i december 2020. Det er først nu, vi når de niveauer, vi sidst så lige før finanskrisen.”

FPI i USA og Europa, år til år variation

I det samlede G20 FPI ser OECD råvarepriser og forsendelsespriser som væsentlige bidragydere til de observerede stigninger, men de dog ikke forventes at vare ved:

”Forventningen er at se FPI’et stige igen inden udgangen af 2021, før det gradvist aftager i løbet af 2022. Men hvis tendensen i FPI sætter sig, kan det betyde højere lønninger, og det vil bidrage yderligere til inflationen,” varsler Majbritt Skov og fortsætter:

”Mange bekymrer sig også om, hvem der skal køre varerne rundt i lastbilerne. Det er en vedvarende problemstilling, som Brexit delvist har forstærket ved fx at besværliggøre brug af østeuropæisk arbejdskraft. Problemet bider sig i halen, da det hæver prisen på arbejdskraft og dermed forstærker prisstigningerne yderligere.”

Alligevel maner hun til forsigtighed ift. at intervenere problemerne med gennemgribende ændringer, da mange af problemstillingerne ikke ser ud til at skyldes noget strukturelt:

”Lige nu præges den globale containertransport af ophobede varer og flaskehalse, og det skaber ubalance, som systemet skal have tid for at genoprette. Men fænomenet er ikke uforklarligt eller strukturelt betonet. Det er et bump på vejen, vi skal over.”

Forberedt på fremtiden

Mens branchen klarer sig godt lige nu, er der dog også udviklingspotentialer, som kan ruste branchen til fremtiden.

”Lige nu handler det i vid udstrækning om at få styr på sine forsyningskæder og om at få udnyttet kapaciteten. Fx ved at identificere sine spildområder og iværksætte initiativer til at løse de kortsigtede problemstillinger. Men det handler også om at se fremad, fx ved at investere i ny infrastruktur til at sikre den nødvendige grad af langsigtet kapacitet og smidighed.”

Majbritt Skov, partner og leder af Deloitte Economics.

Heri ligger der også en opgave i at få uddannet medarbejdere og få rekrutteret de nødvendige kompetencer:

”Skal branchen rekruttere samt fastholde medarbejdere, kan det være tid til at genbesøge lønningsmodeller og arbejdsforhold og til at etablere et samarbejde med politikere og regeringer om at gøre denne type jobs mere attraktive,” udtaler Majbritt Skov og fortsætter:

”Netop nu vil inflationen gøre det muligt for producenter at hæve priserne til et niveau, som potentielt kan finansiere ’reshoring’ – altså at sende produktion og arbejdskraft tilbage til virksomhedernes oprindelsesland. Det ledsages af en stigende tendens til at investere i uddannelse og arbejdskraft, fordi det kan give en konkurrencemæssig fordel at kunne yde en ekstra indsats, enten ved hurtigere leveringstid, højere serviceniveau eller ved grønne indsatser.”

Derfor er der netop nu en opportun mulighed for at få styr på værdikæden, investere i regionaliserede og kortdistanceruter og gøre sig mindre sårbar overfor internationale værdikæder.

”Forbrugere udviser generelt velvilje til at betale ekstra for klimakompenserede varer, og det bliver i stigende grad attraktivt at samarbejde med klimavenlige virksomheder, da man således også kan redegøre for hele værdikædens bæredygtighed.”

Den digitale omstilling

Et andet vigtigt skridt på vejen mod en bedre kapacitetsudnyttelse kunne potentielt også ligge i at tilslutte sig den digitale transformation og få optimeret langsommelige eller manuelle processer.

”Den nuværende overefterspørgsel på varer skyldes ikke, at der pludselig produceres ekstra meget. Det skyldes, at varelagerne skal tømmes.”

”Kapacitetsproblematikken kan være et fint startskud til at integrere smarte løsninger og automatiserede processer, der kan fjerne træge og manuelle løsninger. Det kan skubbe kadencen og kvaliteten af virksomhedens services i den rigtige retning.”

Majbritt Skov, partner og leder af Deloitte Economics.

Dermed anser Deloitte de seneste tendenser som indikationer på, at den grønne omstilling kommer til at rykke hurtigere, ligesom højere lønninger til fragtmænd og mangel på arbejdskraft fx kommer til at accelerere investeringerne i digitalisering og automatisering.

Kontakt

Majbritt Skov

Partner

+45 30 93 54 71

Lars Andersen

Partner

+45 60 61 10 10

Share this story

$(document.head).append(''); $(document.head).append('