Syv ud af ti CFO’er er bekendt med verdensmålene.

Bæredygtighed er en megatrend, der har indflydelse på alt fra valg og forbrugeradfærd til forretningsdrift. Verdensmålene er blevet en vigtigere og vigtigere del af bæredygtighedsagendaen, fordi verdensmålene repræsenterer den første globale strategi, der adresserer verdens mest presserende sociale, miljømæssige og økonomiske barrierer for bæredygtig vækst. Men endnu vigtigere er, at verdensmålene repræsenterer fremspirende forretningsmuligheder, der kunne være tæt på 400 mia. kr. værd for danske virksomheder1.

CFO’en spiller en vigtig rolle i realiseringen af disse uudnyttede forretningsmuligheder. Den gode nyhed er, at vores survey indikerer, at et stort flertal af de danske CFO’er nu er blevet bekendt med verdensmålene. Således er syv ud af ti CFO’er bekendt med de 17 verdensmål, hvilket er en stigning på 22 procentpoint i forhold til sidste års survey.

Men én ting er at være bevidst om verdensmålenes eksistens; en anden ting er aktivt at bruge dem og integrere dem som en central del af forretningsmodellen.

Kun 14 procent af de CFO’er, der er er bekendt med verdensmålene, bruger dem aktivt til at nå strategiske mål, mens kun 17 procent aktivt bruger verdensmålene som et rammeværk for innovation og forretningsudvikling. Faktisk bruger flere end 50 procent af de CFO’er, der er bekendt med verdensmålene, dem slet ikke.

1. Ministry of Foreign Affairs of Denmark: The Sustainable Development Goals – A world of opportunities for Danish businesses (https://um.dk/da/danida/danida-business/verdensmaal-og-forretningsmuligheder/)

Download CFO Survey Spring 2020

Kontakt

Kim Hendil Tegner

Partner, Leder af Deloittes CFO-program

+45 30 93 64 46

Share this story

$(document.head).append(''); $(document.head).append('