Insight
Ændring af CFC-reglerne
Udkast til lovforslag
Skatteministeren har sendt et udkast til lovforslag om bl.a. ændring af CFC-reglerne i høring, med høringsfrist den 10. oktober 2019. Vi har i hovedtræk beskrevet de væsentligste ændringer.
1. oktober 2019
Nugældende betingelser for CFC-beskatning
Et datterselskabs samlede skattepligtige indkomst, beregnet efter modificerede danske regler, skal i dag medregnes til det danske moderselskabs skattepligtige indkomst, hvis datterselskabet har:
- CFC-indkomst, der overstiger mere end 50% af den samlede skattepligtige indkomst (indkomsttesten); og
- Værdien af de finansielle aktiver overstiger 10% af værdien af de samlede aktiver (aktivtesten).
Betingelser i henhold til lovforslaget
Reglerne foreslås ændret således, at aktivtesten fjernes, og indkomsttesten skærpes, således at CFC-indkomsten alene skal udgøre mere end 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst.
Hvis selskabet opfylder betingelserne for at være omfattet af CFC-beskatning, kan moderselskabet vælge, om det ønsker at medregne den samlede skattepligtige indkomst (som tidligere) eller blot CFC-indkomsten. Hvis sidstnævnte medregningsmetode anvendes, kan der fratrækkes en forholdsmæssig andel af årets underskud, og de resterende underskud kan ikke fremføres til brug i fremtidige år.
Valget af medregningsmetode foretages første år, hvor selskabet er omfattet af CFC-reglerne, og det er bindende for en 5-årig periode for alle datterselskaber i koncernen. Efter 5 år skal der på ny tages stilling til, hvilken metode der ønskes anvendt. Hvis selskabet skifter medregningsmetode, fortabes muligheden for at modregne datterselskabets underskud fra tidligere år.
Skattepligtige udbytter og skattepligtig aktieavance kan reducere den CFC-indkomst, moderselskabet skal medregne.
Definitionen af CFC-indkomst udvides
CFC-reglerne indeholder en udtømmende liste over de indkomsttyper, der udgør CFC-indkomst.
Følgende ændringer fremgår af udkastet:
- Royalty og gevinst eller tab ved afståelse af immaterielle aktiver har tidligere skulle medregnes, med undtagelse af royalty fra ikke-koncernforbundne selskaber for brugen af egenudviklede immaterielle aktiver. Denne bestemmelse ændres, således at royalty og anden indkomst fra immaterielle aktiver skal medregnes som CFC-indkomst, når aktiverne er erhvervet fra et andet land end det land, hvor datterselskaber er skattemæssigt hjemmehørende, eller er oparbejdet ved aktiviteter udført af tilknyttede personer i et andet end det land, hvor datterselskaber er skattemæssigt hjemmehørende. Hvis de immaterielle aktiver delvist er omfattede, medregnes en forholdsmæssig del af indkomsten. Anden indkomst fra immaterielle aktiver vil f.eks. være en del af salgsprisen for en vare.
- Hvis ejerandelene i et selskab med immaterielle aktiver erhverves fra tredjemand medregnes alene indkomsten heraf, hvis værdien af selskabets CFC-aktiver udgør mere end 50% af værdien af selskabets samlede aktiver. I den forbindelse skal det påpeges, at goodwill ikke skal medregnes, da afkast heraf ikke udgør CFC-indkomst. Dette vil medføre, at teknologitunge virksomheder, hvor de immaterielle aktiver udgør en stor del af virksomhedens værdi, ofte ikke vil blive fritaget, medmindre goodwill udgør en betydelig del af de immaterielle rettigheders værdi ved allokeringen af købsprisen.
- Indkomst fra faktureringsselskaber, der opnår indkomst fra varer og tjenesteydelser, der købes fra og sælges til tilknyttede personer, og som bidrager med ingen eller ringe økonomisk værdi (substansbetragtning i forhold til factoring-selskaber) medregnes tilsvarende.
- Indkomst fra forsikring- og bankvirksomhed samt anden finansiel virksomhed medregnes. Efter nugældende regler kan denne indkomst undtages efter tilladelse fra Skatterådet. Fritagelsesmuligheden ændres, således at indkomsten alene medregnes som CFC-indkomst, hvis mere end 1/3 af selskabets CFC-indkomst hidrører fra transaktioner med moderselskabet eller tilknyttede personer. Et finansielt selskab defineres som i artikel 2, nr. 5 i direktiv 2016/1164/EU.
Indirekte afståelser
Hvis et moderselskab reducerer sin ejerandel i et direkte eller indirekte ejet datterselskab, skal selskabet, og alle underliggende datterselskaber, efter de nugældende regler anses for at have afstået alle aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, eller en forholdsmæssig andel heraf, hvis alle aktiverne ikke afstås. Tilsvarende omfattes en reduktion af ejerandelene som resultat af en kapitaludvidelse. Fiktive gevinster skal medregnes ved indkomsttesten, såvel som ved medregningen af indkomsten, hvis betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt. Der gives fiktiv credit for de udenlandske skatter, der ville have været pålagt, hvis aktiverne og passiverne faktisk var afstået.
Denne regel foreslås udvidet, således at alle aktiver og passiver, hvis afkast er CFC-indkomst, skal anses som afstået til handelsværdi på tidspunktet for reduktionen af ejerandelen.
Moderselskab
Efter nugældende regler anses et selskab for at være et ”moderselskab”, hvis det danske selskab har bestemmende indflydelse efter selskabsskattelovens § 31 C, hvilket som udgangspunkt er kontrol over mere end 50% af stemmerne.
Det foreslås nu, at et selskab anses for at være et moderselskab, hvis selskabet selv eller sammen med ”tilknyttede personer” (ejerskab til minimum 25% af kapitalandelene, ret til minimum 25% økonomisk ejerskab, eller rådighed over minimum 25% af stemmerettighederne):
- Direkte eller indirekte har indflydelse på mere end 50% af stemmerettighederne;
- Direkte eller indirekte ejer mere end 50% af kapitalandelene; eller
- Har ret til at modtage mere end 50% af overskuddet i datterselskabet.
Reglen om fælles bestemmende indflydelse med andre aktionærer bevares i omskrevet form. Moderselskaber, der agerer sammen med en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt, i relation til kapitalandele eller stemmer i et andet selskab, skal således medregne disse stemmerettigheder eller kapitalandele ved vurderingen af, hvor mange kapitalandele eller stemmer de har rådighed over.
Overgangsregler vedrørende immaterielle aktiver
Moderselskaber, der historisk har erhvervet immaterielle aktiver (undtagen goodwill), skal anses for at have erhvervet disse til handelsværdien ved begyndelse af det første indkomstår, der påbegyndes 1. januar 2020 eller senere, i relation til indkomsttesten, såvel som ved opgørelse af den indkomst, der skal medregnes til moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Immaterielle aktiver erhvervet fra tredjemand
- Det pågældende immaterielle aktiv ikke har genereret royalty de seneste 3 år forud for indkomstår, der påbegyndes 1. januar 2020 eller senere.
Immaterielle aktiver erhvervet fra et koncernforbundet selskab
- Det pågældende immaterielle aktiv ikke har genereret royalty de seneste 3 år forud for indkomstår, der påbegyndes 1. januar 2020 eller senere, og
- Overdragelsen har udløst dansk eller udenlandsk beskatning.
Såfremt der opnås et step up i anskaffelsessummen, skal de immaterielle aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler, hvilket er lineært med 1/7 om året, uanset om indkomsten i selskabet har været CFC-beskattet i de pågældende år. Hvis beskyttelsesperioden for det immaterielle aktiv er mindre end 7 år efter anden lovgivning, afskrives i stedet over denne kortere periode.
Ikrafttrædelse
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, og har virkning for indkomstår, der påbegyndes 1. januar 2020 eller senere.