Afgiften på overskudsvarme ændres – en fordel eller ulempe?

17. september 2019

De længe ventede regler, som nu sendes i høring, indeholder en række ændringer, der alle har til formål at forenkle administrationen og beregningen af overskudsvarmeafgiften. Dog indeholder lovforslaget også enkelte faldgruber, som berørte virksomheder skal være opmærksomme på. Af høringsmaterialet fremgår blandt andet følgende, markante ændringer:  

• Indbetaleren af overskudsvarmeafgiften kan ændres fra virksomheden til forsyningsselskabet, hvis overskudsvarmen foræres bort.
  • Dette er til fordel for mindre leverandører af vederlagsfri overskudsvarme, som dermed kan få mindsket de administrative byrder, mod at forsyningsselskabet til gengæld betaler afgift af overskudsvarmen. 
• En fast afgift afløser den eksisterende vederlagsafgift, hvor der betales afgift på 33% af det vederlag, der betales for overskudsvarmen. Der indføres i stedet en fast overskudsvarmeafgift på 25 kr. pr. GJ med prisregulering hvert år. Afgiften kan nedsættes til 10 kr. pr. GJ ved salg af overskudsvarme, hvis der indgås en energispareaftale:
  • Den faste afgift er en administrativ lettelse for virksomheder, der ønsker både selv at anvende overskudsvarme og at sælge overskudsvarme eksternt, da udfordringen med fastlæggelsen af vederlaget fjernes. 
  • Der er endnu ikke fastsat regler om kravene til at indgå i en energispareaftale, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er kendskab til hverken fordele eller udfordringer i den forbindelse.
• De gældende regler om afgiftsfritagelse, hvor afgiftsfritagelse blev givet til visse virksomheder med anlæg fra før 1995, videreføres, men ophører med virkning fra 1. januar 2035. 
  • Fritagelsen er givet til virksomheder, der inden 6. april 1995 på baggrund af de dagældende regler har søgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer, når varmen afsættes fra et anlæg, der er påbegyndt etableret inden 6. april 1995. 
  • De berørte virksomheder opnår således sikkerhed for afgiftsfriheden og vil i løbet af overgangsperioden have mulighed for at omstille driften og de øvrige forhold til de nye regler. 
• Der indføres en alternativ opgørelsesmetode, der kan anvendes af virksomheder, der allerede nu afsætter overskudsvarme fra anlæg, der ikke er omfattet af ovennævnte afgiftsfritagelse for ældre anlæg, men som i dag betaler en lavere afgift end 25 kr. hhv. 10 kr. pr GJ overskudsvarme.
  • Metoden er en fordel for virksomheder, der på nuværende tidspunkt betaler en lavere afgift end 25. kr. hhv. 10 kr. pr. GJ overskudsvarme, da den lavere sats kan låses fast i 15 år, såfremt visse betingelser opfyldes. Dog giver metoden ingen fordele til virksomheder, der på nuværende tidspunkt betaler mere end de førnævnte beløb for overskudsvarmen. 
  • Metoden medfører således, at virksomheder, der i dag forærer overskudsvarmen væk, også fortsat kan forære overskudsvarmen væk uden at betale afgift. 
• Den såkaldte kvadratmeterafgift ophører for overskudsvarme. Med andre ord bliver det et ufravigeligt krav, at der sker måling af den producerede overskudsvarme, også når virksomhederne selv udnytter overskudsvarmen. 
  • Afskaffelsen af kvadratmeterafgiften er en ulempe for virksomheder, der ikke har etableret måler på overskudsvarmen, det dette fremover er et ufravigeligt krav. 

Da dele af lovforslaget indeholder elementer af statsstøtte, er lovens ikrafttræden afhængig af en dialog med Europa-Kommission, hvorfor den forventede dato for ikrafttrædelsen fortsat er uvis. Det forventes dog, at loven træder i kraft løbende.