Banebrydende afgørelse vedr. forsøgs- og forskningsudgifter

7. maj 2021

Landsskatteretten har den 5. maj 2021 afsagt en afgørelse, der tager stilling til udstrækningen af definitionen af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B.

Afgørelsen indeholder en række principielle forhold, dels vedrørende den generelle afgrænsning af forsøgs- og forskningsudgifter og særligt i relation til, hvorvidt udvikling af software kan være omfattet af bestemmelsen.

Udgifternes tilknytning til skatteyders erhverv

Skattestyrelsen har ofte argumenteret for, at de afholdte udgifter skal have en nær tilknytning til skatteyders indtægtsskabende aktiviteter.

Landsskatteretten udtaler principielt i afgørelsen, at der ikke er bevæggrund for denne snævre fortolkning efter en ordlydsfortolkning sammenholdt med lovbemærkninger og formålet med bestemmelsen.

Landsskatteretten udtaler således:

”at der i kravet om udgifternes tilknytning til et selskabs erhverv ikke kan indfortolkes et krav om en særlig tilknytning mellem udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsaktiviteter og selskabets erhverv, eksempelvis udvikling og kommercielt salg af produkter på baggrund af forsøgene og forskningen."

Dette er efter Deloittes opfattelse en klar underkendelse af Skattestyrelsens opfattelse af retsstillingen.

Hvornår er software omfattet af definitionen af forsøgs- og forskningsudgifter?

Det fremgår af lovforarbejder til ligningslovens § 8X (skattekreditordningen), at rutinemæssig udvikling af software ikke er omfattet af definitionen af forsøgs- og forskningsudgifter.

Landsskatteretten konkluderer i denne forbindelse, at udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer mv. er omfattet af definitionen.

Samtidig udtaler Landsskatteretten:

”Landsskatteretten bemærker desuden, at anvendelsesområdet for og omfanget af ligningslovens § 8B må vurderes i forhold til den faktiske udvikling i samfundet, hvor langt størstedelen af alle virksomheder i dag benytter sig af IT-systemer, som led i driften af deres virksomhed, i modsætning til hvad der var sædvanligt ved indførelsen af ligningslovens § 8B i 1973.”

Med dette udsagn anerkender Landsskatteretten – modsat Skattestyrelsen – at software selvfølgelig er en naturlig del af udvikling af nye produkter, processer mv.

Landsskatterettens udtalelser er efter Deloittes opfattelse en klar underkendelse af Skattestyrelsens meget restriktive praksis.

Hvilke udgifter er omfattet?

Landsskatteretten anfører, at jf. lovbemærkningerne til ligningslovens § 8B er de mest almindelige udgifter bl.a. lønudgifter samt betaling for forsøgs- og forskningsvirksomhed udført af eksterne parter. 

Herudover udtaler Landsskatteretten, at udgifter til licenser mv. kan være omfattet af ligningslovens § 8B, hvis de er erhvervet til brug for udviklingsarbejdet. Landsskatteretten konkluderer i den konkrete sag, at skatteyder har erhvervet software og licenser, der har haft afgørende betydning for udviklingsarbejdet, og som følge heraf er omfattet af ligningslovens § 8B.

Efter Deloittes opfattelse er dette udtryk for en meget klar udmelding fra Landsskatteretten om, at også købt software og licenser efter omstændighederne er omfattet af ligningslovens § 8B.

Deloittes samlede vurdering

Det er Deloittes vurdering, at Landsskatterettens afgørelse på helt afgørende og principielle forhold bryder med Skattestyrelsens meget restriktive praksis på området.

Der er efter Deloittes vurdering gode holdepunkter for, at Landsskatterettens afgørelse kan tolkes som en ændring af skattemyndighedernes administrative praksis.

Virksomheder, der hidtil er blevet nægtet udbetaling af skattekredit, eller ikke har anmodet herom, bør genoverveje at anmode om udbetaling heraf set i lyset af Landsskatterettens afgørelse.

Det bliver interessant at se, om skattemyndighederne har i sinde at ændre sin praksis på området, eller om Landsskatterettens afgørelse bliver indbragt for domstolene.

Kontakt din kontaktperson hos Deloitte eller nedenstående for en drøftelse af din virksomheds muligheder.