Er I klar til den nye CO2-afgift fra 2025?

11. september 2024

Som led i den politiske aftale om grøn skattereform for industri har Folketinget vedtaget en afgiftsreform, der skal medføre en samlet CO2-reduktion på 4,3 mio. ton i 2030. Reformen indebærer grundlæggende, at der frem mod 2030 indføres en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton CO2. 

Aftalen gennemføres ved en omlægning af de gældende energiafgifter og CO2-afgift og ved indførelse af en ny emissionsafgift for virksomheder, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem. 

Ved omlægningen bevares de nugældende sondringer mellem rumvarme og proces, men en stor del af afgiftsbelastningen flyttes fra energiafgifter til CO2-afgift. Der skal derudover fremadrettet sondres mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder ved beregningen af godtgørelsesberettigede energi- og CO2-afgifter og opgørelse af emissionsafgift.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder

Ikke-kvoteomfattede virksomheder har tidligere kun haft mulighed for en delvis godtgørelse af energiafgifter, idet godtgørelsen er blevet nedsat med EU’s minimumsafgiftssatser. For ikke-kvoteomfattede virksomheder vil omlægningen betyde, at der fremadrettet vil være fuld afgiftsgodtgørelse for energiafgifter af procesforbrug, forudsat at der betales CO2-afgift af energiforbruget. 

Med omlægningen flyttes nettoafgiftsbelastningen fra energiafgifterne (efter godtgørelse) til CO2-afgiften, idet der ikke kan opnås fuld godtgørelse af CO2-afgiften. Derigennem sikres det, at EU’s minimumssatser overholdes. Sondringen mellem proces og rumvarme bevares, idet der indføres en mulighed for godtgørelse af procesforbrug i CO2-afgiftsloven, hvilket vil sige, at det fortsat vil være nødvendigt at kunne adskille proces- og rumvarmeforbrug med godkendte målere m.v., men efter andre opgørelsesmetoder.

Nettoafgiftsbelastningen for CO2-afgift til procesformål fastsættes på et højere niveau end tidligere og indfases løbende fra 2025-2030, hvor afgiften vil udgøre 750 kr. pr ton CO2.  

Reformen indeholder desuden en afskaffelse af bundfradraget i CO2-afgiftsloven, som blev indført i 2010 med henblik på at kompensere ikke-kvoteomfattede virksomheder for den tildeling af gratiskvoter, som sker inden for EU’s kvotesystem. Afskaffelsen af bundfradraget træder allerede i kraft fuldt ud fra 1. januar 2025 uden indfasning.

Kvoteomfattede virksomheder

Kvoteomfattede virksomheder vil ikke have mulighed for en fuld godtgørelse af energiafgifterne til procesforbrug og skal fortsat fremover netto betale en procesafgift svarende til EU’s minimumssatser, mens der vil være fuld godtgørelse af CO2-afgiften på procesforbruget. Der indføres en mulighed for godtgørelse af CO2-afgift for kvoteomfattet rumvarme. Godtgørelsen indfases gradvist fra 2025 med 10% frem mod 2030, hvor den vil udgøre 50%. Derudover indføres en ny emissionsafgift for kvoteomfattede virksomheder, der indfases fra 2025-2030, hvor afgiften vil udgøre 375 kr. pr. ton CO2. For virksomheder med mineralogiske processer er der fastsat en lavere afgiftssats på 125 kr. pr. ton CO2 i 2030.

Derudover indføres en ny emissionsafgift for kvoteomfattede virksomheder, der indfases fra 2025-2030, hvor afgiften vil udgøre 375 kr. pr. ton CO2. For virksomheder med mineralogiske processer er fastsat en lavere afgiftssats på 125 kr. pr. ton CO2 i 2030. 

Da der er tale om en ny afgift, vil det være nødvendigt, at kvoteomfattede virksomheder lader sig registrere og løbende opgør og indbetaler afgiften til Skattestyrelsen baseret på virksomhedens udledning. 

Øvrige væsentlige ændringer

Omlægningen indebærer en række andre væsentlige ændringer, som bl.a. indebærer, at områder, der før har været helt fritaget for energiafgifter eller omfattet af en særlig lempelig godtgørelsesordning, fremadrettet omfattes af en højere CO2-afgift.

Det gør sig gældende for indenrigsluftfart, færgefart og fiskeri samt landbrug og lignende erhverv. 

Kontakt Deloittes afgiftsteam, hvis I vil vide mere om omlægningen, herunder konsekvenser for jeres virksomhed og nødvendige tilpasninger af afgiftsmodeller.