Grøn trepart har indgået aftale om et grønt Danmark

26. juni 2024

Aftalen om et grønt Danmark

Aftalen om et grønt Danmark er vedtaget i forlængelse af offentliggørelsen af del 2 fra ekspertgruppen bag den grønne skattereform, som særligt havde fokus på, hvordan landbruget kunne blive omfattet af en CO2e-afgift. Aftalen går dog meget videre end til at omfatte en CO2e-afgift.

Det er værd at bemærke, at aftalen er en politisk aftale, som skaber de overordnede rammer for den følgelovgivning, som nu skal udarbejdes og vedtages i Folketinget. Det er derfor endnu for tidligt at sige noget om detaljerne i de endelige regelsæt. Vi har dog samlet en række af delelementerne i aftalen nedenfor.

Aftalen om et grønt Danmark vedrører ikke kun landbruget, men har også fokus på biodiversitet og vandmiljøet (alle satser i det nedenstående er udtryk for 2022-niveau).

Afgiftsmæssige konsekvenser af den kommende klimaregulering af landbruget

Der indføres for landbruget en ny CO2e-afgift, som skal sikre, at landbruget bidrager til Danmarks klimamål, herunder både 70 %-reduktionsmålet i 2030 og klimaneutralitet i 2045.

Helt overordnet foreslås det, at der fra 2030 indføres en CO2e-afgift på 300 kr./ton CO2e stigende mod 750 kr./ton CO2e i 2035. Afgiften indfases lineært mellem 2030 og 2035.

Særligt for CO2e-emissionen for dyrehold indføres et bundfradrag på 60 %, hvorfor den effektive afgiftssats i 2030 vil være 120 kr./ton CO2e stigende mod 300 kr./ton CO2e i 2035. Bundfradraget har til formål at sikre en sammenhæng mellem at begrænse stigningen i produktionsomkostningerne samtidig med, at der tilskyndes til anvendelse af de mest klimaeffektive driftsformer og teknologier.

Bundfradraget giver således landmænd mulighed for at mindske deres CO2e-emission fra dyrehold ned til 0 kr.

Bundfradraget er endnu ikke endeligt fastlagt. Derudover er det aftalt, at det undersøges, om det er muligt at fritage alle andre dyrehold end kvæg og grise for CO2e-afgift. En sådan fritagelse skal godkendes af EU-Kommissionen.

CO2e-afgiften for dyrehold skal træde i kraft fra 2030, da det først skal sikres, at der er et tilstrækkeligt datagrundlag for pålæg af afgiften, ligesom det skal sikres, at der er de nødvendige systemer til håndteringen af afgiften.

Provenuet fra CO2e-afgiften på dyrehold for 2030-2031 tilbagebetales til landbruget til dem, som har sværest ved at omstille sig, ligesom afgiftsniveauet genbesøges i 2032.

CO2e-afgift på landbrugskalk

Der indføres desuden en CO2e-afgift på 750 kr./ton på udbragt landbrugskalk. Denne ordning indfases fra 2028 til 2030.

Forhøjelse af CFC-afgiften

Der lægges desuden op til at forhøje afgiften på afgiftspligtige fluorgasser fra det nuværende niveau til en afgift svarende til 750 kr./ton CO2e. Desuden vil afgiften følge den almindelige indeksering af afgifter med udviklingen i nettoprisindekset. Denne ændring kommer også til at gælde uden for land- og skovbrugssektoren.

Den grønne arealfond

Som et stort økonomisk element i aftalen om et grønt Danmark etableres Danmarks Grønne Arealfond, som skal sikre mindskning af CO2-emission fra lavbundsjorde samt understøtte et sundt vandmiljø og en bedre biodiversitet ved arealomlægning. Det vil sige ved opkøb af arealer og støtte til omlægning af arealanvendelsen. Der afsættes ca. 40 mia. kr. til fondens indsatser.

Formålet for arealfonden vil bl.a. være at sikre:

• Støtte til rejsning af 250.000 hektar ny skov frem mod 2045
• Støtte til udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde frem mod 2030
• Støtte til øvrig arealomlægning af bl.a. våd- og randområder
• Strategisk jordopkøb med henblik på bl.a. kvælstofreduktioner og omfordeling af jord

Arealfonden skal tænkes sammen med andre eksisterende og kommende støtteordninger. Her er der fx flere forskellige ordninger for udtagning af lavbundsjorde, som skal tænkes sammen med arealfondens rammer.

I forbindelse med arealfondens støtte til skovrejsning foreslås et støtteniveau på 75.500 kr./hektar inkl. hektarstøtte. Dertil vil der kunne søges yderligere 15.000 kr./hektar til etablering af privat urørt skov (maksimeret til ca. 7 mia. kr. svarende til støtte til 80.000 hektar). Satserne genbesøges i 2027.

Øvrige tiltag

Der er, som nævnt, en række øvrige tiltag i aftalen, som enten anses for støtte eller pålæg af en CO2e-afgift.

Her kan bl.a. nævnes:

• 10 mia. kr. i støtte til lagring af biokul fra pyrolyse
• Støtte til reduceret gødningsanvendelse på 750 kr./ton CO2e fra 2028 ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte
• Fremme af plantebaserede fødevarer
• Forøgelse af det økologiske landbrugsareal
• Støtte til metanreducerende fodertilskud
  • Støtteniveauet og formen er endnu ukendt
• Fremme af eksisterende klimateknologier og -tiltag
• Fremme af nye klimateknologier og -tiltag
• Sikring af konkurrencedygtige slagterier
• Opkvalificering af beskæftigede i landbrugs- og følgeerhverv
• Støtte og forbedrede rammevilkår til nye landbrugere

Godkendelse af EU-Kommissionen

Da ovennævnte afgifts- og støtteforslag i udgangspunkt er statsstøtte, skal de foreslåede tiltag statsstøttegodkendes af EU-Kommissionen.

Det må særligt med baggrund heri konstateres, at der er en relativ stor grad af usikkerhed omkring den endelige udformning af de enkelte aftaleinitiativer.

Tag endelig fat i os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Vi sætter også gerne et møde op, hvor vi kan drøfte, hvilken konkret betydning aftalen har for dig.