Lønkrav i forskerordning kan opfyldes i løbet af året

24. januar 2022

 

Den 22. december 2021 afsagde Østre Landsret dom i en sag, der vedrører opfyldelse af lønkravet indenfor forskerordningen.

Kort sagt gør forskerordningen det muligt for medarbejdere, der er rekrutteret i udlandet, at blive lønbeskattet med 32,84%. Blandt en række betingelser indgår et lønkrav, der som hovedregel skal opfyldes.

Indtil nu har skattemyndighederne administreret lønkravet på den måde, at det skal være opfyldt dels på tidspunktet for påbegyndelsen af ansættelsesforholdet/den danske skattepligt og dels hvert år pr. 1. januar. Hvis lønkravet for startåret ikke er opfyldt senest på tidspunktet for begyndelsen af ansættelsesforholdet/den danske skattepligt, kan ordningen slet ikke benyttes. Da lønkravet justeres hvert år pr. 1. januar, skal lønnen i henhold til ansættelseskontrakten justeres årligt, så årets nye lønkrav er opfyldt, og en sådan regulering skal ske inden årsskiftet.

I den konkrete sag havde en udenlandsk medarbejder den 13. september 2016 indgået en ansættelsesaftale med en dansk virksomhed. Den månedsløn, der var angivet i kontrakten var 62.500 kr., som svarede til lønkravet for 2016. Skattestyrelsen godkendte derfor forskerskat for 2016, men afslog godkendelse for yderligere år. Først i marts 2017 og først efter at have modtaget afslag for perioden 1. januar 2017 og frem, blev der indgået en ny ansættelseskontrakt med en justeret månedsløn – gældende for 1. januar 2017 – på 63.700 kr., som var lønkravet i 2017. 

Da reguleringen først skete i løbet af 2017, var lønkravet for 2017 ikke opfyldt pr. 1. januar 2017, og Skattestyrelsen afgjorde derfor rutinemæssigt, at:

”Man skal kunne se direkte i den gældende ansættelseskontrakt for det pågældende år, at alle betingelser vil være opfyldt […]. Det kan ikke godkendes, at man efterfølgende laver justeringer i kontrakten for det indeværende år, for at opfylde betingelserne”.

Denne etablerede sandhed blev udfordret af skatteyderen og sagen endte – efter at Landsskatteretten havde givet medhold – i Østre Landsret. 

Østre Landsret nåede i lighed med Landsskatteretten frem til, at der ikke efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder og ej heller i lyset af formålet m.v. med forskerskatteordningen er grundlag for at indfortolke et krav om, at ændringer i vederlaget i en ansættelseskontrakt for personer, der har været omfattet af forskerordningen, skal foretages inden kalenderårets begyndelse.

Da justeringen af lønnen for 2017 endvidere skete ”i det igangværende kalenderår” var Østre Landsret enig i, at medarbejderen også skulle godkendes for 2017.

Dette er en ganske markant ændring af den måde, som Skattestyrelsen i en lang årrække har administreret forskerordningen. 

Spørgsmålet er, om dommen i alle situationer gør det muligt i løbet af året at ”efterregulere” en løn, der fra starten af ansættelsesforholdet blev fastsat for lavt. I den forbindelse er det relevant dels at kigge på fakta i den konkrete sag og dels på Østre Landsrets begrundelse. 

I den konkrete sag var lønkravet opfyldt ved starten af ansættelsen i 2016, og forskerordningen blev derfor godkendt for netop 2016. Medarbejderen var derfor allerede inde i ordningen, da ”fejlen” skete i 2017. Landsretten udtaler desuden i sin begrundelse, at for personer, der har været omfattet af forskerordningen, er der ikke noget grundlag for at indfortolke et krav om, at ændringer i lønnen skal være foretaget inden kalenderårets begyndelse.

Så spørgsmålet er, om dommen kan udstrækkes til også at omfatte forhold, der aftales i det første år af ansættelsen for en medarbejder, der ikke har været omfattet af forskerordningen. Det spørgsmål tog Landsskatteretten faktisk konkret stilling til, idet Landsskatteretten udtalte, at:

”Det fremgår hverken af ordlyden af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, eller af lovforarbejderne til lov nr. 522 af 17. juni 2008, at det er et krav, at vederlagskravet i henhold til ansættelseskontrakten skal være opfyldt på tidspunktet for begyndelsen af ansættelsesforholdet eller det pågældende kalenderår.”

Det vil sige, at begrundelsen fra Østre Landsret måske favner mere snævert end den fra Landsskatteretten.

Skatteministeriet overvejer, om sagen skal ankes til Højesteret. Fristen er 4 uger regnet fra den 22. december 2021.

Hvis dommen ikke ankes og ikke ender med et andet udfald, er der tale om en lille revolution af forskerordningen.

Alle skal genoverveje, om et tidligere afslag har været berettiget, eller om der kan være mulighed for genoptagelse baseret på dommen fra Østre Landsret og afgørelsen fra Landsskatteretten. Forventningen er, at Skattestyrelsen vil melde noget ud herom. Deloitte kan assistere med en vurdering heraf.