Skal der betales lønsumsafgift af koncerninterne lån?

25. september 2024

Skatterådet tog lige inden sommerferien stilling til, om koncerninterne lån medførte en reduktion i fradragsretten for moms, men også en pligt til at afregne lønsumsafgift. 

Udgangspunktet for problemstillingen er – skåret ind til benet – relativt simpel, og kan illustreres på den her måde: 

I det konkrete bindende svar var spørgeren et moderselskab, som udlånte penge til dets underliggende datterselskaber, der – som man skal og bør – betalte renter af de ydede lån. Renteindtægter på lån er ikke momspligtige.

I det bindende svar tog Skatterådet både stilling til, om dette udlån ville: 

1. Påvirke momsfradragsretten (fx på generalomkostninger), eftersom renteindtægter er momsfritagne og dermed potentielt kan forstyrre fradragsretten i et ellers fuldt ud momspligtigt univers.
2. Medføre en pligt til at betale lønsumsafgift, eftersom momsfritagne indtægter i visse situationer udløser pligt til at betale denne afgift.

Det bindende svar tog specifikt stilling til renter, men andre eksempler, vi ser i praksis, kunne være køb/salg af forsikringer, formidling af forsikringer, garantiprovisioner osv.

På spørgsmålet om renter nåede Skatterådet frem til: 

1. At momsfradragsretten ikke skulle begrænses, da indtægterne var en ”finansiel bitransaktion”. Et af de primære argumenter for det udfald var, at udlån ikke var et af de primære aktiviteter i selskabet. 
2. At selskabet var lønsumsafgiftspligtigt, da der – efter Skatterådets opfattelse – ikke eksisterer et tilsvarende bitransaktionsbegreb i reglerne om lønsumsafgift. 

Vi er ikke nødvendigvis enige i konklusionen på det sidste spørgsmål, men tilbage står vi, og alle andre, med spørgsmålet om, hvad det her så rent faktisk betyder. 

For at kunne svare på det, kommer her en helt kort intro til regler om lønsumsafgift, da det er vores erfaring, at det regelsæt er ukendt for de fleste. 

Hvad er lønsumsafgift?

Lønsumsafgift er en afgift, som pålægges virksomheder mv., som har visse typer af momsfritagne salg. Med momsfritagne salg mener vi ikke salg til udlandet uden moms, men derimod salg der – hvis de foretages til danske købere – er fritaget for moms. 

Lønsumsafgiften rammer ikke alle momsfritagne indtægter, kun visse kategorier. En af disse er finansielle indtægter, fx renter. 

Der er fire forskellige metoder til at afregne lønsumsafgift. Hvilken metode der skal anvendes, afhænger dels af, hvilken type virksomhed man er/driver, og hvilken form for omsætning man har. 

Metoden afgør, hvordan lønsumsafgift skal beregnes, og hvilken sats der skal anvendes. 

For de fleste ”almindelige” virksomheder skal lønsumsafgiften opgøres efter den såkaldte metode 4, hvor der i beregningen både skal tages højde for lønninger, der medgår til den momsfritagne aktivitet og det skattemæssige resultat af den momsfritagne aktivitet. 

Det grundlag, man beregner, skal der betales en afgift på 4,12% af, når grundlaget overstiger en bundgrænse på 80.000 kr. 

I visse situationer kan man også ende i andre metoder, og der vil særligt metode 2 være en udfordring, da rammerne for den er noget strammere, og den metode vil effektivt, i mange tilfælde, give en væsentlig højere betaling af lønsumsafgift.

Hvad betyder det bindende svar konkret?

Først og fremmest bekræfter det bindende svar, at i hvert fald renter ikke pr. definition forstyrrer retten til fradrag for moms i virksomheder, som har aktiviteter, der er tilsvarende med spørgeren i det bindende svar. Altså virksomheder, som primært driver virksomhed med noget andet end udlån. 

I relation til lønsumsafgiften er der risiko for, at det bindende svar har skabt en storm i et glas vand. 

For en ting er, at man ikke kan få bekræftet, at der generelt er en fritagelse for lønsumsafgift, men man kunne i stedet med fordel have spurgt til beregning af grundlag og bekræftelse af, at det er metode 4, der skulle anvendes. 

Grunden til vores tilgang er, at regelsættet om lønsumsafgift direkte siger, at der ved opgørelsen af det skattemæssige overskud på en aktivitet skal ses bort fra visse finansielle poster, herunder renter. Det betyder altså, at hvis den eneste momsfritagne aktivitet, Spørgeren havde, var udlån, så skal man fjerne renteindtægter fra det overskud, man har på den momsfritagne aktivitet, og dermed bliver grundlaget for beregningen 0 (nul). 

Så i denne konkrete situation har man fået svar på det, der blev spurgt om, men det afdækker – efter vores opfattelse – ikke det fulde billede. 

Hvad skal man som virksomhed gøre? 

Det bindende svar dækker som nævnt kun koncerninterne udlån i en relativt specifik situation. En situation, der dog efter vores erfaring, kan findes tilsvarende hos mange andre virksomheder i Danmark.

Vi vil, uanset om udfordringerne som følge af koncerninterne lån måske ikke er store for de fleste, anbefale alle først og fremmest at have overblik over, hvilke typer af momsfritagne indtægter man har. 

Derefter bør man også dokumentere og overveje, om man reelt kan/skal bruge den førnævnte metode 4, og hvad konsekvenserne bliver, eller om der eventuelt kunne være risiko for, at en af de andre metoder skulle anvendes, da det kan have stor betydning for det økonomiske udfald. 

Hvordan gør vi det i praksis? 

Lønsumsafgift er en relativt specialiseret disciplin, så har I brug for sparring på, hvordan I i praksis griber øvelsen an og får afdækket, om der er en udfordring hos jer, så ring til os.