Skat og moms på frokost

25. marts 2024

Frokostordningen i de fleste virksomheder er et værdsat personalegode, men det er væsentligt at tage stilling til de moms- og skattemæssige konsekvenser, når I som arbejdsgiver tilbyder frokost – og i nogle tilfælde også morgenmad og aftensmad – til jeres medarbejdere. Hvis ikke kan medarbejdergodet hurtigt blive en dyr fornøjelse for jer og medarbejderne. 

Hvad er vigtigt at huske i forhold til moms, og hvilken betydning har de forskellige ordninger for beskatning af medarbejderne?

Har I husket momsen?

Der er ikke særligt mange kantineregnskaber, som giver overskud. Årsagen hertil er, at medarbejderbetalingen ikke dækker de reelle udgifter til kantinedriften. Dette er bevidst fra virksomhedernes side, men i relation til moms kan det skabe udfordringer, da en arbejdsgiver ikke kan nøjes med at betale salgsmoms af den betaling, som kræves af medarbejderen, når maden sælges med et tab. 

Når I tilbyder jeres medarbejdere en frokost- eller kantineordning, som medarbejderne delvist betaler for, skal I derfor beregne salgsmoms efter de særlige kantinemomsregler. I praksis ser vi, at kantinemomsen er et af de punkter, som virksomheder oftest ikke har fokus på, så det er et godt tidspunkt at tjekke, om den rigtige moms er blevet beregnet.

Simple frokostordninger er også omfattet af reglerne. Det vil sige ordninger, hvor I ikke afholder udgifter til at fremstille maden, eksempelvis catering, som stilles frem i virksomheden. Derimod gælder reglerne ikke for gratisydelser såsom fri benyttelse af kaffe, te og frugt eller gratis frokost. Der skal derfor være tale om et egentligt salg af maden til medarbejderne, hvor prisen på maden ikke dækker de faktiske omkostninger for madens kostpris/fremstillingspris. 

Opgørelsen af kantinemomsen skal som udgangspunkt ske ved, at I laver en faktisk opgørelse af kostprisen for den samlede kantineleverance. Dette kan i mellemtiden være ret kompliceret. Derfor har Skattestyrelsen opstillet to forenklede ordninger, som bruges i praksis, afhængigt af om virksomheden driver egen kantine eller anvender en ekstern kantineoperatør.

Bemærk, at I ved simple frokostordninger skal beregne den egentlige kostpris for den samlede kantineleverance og herefter beregne kantinemomsen.

En korrekt beregning og afregning af kantinemomsen medfører, at I har ret til fuldt fradrag for købsmomsen på de afholdte kantineudgifter. 

Har I derimod ikke taget betaling fra medarbejderne, og har I beregnet salgsmomsen forkert, slet ikke beregnet salgsmoms eller taget for meget momsfradrag, skal der betales renter af efterfølgende momskorrektioner. Bemærk, at I skal betale renter tilbage i tid, dvs. fra det tidspunkt, momsen skulle have været betalt. Skattestyrelsen har netop skruet op for renterne, hvilket betyder, at gæld til Skattestyrelsen pr. 1. januar 2024 bliver forrentet med 0,09% pr. måned svarende til en effektiv årlig rente på 11,35% p.a. 

Vi anbefaler derfor, at I snarest får tjekket, om I beregner kantinemomsen korrekt. 

Beskatning af ansatte og arbejdsgiverens fradrag

Der skal ikke betales skat af arbejdsgiverens tilskud til kantineordning, hvis medarbejderen betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. for et standardmåltid med drikkevarer, når måltidet er uden væsentlig økonomisk værdi, og måltidet nydes på arbejdspladsen som led i en kantineordning, der er etableret i forbindelse med virksomhedens almindelige personalepleje. Det er i den forbindelse ikke muligt at betale prisen for et standardmåltid som led i en bruttolønsordning.

Ved et standardmåltid forstås typisk tre stykker almindeligt smørrebrød. En almindelig varm/lun ret i tilknytning til almindeligt pålæg og en salatbar betragtes også som ét normalt standardmåltid. Drikkevarer kan bestå af fx mælk, sodavand o. lign. Herunder kan nævnes, at morgenmad i form af havregryn, cornflakes og lignende samt forskellige typer brød med pålæg betragtes som et separat måltid. Serveres der både morgenmad og frokost i virksomheden, er der altså tale om to måltider, og det vil derfor ikke være muligt kun at betale 20 kr. for begge måltider.

Skatterådet har senest i sommeren 2023 slået fast, at så længe medarbejderen betaler førnævnte standardsatser, og der ikke er tale om luksusmad, er den ansatte ikke skattepligtig af tilskuddet fra arbejdsgiveren, uanset hvor stor en procentdel af omkostningerne til medarbejderens måltid, tilskuddet udgør. 

Betaler medarbejderen mindre end 15/20 kr. for et standardmåltid, med eller uden drikkevarer, er arbejdsgiverens tilskud et skattepligtigt gode for den ansatte. Tilskuddet opfattes i så fald ikke som led i almindelig personalepleje, men indgår i lønfastsættelsen. Arbejdsgiveren kan godt vælge, at medarbejderen skal betale mere end 15/20 kr. for et standardmåltid.

Hvis der er tale om luksusmad, finder de vejledende værdier ikke anvendelse, hvorved udgangspunktet er, at den ansatte er skattepligtig af markedsværdien af tilskuddet. Både pris og kvalitet spiller ind, når Skattestyrelsen vurderer, hvad der er luksusmad. Arbejdsgiveren kan fx ikke stille en buffet fra en gourmetrestaurant til rådighed. 

I tilfælde af, at der hver dag bestilles mad ud fra en bestillingsseddel, fx sandwich eller pizza, udgør dette ikke en kantineordning, og medarbejderen kan ikke nøjes med at betale prisen for et standardmåltid.

Får medarbejdere stillet gratis frokost eller et andet måltid til rådighed, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt personalegode. I tilfælde, hvor maden gives til medarbejderen i forbindelse med kursus, rejse eller lign., er maden dog ikke skattepligtig for medarbejderen.

Udgifter til personalegoder, herunder tilskud til kantinedrift, der ikke gives i forbindelse med en repræsentativ begivenhed med fx forretningsforbindelser, kan som udgangspunkt fratrækkes fuldt ud af arbejdsgiveren. 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til de forskellige moms- og skattemæssige forhold ved drift af kantine eller frokostordninger? Så ræk endelig ud til os for en uforpligtende snak.