Software skal nu aktiveres

28. november 2024

Folketinget har den 28. november 2024 vedtaget, at anskaffelsessummen for software over grænsen for småanskaffelser (34.400 kr. i 2025) fra og med 1. januar 2025 skal aktiveres skattemæssigt. Udover anskaffelsessummen for software skal også anskaffelsessummen for knowhow og patentrettigheder aktiveres skattemæssigt. Disse aktiver skal derfor fremover behandles som henholdsvis driftsmidler (for software) og immaterielle rettigheder (for patentrettigheder og knowhow).

Herved opstår der et forøget krav til virksomhedernes bogføring og konteringsprocedure, så skatteopgørelsen kan foretages korrekt. Dette betyder konkret, at udviklingsomkostninger (løn, eksterne leverandører mv.) til egenudviklet software fra og med 1. januar 2025 skal opgøres. For særligt mindre udviklingsvirksomheder stiller dette nye forøgede krav, da disse virksomheder ikke i forvejen indregner udviklingsomkostningerne i deres årsrapport. 

Software

Software, hvortil man opnår ubegrænsede licensrettigheder, skal fra og med 1. januar 2025 anses for et driftsmiddel og indgå i den normale driftsmiddelsaldo, hvorpå der maksimalt kan afskrives med 25% årligt. 

Aktivering skal ske, uanset om der er tale om internt udviklet software, om der er tale om software udviklet af ekstern leverandør eller en kombination heraf.

Kravet om aktivering stiller derfor helt nye krav til kontering og bogføring af interne lønudgifter i virksomheden i forhold til, om udgifterne kan kvalificeres som forbedringsudgifter, eller om udgifterne har karakter af vedligeholdelsesudgifter. 

Ansattes tidsanvendelse til support og omkostninger afholdt i forbindelse med sikkerhedsopdateringer vil som udgangspunkt ikke skulle aktiveres. Ligeledes vil abonnementssoftware ikke skulle aktiveres.

Softwaren kan fremover først afskrives med op til 25%, når følgende tre betingelser er opfyldt:

• Softwaren skal være leveret til en igangværende virksomhed
• Softwaren skal være bestemt til at indgå i virksomhedens drift
• Softwaren skal være færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften. 

Dette betyder, at software under udvikling ikke kan afskrives skattemæssigt, før softwaren er færdigudviklet, hvilket i de fleste tilfælde vil være, når softwaren tages i brug. Dette kan have store likviditetsmæssige konsekvenser. 

Det er i den forbindelse uden betydning, at softwaren har kørt i en testfase, inden den udrulles i hele virksomheden. 

Opmærksomheden skal i den forbindelse desuden henledes på, at modtagne tilskud fra f.eks. Innobooster som hovedregel altid skal indtægtsføres på retserhvervelsestidspunktet, hvorved der afhængigt af placering af fradrags-/afskrivningsretten kan opstå skattebetalinger i udviklingsvirksomheder. 

Med lovændringen kommer dog også en række udfordringer, som er relevante at tage stilling til:

• Hvornår er software omfattet af afskrivningslovens regler, så der kan afskrives på det?
• Vil videreudvikling på eksisterende software være vedligeholdelse eller en forbedring, som vi kender sondringen i dag fra almindelige driftsmidler?
• Hvornår skrottes software – når det tages ud af aktiv brug eller først ved egentlig sletning af systemet fra virksomhedens servere?
• Hvilke konsekvenser har samlesætsreglen i forhold til software?

Der er ingen tvivl om, at virksomheder vil opnå en likviditetsmæssig ulempe med de nye regler, da software ikke kan straksafskrives, men skal afskrives med 25% af den årlige saldoværdi.

I de situationer, hvor et it-projekt opgives, inden det kommer i drift, vil intern tid (løn) kunne fradrages som en lønudgift. Dette dog først på det tidspunkt, hvor projektet endeligt opgives.

Endeligt bemærkes, at der er usikkerhed omkring, hvordan software, som virksomheden udvikler med henblik på videresalg/udlicensering, skal behandles, selvom det er forsøgt afklaret i forbindelse med lovbehandlingen.

Som følge af ovenstående anbefales det, at man som særligt softwarevirksomhed gør sig overvejelser omkring de likviditetsmæssige udfordringer, der opstår som følge af de ændrede regler, og at man evt. overvejer mulighederne for anvendelse af reglerne omkring straksfradrag for forsøgs- og forskningsomkostninger, jf. LL § 8B. 

I den forbindelse skal det blot bemærkes, at man bør sikre sig dokumentation for særligt nyhedsværdien. Du kan læse mere om betingelserne for anvendelse af reglerne relateret til forsøgs- og forskningsvirksomhed her.

Knowhow og patentrettigheder

Fremover skal også anskaffelsessum for knowhow og patentrettigheder aktiveres og afskrives, jf. reglerne herfor.

Dette fører til, at knowhow og patentrettigheder som udgangspunkt kan afskrives over en syvårig periode.

Kravet om aktivering stiller derfor også her nye krav til registreringerne af lønudgifterne i virksomheden i forhold til, om omkostningen er en forbedringsudgift eller en vedligeholdelsesudgift.

Ligesom for software bør det også for knowhow og patentrettigheder undersøges, hvorvidt reglerne i LL § 8B i stedet kan anvendes. Hertil bemærkes blot, at der er betydelige dokumentationsudfordringer i forhold til særligt nyhedsværdien.

Øvrige bemærkninger

Udover ovenstående er det vedtaget at forhøje fradraget for forsøgs- og forskningsomkostninger fra 2026. Fradraget forhøjes over en treårig periode.

• 2026: 114%
• 2027: 116%
• 2028 og frem: 120%