Insight

Status på salg af ydelser efter Brexit  

6 måneder til Storbritannien udtræder af EU. Er du klar?  

Storbritannien har officielt meddelt EU, at overgangsperioden ikke forlænges, og der er derfor ikke længere tvivl om, at Storbritannien og Nordirland træder ud af EU den 1. januar 2021. Dette har betydning for momsen på ydelser, Mini-One-Stop-Shop og fremtidige ansøgninger om momsrefusion.

8. juli 2020

 

EU-Kommissionen udgav i april 2020 en rapport, der gav en status for samhandelen med Storbritannien efter Brexit den 1. januar 2021. Denne rapport vedrørte dog alene handel med varer, og derfor har EU-Kommissionen netop udgivet en rapport, der giver en status på salg af ydelser til/fra Storbritannien efter overgangsperioden. I overgangsperioden, der gælder året ud, er der ingen ændringer i forhold til moms.

 

Skal der moms på ydelser til Storbritannien efter Brexit?

Virksomheder, der leverer ydelser til momspligtige personer og privatkunder, skal vurdere, hvor det momsmæssige leveringssted er, for at fastslå, om der skal opkræves dansk moms af ydelsen. For ydelser, der leveres mellem momspligtige personer, vil leveringsstedet typisk være det sted, hvor køberen er etableret, mens det for ydelser, der leveres til privatpersoner, som oftest vil være der, hvor den momspligtige person (sælgeren) er etableret.

For visse ydelser, der leveres til både privatkunder og momspligtige personer, kan leveringsstedet dog være det sted, hvor ydelsen bliver udnyttet, uanset hvor henholdsvis køberen eller sælgeren er etableret. I disse tilfælde skal man som sælger vurdere, om ydelsen udnyttes inden for eller uden for EU. Hvis ydelsen udnyttes inden for EU, skal der opkræves dansk moms, mens der ikke skal opkræves dansk moms, hvis ydelsen udnyttes uden for EU eller – efter 1. januar 2021 – i Storbritannien.

F.eks. vil en rådgivningsydelse, der er leveret fra en dansk virksomhed til en virksomhed i Storbritannien, og som udnyttes i Storbritannien inden Brexit, være underlagt reglerne om omvendt betalingspligt. Den samme rådgivningsydelse leveret til en privatkunde i Storbritannien skal pålægges dansk moms. Efter Brexit den 1. januar 2021 skal det både i forhold til salg til virksomheder og privatkunder vurderes, hvorvidt ydelsen er udnyttet i Danmark eller Storbritannien. Vurderingen af udnyttelsesstedet gælder alene for visse ydelser som f.eks. levering af rådgivningsydelser, såsom advokatydelser, revisionsydelser, levering af arbejdskraft, hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder mv.

Bemærk, at hvis der købes eller sælges ydelser vedrørende fast ejendom, restaurantydelser, personbefordring, underholdning eller lignende, skal der opkræves moms i det land, hvor ydelsen foregår.

Da det er sælger, der har ansvaret for, at momsen bliver opkrævet korrekt, er det vigtigt, at man som sælger husker at vurdere hvert salg af en ydelse for sig, afhængigt af hvilket land ydelsen er leveret til, hvilken type kunde ydelsen er leveret til og hvilken ydelse der er leveret.

 

Bruger I Mini-One-Stop-Shop ved salg af ydelser i Storbritannien?

Virksomheder, der leverer teleydelser, elektroniske ydelser og radio- og tv-spredningstjenester, der sælges til private forbrugere i Storbritannien, kan efter overgangsperioden ikke længere gøre brug af den forenklede rapporteringsmetode MOSS, og skal i stedet leve op til de engelske momsregler, herunder det elektroniske indberetningssystem ”Making Tax Digital”. Der er derfor en stor sandsynlig for, at de virksomheder, der på nuværende tidspunkt leverer ydelser til og indberetter moms via MOSS-systemet, i fremtiden skal registreres for moms i Storbritannien.

Virksomheder i Storbritannien kan fortsat bruge MOSS-systemet, men skal skifte over til at bruge den ordning, der gælder for ikke-EU-lande. Virksomhederne skal dermed registreres i ét EU-land og indberette og betale EU-moms der. Herefter vil momsen blive fordelt ud til de EU-lande, hvor der er sket salg til.

 

Momsrefusion i Storbritannien i 2020?

Hvis en virksomhed har udgifter i Storbritannien i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, kan der søges om momsrefusion. Momsrefusionsordningen fungerer derfor som en form for momsfradrag for virksomheder, der har udgifter i udlandet, og som ikke er momsregistreret i det land, hvor der søges om momsrefusion, men ordningen er dog begrænset til visse udgifter.

I overgangsperioden, der løber året ud, vil processen for momsrefusion være uændret. Derfor skal man som virksomhed huske at søge om momsrefusion for køb i 2019 via TastSelv frem til fristen den 30. september 2020.

EU’s momsrefusionsregler er gældende i Storbritannien indtil 31. marts 2021. Derfor skal virksomheder, der har haft momsudgifter i Storbritannien i 2020, forberede sig på at anmode om momsrefusion for hele kalenderåret 2020 allerede i starten af 2021. I forhold til momsrefusion for 2021 vil reglerne for momsrefusion afhænge af, hvad Storbritannien bestemmer, at deres regler skal være.

Hvis I har spørgsmål til, hvordan I bedst forbereder jer på ændrede momsregler efter Brexit, står Deloitte klar til at hjælpe.

 

 
Fandt du dette nyttigt?