Insight

Betaling for kantineordning

Mine kollegaer og jeg sad for nyligt og snakkede om, hvordan vores egenbetaling for vores kantineordning egentlig opgøres. Spørgsmålet opstod, da en kollegas bekendt tilsyneladende betaler mindre end os, men jeg mindes noget om, at det kan være begrundet i indholdet af den enkelte kantineordning. Kan I hjælpe med en forklaring?

SKAT har fastlagt et niveau for, hvilken pris I som ansatte mindst skal betale for kantineordning, for at I kan være sikre på at undgå at blive beskattet af det gode, tilskuddet til et standardmåltid repræsenterer.

Den forskellige egenbetaling for jer og din kollegas bekendte kan være begrundet i, om måltidet er med eller uden drikkevarer, da I skal betale mere, hvis måltidet er med drikkevarer. Betaler I som medarbejdere følgende for et standardmåltid, er det ikke skattepligtigt:

  • Et standardmåltid eksklusive drikkevarer: 15 kr. 
  • Et standardmåltid inklusive drikkevarer: 20 kr.

Disse vejledende satser er gældende, uanset om I betaler pr. registrerede måltid, eller om I betaler et fast månedligt beløb for kantineordningen. Såfremt I betaler et fast månedligt beløb, kan jeres egenbetaling reduceres med et beløb, der svarer til dokumenterede fraværsdage.

I denne sammenhæng bør din arbejdsgiver være opmærksom på, at der ses en skærpet fortolkning fra SKATs side i forhold til kantineordninger – særligt såfremt der tilbydes flere måltider om dagen (f.eks. både morgenmad og frokost), hvor der efter den skærpede praksis kan være risiko for, at personalegodet bliver skattepligtigt for jer som medarbejdere.

Fandt du dette nyttigt?
$(document.head).append(''); $(document.head).append('