Arbejdsgiverbetalt arbejdstøj

Udgifter til tøj er som udgangspunkt en privat udgift. Hovedreglen er derfor, at en medarbejder, der får stillet tøj eller anden beklædning til rådighed af sin arbejdsgiver, bliver skattepligtig af markedsværdien heraf som B-indkomst.

Arbejdsgiverbetalt beklædning er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kan derfor ikke anvendes, hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning, da der i så fald ikke kan påvises en konkret sammenhæng med den ansattes arbejde. Dette gælder også, selvom tøjet ikke tages med hjem.

Det betyder, at hvis tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende, og i overvejende grad bliver brugt i arbejdstiden, samt at det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj, er det omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

Goder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, herunder arbejdstøj med synligt logo, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.800 kr. (2016-niveau). Hvis den samlede værdi overstiger beløbsgrænsen på 5.800 kr., bliver medarbejderen skattepligtig af den samlede værdi.

Afslutningsvis er egentligt arbejdstøj ikke et personalegode, men et arbejdsredskab. Egentligt arbejds¬tøj, der er passende for det pågældende arbejde, er ikke skattepligtigt for medarbejderen. Det gælder eksempelvis uniformer, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.