Insight

Arbejdsgiverbetalt avis og bagatelgrænsen

Jeg har fået ny arbejdsgiver, som stiller en række forskellige personalegoder til rådig-hed. En af personalegoderne er, at der stilles avis til rådighed for medarbejderne. I den forbindelse vil jeg høre, hvorvidt der er nogle skattemæssige konsekvenser forbundet hermed og i tilfælde af ja, hvilke. Min arbejdsgiver stiller både aviser til rådighed i fysisk udgave samt i en elektronisk udgave. Har det en betydning? Derudover vil jeg høre, om der er en grænse for, hvor mange personalegoder man som medarbejder må modtage fra sin arbejdsgiver?

Udgangspunktet er, at en avis er et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode. Værdien af arbejdsgiverbetalt avis er B-indkomst, hvoraf ansatte ikke skal betale AM-bidrag.

Skattepligten er dog afhængig af, om avisen bliver leveret på hjemmeadressen eller kun er til rådighed på arbejdspladsen, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og om den erstatter privat avishold. Hvis avisen er til rådighed på arbejdspladsen, er den ikke skattepligtig for medarbejderne. Skatterådet har fastlagt, at reglerne om arbejdsgiverbetalt avis også omfatter elektronisk avis. Har medarbejderen adgang til den elektroniske avis uden for arbejdspladsen, er godet som udgangspunkt skattepligtigt. Efter en konkret vurdering, kan elektroniske avisabonnementer være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Reglerne for beskatning af fri avis er blevet præciseret af et styresignal fra Skatterådet. Af præciseringen fremgår det, at der gælder en formodningsregel om, at en eller flere aviser i overvejende grad må være til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver tilbyder sine ansatte fri avis, uden at de ansatte går ned i løn. Hvis en ansat derimod går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiverens vurdering af, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, kan foretages samlet for personer, der udfører ensartede arbejdsopgaver. Denne formodningsregel anvendes kun specifikt vedrørende fri avis, og den anvendes derfor ikke generelt for goder, som eventuelt kan føres under bagatelgrænsen. Endvidere er det slået fast, at de aviser, som ledende medarbejdere får leveret på deres bopæl af arbejdsgiveren som led i deres ansættelse, i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet og er derfor omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Personalegoder, som en eller flere arbejdsgivere i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 6.200 kr. i 2019. Hvis den samlede værdi af de personalegoder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, overstiger beløbsgrænsen på 6.200 kr., bliver medarbejderen skattepligtig af alle goderne.

For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Det er således de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse, der afgør, om et gode kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

De goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, er undtaget for indberetningspligt, uanset om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet.

Fandt du dette nyttigt?