Insight

Brug af grænsegængerreglerne

Jeg har en ven, der bor i Tyskland, og som arbejder i Aarhus 3 gange om ugen. Vi kom til at snakke om, hvorvidt der er særlige regler for, hvilke fradrag man kan få i Danmark, når man bor i Tyskland, men arbejder og betaler skat i Danmark af sin lønindkomst. Vi har hørt noget om, der er noget, der hedder grænsegængerreglerne – vil I fortælle om disse regler?

Grænsegængerreglerne er et regelsæt, man kan tilvælge, hvis visse betingelser er opfyldt. Er betingelserne opfyldt, og grænsegængerreglerne tilvælges, betyder dette, at fradragsretten bliver udvidet i forhold til en række udgifter på samme måde, som er man fuld skattepligtig til Danmark. Dette omfatter blandt andet fradrag for boliglån på ejendom udenfor Danmark, andre private renteudgifter, fradrag for underholdsbidrag og børnebidrag, fradrag for gaver til velgørende foreninger og mulighed for håndværkerfradrag.

Man kan tilvælge grænsegængerreglerne, hvis man er begrænset skattepligtig til Danmark eller fuld skattepligtig til Danmark, men skattemæssig hjemmehørende i udlandet – fx Tyskland – efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Derudover skal man have indkomst fra personligt arbejde eller selvstændig virksomhed i Danmark eller indkomst, som er sidestillet hermed. Derudover skal man tjene mindst 75% af hele sin indkomst i Danmark.

For at vurdere, om din ven opfylder kravene, skal man først udregne, hvor stor en indkomst der kan henføres til beskatning i Danmark efter danske regler og en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst (den kvalificerede indkomst). Herefter skal man udregne den totale indkomst (globalindkomsten). Ved begge beregninger fratrækkes eventuelle fradrag. Beregninger laves udelukkende for at finde ud af, om man kan anvende grænsegængerreglerne, og ikke hvad der skal beskattes i Danmark.

Opgørelsen af den kvalificerende indkomst følger skattelovgivningens almindelige regler for begrænset skattepligtige og dobbeltdomicilerede. Det er kun indkomst, som er skattepligtig efter dansk skattelovgivning, og som Danmark som kildeland kan beskatte efter en eventuel indgået DBO, fx ofte lønindkomst for arbejde udført i Danmark.

Fradrag til den kvalificerede indkomst er for lønmodtagere udgifter som fx arbejdsmarkedsbidrag, ATP, og udgifter, der vedrører lønindkomsten, og som er fradragsberettigede efter almindelige regler (fx fagforeningskontingent, udgifter til befordring, fradrag efter rejsereglerne samt øvrige mv.).

Globalindkomsten opgøres ligeledes efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten. I den samlede indkomst (globalindkomsten) indgår som udgangspunkt al indkomst, uanset hvilken type indkomst der er tale om, og uanset om Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke har beskatningsretten til indkomsten. Det vil sige, at indkomsten omfatter både renter, udbytter, royalties samt fast ejendom mv. Globalindkomsten betyder, at det er al indkomst, der er tjent, hvilket betyder, at det både er indkomst, som din ven tjener i Danmark, og indkomst, han tjener i Tyskland og andre lande.  

Opfylder din ven grænsegængerreglerne, og ønsker han at anvende dem, skal han tilvælge disse fra år til år, både til brug for forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. Valget for et indkomstår skal træffes senest den 1. juli i året efter det pågældende indkomstår. Han kan ændre sit valg senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Han skal selv oplyse sit valg af grænsegængerreglerne på sin forskudsopgørelse og/eller selvangivelse.

For at kunne vurdere, hvorvidt din ven opfylder kravet til grænsegængerreglerne, vil vi anbefale, at han søger juridiske vejledning. Betingelserne til grænsegængerreglerne er kun kort skitseret ovenfor, og der kan være særlige tilfælde, der skal tages hensyn til. Yderligere er det værd at bemærke, at det ikke i alle situationer kan betale sig at vælge beskatning efter grænsegængerreglerne.

 

Fandt du dette nyttigt?
$(document.head).append(''); $(document.head).append('