Insight
Fradrag for arbejdstøj
Jeg er netop blevet ansat i en virksomhed, hvor det er påkrævet mandlige medarbejdere at gå med jakkesæt, skjorte og slips. Jeg har hørt, at det i nogle tilfælde er muligt at få fradrag for udgifter til arbejdstøj, og jeg ønsker derfor svar på, om det er muligt for mig at få fradrag for de udgifter, jeg har haft i forbindelse med, at jeg nu har været ude at investere i en lidt anderledes påklædning.
Hvordan ser det desuden ud med beskatningen, hvis min arbejdsgiver i stedet betaler for mine jakkesæt, skjorte og slips?
Udgangspunktet er, at udgifter til tøj er en privat udgift, som ikke giver lønmodtageren ret til fradrag, da arbejdstøj træder i stedet for normalt hverdagstøj. En lønmodtager kan dog helt undtagelsesvist få fradrag for merudgifter til arbejdstøj. Fradrag for merudgifter til arbejdstøj er omfattet af bundgrænsen på 5.900. kr. årligt i 2017, dvs. at der ikke gives fradrag for de første 5.900 kr. af udgiften.
Af praksis fremgår det, at der er to betingelser, der skal være opfyldt, før en lønmodtager kan få fradrag for merudgifterne til sit arbejdstøj. For det første skal der være tale om specialbeklædning, der ikke er egnet til privat brug, og for det andet skal lønmodtageren på grund af den specielle arbejdsbeklædning have udgifter til tøj, der er større end almindelige udgifter på områder, hvor der bliver brugt almindeligt tøj i arbejdstiden.
Det fremgår dog af praksis, at det ikke er muligt for dig privat at få fradrag for udgifter til indkøb af jakke, slips og skjorte, selvom du muligvis kan dokumentere, at du ikke går med jakkesæt, slips og skjorte privat.
Hvis din arbejdsgiver afholder udgifter i forbindelse med indkøb af jakkesæt, skjorte og slips til dig, er hovedreglen fortsat, at udgifter til tøj er en privat udgift – og dermed et skattepligtigt personalegode. Tøj, der stilles til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, kan dog være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.
Arbejdsgiverbetalt beklædning er imidlertid kun omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning, kan bagatelgrænsen altså ikke anvendes.
Et eksempel på en arbejdsbeklædning, som ikke er egnet til privat brug, og som derfor er omfattet af bagatelgrænsen – eller alternativt er fradragsberettiget – er en skorstensfejers arbejdstøj, da en skorstensfejer er nødsaget til at bære særlige brandsikre bukser og sko. Ved en sådan særlig beklædningsform er der altså en tilstrækkelig sammenhæng mellem arbejdets udførelse og arbejdstøjet, og der er desuden ikke mulighed for at benytte en sådan slags arbejdstøj privat.
Ved arbejdsbeklædning i form af jakkesæt er der ikke tilstrækkelig direkte sammenhæng mellem arbejdets udførelse og arbejdstøjet, og denne beklædningsform kan derfor ikke være omfattet af bagatelgrænsen. Hvis din arbejdsgiver vælger at stille arbejdsbeklædning i form af jakkesæt til rådighed for dig, bliver du altså skattepligtig af den fulde værdi, du derved måtte modtage, uden mulighed for fradrag. Det vil sige, at værdien, du herved vil blive skattepligtig af, er købsprisen for det pågældende jakkesæt, og denne værdi anses for B-indkomst.