Insight
Pas på beskatning på op til 112% af bestyrelseshonorarer, konsulenthonorarer og andre indtægter, der henføres til den forkerte modtager
Mange bestyrelsesmedlemmer og konsulenter henfører deres honorarer til et personligt ejet selskab. Men er det korrekt?
Det forekommer, at bestyrelseshonorarer, konsulenthonorarer mv. henføres til et personligt ejet selskab, som efterfølgende viser sig ikke at være rette indkomstmodtager; det er derimod personen selv.
For et bestyrelseshonorar gælder f.eks., at de som udgangspunkt (med få undtagelser) anses for at være et personligt vederlag, og at bestyrelsesmedlemmet er rette indkomstmodtager og den, der skal beskattes af honoraret. Der er indberetningspligt ved udbetaling af et bestyrelseshonorar, og der skal betales AM-bidrag og A-skat af beløbet. Manglende indberetning og indeholdelse af AM-bidrag og A-skat kan medføre bøde for udbetaler.
Det er vigtigt at være ekstra varsom (hvad angår rette indkomstmodtager), hvis et bestyrelseshonorar eller konsulenthonorar indtægtsføres i et selskab. Højesteret afsagde i november 2015 en kendelse i en sag, hvor en læge havde henført et vederlag til sit selskab. Retten anså lægen personlig, og ikke selskabet, for at være rette indkomstmodtager. Selskabet var dog fortsat skattepligtig af beløbet, hvilket blev forsøgt ændret ved en omgørelsesanmodning (hvor man skattemæssigt får lov til at fortryde en civilretlig disposition). Anmodningen blev ikke imødekommet. Konsekvensen blev, at lægen personlig skulle betale AM-bidrag og A-skat samtidig med, at midlerne blev beskattet som indkomst i selskabet.
Pengene står altså i selskabet – og skal beskattes, hvis de hæves. Dette kan ske som løn med fradrag eller som udbytte uden fradrag – det vil sige med op til fuld marginalbeskatning to gange – eller op til ca. 112 %.
Fakta (i den konkrete sag)
Honorarer (2,4 mio. kr./år) er indbetalt til selskabet, og selskabet har udbetalt 200 t.kr. i løn til lægen/hovedaktionæren. Det er i alle instanser (LSR, ØLR, HR) ubestridt, at personen (lægen/hovedaktionæren) skal anses som rette indkomstmodtager (= ansættelsesforhold), og han fik forhøjet sin indkomst med forskellen på 2,2 mio. kr. (for hvert af de 3 år). Honoraret var samtidig indtægtsført i selskabet med netto 2,2 mio. kr.
HR-afgørelsen vedrørte alene muligheden for 1) omgørelse og 2) subsidiært betalingskorrektion – og HR sagde nej til begge muligheder. Beløbet blev således anset for at være et skattepligtigt tilskud fra personen til selskabet. Derfor skal såvel personen som selskabet betale skat af beløbet.