Børsnoterede virksomheders regnskabsaflæggelse

Erhvervsstyrelsen har den 23. november 2021 udsendt en orientering om fremtidig aflæggelse af års- og delårsrapporter for børsnoterede virksomheder og deres rådgivere. Orienteringen omtaler en række forhold, der kan være relevante at overveje i forhold til den fremtidige aflæggelse af års- og delårsrapporter og omfatter såvel ny regulering mv. som forhold, styrelsen har konstateret i sin udførte regnskabskontrol.

Orienteringen omhandler:

• ESEF – indberetning
• Nye rapporteringskrav efter Taksonomiforordningen 
• Retningslinjer for vurdering af aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi i delårsrapporter
• Regnskabsmæssige forhold vedr. COVID-19
• ESMA´s fokusområder for årsrapporterne for 2021
• Nye retningslinjer for regnskabskontrol fra ESMA
• Øget fokus i regnskabskontrollen på IFRS 15 – Indtægter fra kontrakter med kunder Registrering af børsnoterede virksomheder og anmeldelse af hjemland
• Opdatering af bekendtgørelser

De væsentligste budskaber fra orienteringen er opsummeret nedenfor. Orienteringen kan læses på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

ESEF – indberetning

Årsrapporter for børsnoterede virksomheder, der offentliggøres den 1. januar 2022 eller senere, skal udarbejdes i et særligt fælles-europæisk filformat, det såkaldte European Single Electronic Format - ESEF. Virksomhedens efterlevelse af ESEF-kravet er omfattet af regnskabskontrollen.

Nye rapporteringskrav efter Taksonomiforordningen

Store børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven og med mere end 500 ansatte på koncernniveau skal fra og med årsrapporter, der aflægges 1. januar 2022 eller senere, give nye oplysninger om deres eventuelle bæredygtige økonomiske aktiviteter i henhold til den såkaldte taksonomiforordning fra EU. Taksonomiforordningen indeholder et klassifikationssystem, som skal gøre det muligt på et ensartet grundlag at definere, hvad der forstås som en miljømæssig bæredygtig aktivitet. Oplysningskravet er et af flere initiativer i EU’s ambitiøse plan ”Green Deal”, der bl.a. har til formål at skabe øget gennemsigtighed på markedet for grønne investeringer.

Virksomheder kan anvende EU-kommissionens "kompas" til at afgøre, om deres aktiviteter kan betegnes som kvalificerede aktiviteter omfattet af taksonomiforordningen.

Læs mere i nyhed af 15. november 2021 på Deloitte.dk.

Retningslinjer for vurdering af aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi i delårsrapporter

Erhvervsstyrelsen har i flere tilfælde konstateret, at virksomheder ikke har opgjort og indregnet dagsværdireguleringer af fx investeringsejendomme i delårsrapporter. Styrelsen henviser til et orienteringsbrev fra 2019, som bl.a. omhandler kravene om indregning af dagsværdireguleringer i delårsrapporter. Der henvises også til en afgørelse fra regnskabskontrollen fra 2021, hvor en virksomhed fik påbud om at foretage nødvendige vurderinger og ændringer af dagsværdien af investeringsejendomme ved udarbejdelse af delårsrapporter. Læs mere i nyhed af 14. juni 2021 i Deloitte.dk.

Erhvervsstyrelsen gør også opmærksom på, at virksomhederne, ved udarbejdelse af delårsregnskaber, skal foretage værdiforringelsestests af aktiver, hvis der er indikationer på nedskrivningsbehov på tidspunktet for afslutningen af delårsperioden.

Regnskabsmæssige forhold vedr. COVID-19

For så vidt angår COVID-19 henviser Erhvervsstyrelsen til et orienteringsbrev udsendt af Erhvervsstyrelsen og et notat fra ESMA fra foråret 2020, som begge omhandler COVID-19´s betydning for delårsrapporter, som begge forventes også at være relevante i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporterne for 2021.Hovedbudskaberne i COVID-19 orienteringsbrevet fra Erhvervsstyrelsen er:

• Selvom der er usikkerhed om den fremtidige udvikling, så skal der fortsat oplyses om ledelsens forventninger til fremtiden.
• Anvender virksomheden alternative resultatmål (APM; Alternative Performance Measures) til at beskrive indvirkningen af COVID-19 på den økonomiske udvikling, skal disse opfylde kvalitetskravene til pålidelighed og relevans.

Notatet fra ESMA omhandler bl.a. de oplysninger, virksomhederne skal medtage om væsentlige usikkerheder, going concern og risici relateret til COVID-19, nedskrivning af ikke-finansielle aktiver og præsentation af COVID-19-relaterede indtægter/omkostninger i resultatopgørelsen

.ESMA´s fokusområder for årsrapporterne for 2021

ESMA har den 29. oktober 2021 offentliggjort de temaer, som de europæiske tilsynsmyndigheder (i Danmark Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet) vil have fokus på i forbindelse med regnskabskontrollen af de børsnoterede virksomheders 2021-årsrapporter. Der er tre fokusområder vedrørende den finansielle del, herunder klimarelaterede risici, påvirkning fra COVID-19 og for finansielle virksomheder, oplysninger om forventede tab på tilgodehavender. Der er også tre fokusområder vedrørende den ikke-finansielle del, herunder oplysninger om COVID-19, klimarelaterede forhold, og oplysninger i henhold til EU’s taksonomiforordning, jf. ovenfor.

Nye retningslinjer for regnskabskontrol fra ESMA

ESMA’s retningslinjer for udførelse af regnskabskontrol i EU er opdateret med virkning fra den 1. januar 2022. Ændringerne vedrører primært metoder til udvælgelse af virksomheder til kontrol samt procedurer til selve udførelsen af kontrollen.

Udvælgelse til kontrol skal ske ved en kombination af henholdsvis en risikobaseret tilgang, rotation og tilfældig udvælgelse.

Erhvervsstyrelsen har hidtil foretaget udvælgelse af virksomheder til kontrol ved en kombination af en risikobaseret tilgang og tilfældig udvælgelse, mens rotation hidtil har været indarbejdet som et led i den tilfældige udvælgelse. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med en kontrolsag primært kontaktet virksomhederne, når der forelå indikationer på væsentlige fejl. De nye retningslinjer for udførelse af regnskabskontrollen medfører, at styrelsen i højere grad end tidligere vil spørge ind til væsentlige regnskabsposter, uden at der nødvendigvis er konkrete indikationer på fejl. Hvis goodwill fx er en væsentlig post, vil det være naturligt, at styrelsen gennemgår nedskrivningstesten heraf, selvom der ikke er indikationer på et nedskrivningsbehov i regnskabet. Det betyder også, at styrelsen også ofte vil spørge ind til indregning, måling og oplysninger om nettoomsætning jf. nedenfor.

Styrelsen anmoder som hovedregel om en kopi af revisionsprotokollen i regnskabskontrolsager og har også mulighed for at anmode revisor om yderligere oplysninger. Muligheden for at anmode om yderligere oplysninger fra revisor har kun været anvendt i meget begrænset omfang, men styrelsen forventer, at denne mulighed anvendes i større omfang fremover.

Øget fokus i regnskabskontrollen på IFRS 15 – Indtægter fra kontrakter med kunder

Som nævnt ovenfor vil Erhvervsstyrelsen i større omfang end tidligere spørge ind til væsentlige og risikofyldte områder i årsrapporterne, selvom der ikke umiddelbart er indikationer på fejlinformation e.l. Nettomsætning er som oftest en væsentlig post, og posten vil ofte blive anset som risikofyldt, idet indregning og måling af omsætning mange gange kræver, at ledelsen udøver skøn. Derfor vil styrelsen forventeligt ofte spørge ind til, hvordan virksomheden i henhold til IFRS 15 har indregnet, målt og oplyst om nettoomsætningen.

Helt konkret kan forventes, at styrelsen vil:

• Anmode om at få en kopi af en eller flere af de kontrakter, som virksomheden har indgået med sine kunder. 
• Anmode virksomheden om at redegøre for, hvordan den konkret har indregnet omsætning fra kontrakterne med henvisning til femtrinsmodellen i IFRS 15, herunder at redegøre for de vurderinger, som virksomheden har foretaget i den forbindelse.
• Vurdere om virksomhedens oplysninger om den anvendte regnskabspraksis er tilstrækkeligt tilpasset den konkrete virksomhed. 
• Vurdere om de af IFRS 15 krævede oplysninger er indarbejdet og tilpasset den enkelte virksomheds forhold, herunder vil styrelsen blandt andet have fokus på, at oplysninger om fordeling af virksomhedens omsætning er foretaget i overensstemmelse med kravene i IFRS 15, afsnit 114 og 115.

Registrering af børsnoterede virksomheder og anmeldelse af hjemland

Erhvervsstyrelsen henleder opmærksomheden på, at det er vigtigt, at virksomheder efterkommer deres pligt efter anmeldelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 2 til at meddele Erhvervsstyrelsen, når deres kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optages eller ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land. Desuden skal børsnoterede virksomheder i henhold til kapitalmarkedslovens § 23 offentliggøre valg af hjemland og oplyse herom til kompetente myndigheder i hjemlandet og samtlige værtslande. Hvis udstederens hjemland ikke er det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted, skal udstederen også oplyse om sit valg af hjemland til den kompetente myndighed i det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.Ovenstående er vigtigt for at styrelsen kan identificere, hvilke virksomheder, der er omfattet af den danske regnskabskontrol, og opkræve et gebyr herfor. Gebyret skal dække Erhvervsstyrelsens omkostninger ved kontrollen. Danske virksomheder, der udsteder aktier, skal kontrolleres i Danmark. For virksomheder som alene har gældsinstrumenter (obligationer) optaget til handel på et reguleret marked i et andet EU/-EØS-land, kan virksomheden i visse tilfælde - afhængig af obligationens pålydende værdi - vælge, om den vil lade sig kontrollere i Danmark eller noteringslandet. Valget sker ved at vælge Danmark som hjemland. Tilsvarende kan virksomheder fra andre lande, som har gældsinstrumenter optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, være underlagt den danske regnskabskontrol.

Opdatering af bekendtgørelserI

den senest opdateret delårsrapportbekendtgørelse er bestemmelser om udarbejdelse af en frivillig delårsrapport udgået, da Erhvervsstyrelsen ikke har hjemmel til at fastsætte herom. I samme forbindelse er bestemmelsen (§ 13) om offentliggørelse af redegørelser for virksomhedens økonomiske forhold suppleret med et krav om, at en redegørelse for virksomhedens økonomiske forhold, som ikke er en delårsrapport, ikke må fremstå, så den kan forveksles med en delårsrapport.

I den senest opdaterede indsendelsesbekendtgørelse er det præciseret, at kun børsnoterede virksomheder, som efter § 1 i delårsrapportbekendtgørelsen har pligt til at udarbejde en delårsrapport, har pligt til at indberette den til Erhvervsstyrelsen.