Bliv en del af Deloitte
ChangeMaker – fremtidens revisor
Karrieremuligheder
Du vil i Dynamic komme til at arbejde med kunder inden for segmentet 'små og mellemstore virksomheder' og med 'hurtigt voksende virksomheder'.
Læs interviewet med vores senior revisor, AlexanderAlexander har specialiseret sig inden for små, mellemstore og ejerdrevne virksomheder.
Alexander startede med at arbejde hos Deloitte efter sin studentereksamen. Han tog HD del 1 og 2, imens han arbejdede fuldtid hos os. Herefter færdiggjorde han sin cand.merc.aud som deltidsstudie, imens han arbejdede som revisor.
Nu er Alexander i gang med at blive statsautoriseret revisor.Som en del af vores MidMarket-afdeling vil du komme til at arbejde med vores tre markedssegmenter, som er private aktieselskaber, kapitalfonde og familieejede virksomheder.
Læs interviewet med vores manager i revisionsafdelingen, AidaAida har specialiseret sig i de komplekse forhold, der er forbundet med at drive en familieejet virksomhed.
Aida startede direkte fra HHX som revisortrainee hos Deloitte. Hun er uddannet cand.merc.aud.
Hos Public vil du primært komme til at arbejde med offentligt finansierede virksomheder og almennyttige organisationer som fx kommuner, universiteter, forsyningsvirksomheder, NGO’er, fagforbund osv.
Læs interviewet med vores senior manager i revisionsafdelingen, TommyTommy har specialiseret sig i revision af den offentlige sektor.
Da Tommy blev ansat som trainee hos Deloitte i 2011, var han studerende og uddannede sig sideløbende til cand.merc.aud og blev efterfølgende statsautoriseret revisor.
I FSI vil du komme til at arbejde med alle typer af finansielle institutioner inden for banksektoren, kapitalmarkeder, forsikring og kapitalforvaltning.
Læs interviewet med vores manager i revisionsafdelingen, MetteMette har specialiseret sig inden for kapitalfonde og forsikring.
I TopTier vil du blive en del af et divers, agilt og innovativt team, der servicerer danske og udenlandske børsnoterede virksomheder, hvor du vil udvikle dig selv og dine revisionsevner i et internationalt miljø.
Se interviewet med Özgun, som havde en spændende start hos os. Hos Deloitte Danmark betjener han nogle af de mest komplekse internationale klienter.Som ChangeMaker i Deloitte:
- ... kendetegnet ved en unik kultur
- ... for dem, der er nysgerrige efter at finde netop deres formål
- ... åbent for nye revisor graduates og revisortrainees
- ... kendetegnet ved at have en ansøgningsproces, hvor du kan vise dine færdigheder
Vi er højt specialiserede revisorer, der skaber løsninger for kunder verden over – inden for mange forskellige erhvervssektorer og af forskellig størrelse – lige fra iværksættere til store internationale virksomheder. Da vi spiller en vigtig rolle i at opretholde investorernes tillid til kapitalmarkederne, er den revision, vi leverer, altid af høj kvalitet.
Hos Deloitte går vi efter at udvikle fremtidens revisor; – en, der betragter en virksomhed objektivt, og samtidig udfordrer status quo for derved at kunne levere værdifulde og handlingsorienterede observationer og anbefalinger.
Vores kultur er defineret af professionalisme, faglighed, sammenhold og engagement, og ved at have ambitioner for hinanden som enkeltpersoner og som team. Vi bestræber os på at sikre, at alle vores medarbejdere føler sig trygge ved at bidrage og dermed skabe en arbejdsplads, der fremmer autenticitet, og hvor der er plads til at tænke forskelligt.
Vi griber udfordringer og muligheder for at udvikle og opbygge nye kompetencer, og vi har det rigtigt sjovt – både når vi undersøger nye måder at tænke på og er sammen efter arbejde. At være en del af Audit & Assurance giver dig ikke blot et helt særligt miljø, hvor du kan skabe en spændende karriere – det er også et sted, hvor du kan bygge langvarige relationer.
Dette mener vi, skaber rammen for den bedste revisor-uddannelse.

Hvad definerer en ChangeMaker i revision? Svaret er en person, der vil være med til at skabe fremtiden.
Vi søger efter dig, der brænder for at fordybe dig i dine kunder og tør tænke anderledes, når du gør det. Du er nysgerrig, forandringsparat, og så har du flair for økonomi og viljen til at blive en betroet rådgiver. Du har en tro på, at du kan nå i mål med dine opgaver, men også at produktet ofte bliver bedre, når du samarbejder med dit team.
Din interesse for innovative og digitale løsninger og evnen til at anvende denne som løftestang til at skabe fremtidens revision, bringer dig et skridt foran.
Din interesse for innovative og digitale løsninger og evnen til at anvende denne som løftestang til at skabe fremtidens revision, bringer dig et skridt foran.
Deloitte ChangeMaker henvender sig til personer med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, der strækker sig fra nyslåede matematiske studenter til cand.merc.aud.’ere. Vi vil gerne samle et team, der står klar til at lære og udvikle sig – og dermed udvikle os.
Spændende opgaver venter dig
I den første periode vil dit arbejde omfatte blandt andet analyse og forståelse af en virksomheds interne kontrolmiljø inden for håndtering af personaleomkostninger, kreditorer, debitorer og andre regnskabsområder.
Du vil også skulle udføre risikovurderinger af regnskabsområder baseret på din viden om en virksomheds struktur og interne processer samt udarbejde årsregnskaber for virksomheder af forskellig størrelse.
Du vil deltagelse i regnskabsafslutningen i tæt samarbejde med et erfarent revisionsteam, herunder revidere diverse poster for at sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede.
Helt afgørende vil det være, at du løbende kan have en værdiskabende dialog med kunder fra første dag på din rejse mod at blive en betroet rådgiver.
Det er din fremtid! Hvor langt vil du gå?

Deloitte er på udkig efter revisorgraduates og revisortrainees over hele landet. Måske er det dig?
Send os din ansøgning på enten dansk eller engelsk, dit CV og karakterudskrift fra din nuværende og tidligere uddannelse. Hvis du som ansøger har en gymnasial eller akademibaggrund, bør du søge en stilling som revisortrainee. Har du en bachelor- eller kandidatbaggrund (eller tilsvarende), bør du søge en stilling som revisor graduate.
Kickstart din karriere som Audit Trainee i København.
Kickstart din karriere som Audit Graduate i København.
Kickstart din karriere som Audit Trainee i Aalborg, Aarhus, Silkeborg, Esbjerg, Kolding eller Odense.

Du vil i løbet af ansøgningsprocessen komme til at møde dine mulige fremtidige kolleger – et dedikeret team, der vil svare på dine spørgsmål, informere og udfordre dig, så du kan træffe dit valg om at starte en karriere hos Deloitte på det bedste grundlag. Du vil gennem en kombination af interview og case-løsning få mulighed for at vise dine færdigheder inden for områder, hvor du allerede har talent. Og du vil få chancen for at vise os din passion, personlighed og motivation.
Få mere at vide om vores revisor-uddannelse og ansøgningsprocessen i denne video
Godt at vide:
- 1. Vi vurderer løbende modtagne ansøgninger, så vi anbefaler, at du indsender din ansøgning hurtigst muligt.
- 2. Vurderer vi, at der er et match, vil vi sende en invitation til en førstesamtale. Afhængigt af udfaldet af samtalen vil kandidater blive inviteret til vores populære Assessment Day - alternativt til en andensamtale med case-løsning.
- 3. Vores Assessment Days afholdes fra august til december 2021 i København og udvalgte byer i Jylland.
- 4. Vi kontakter kandidater dagen efter afholdelsen af vores Assessment Day eller andensamtalen og informerer om, hvorvidt udfaldet har resulteret i et jobtilbud. Hvis du tilbydes en Audit Graduate- eller Traineestilling, og du takker ja, vil du modtage en ansættelseskontrakt inden for en uge.
- 5. Alle ChangeMakere vil starte i august 2022.
- 6. Du er velkommen til at kontakte vores rekruttør eller bruge chatfunktionen, hvis du har spørgsmål til stillingen eller Deloitte. Chatfunktionen bliver først aktiveret, når du accepterer anvendelsen af cookies og er kun tilgængelig august-december 2021.
Vi glæder os til at høre fra dig

Hvad siger vores medarbejdere?

Revision
Fem spørgsmål til Ismaeel Rasul
Hvordan er det at være coach?
Jeg blev coach i mit andet år, og det har været en interessant udfordring, der passer mig godt. At hjælpe andre og dele mine erfaringer er noget, der virkelig motiverer mig. Men det gav mig også et nyt rationale.
At kunne føle tilknytning til en persons udvikling, følge den og skabe tillid har været både spændende og udfordrende. Det var nødvendigt for mig at overveje både personlige og faglige kvaliteter, og lære at forstå, hvad der driver motivation, og reaktionsmønstrene for at blive en god mentor. Det har lært mig en hel masse – også om mig selv.
Hvad har været den største milepæl i din karriere?
Det var, da jeg blev forfremmet til senior, et år før, hvad der er almindelig standard, og det er jeg meget stolt over. Min motivation har været min daglige udvikling. Jeg kunne hver dag gøre min præstation lidt bedre pga. den tillid, min manager viste mig. Han vidste, at jeg gerne ville præstere. Det lod han mig så gøre, fordi han vidste, at jeg kunne. Der er enormt mange rigtig dygtige mennesker i Deloitte, så forfremmelsen fik mig til at føle, at jeg virkelig havde gjort noget rigtigt.
Men jeg har også lagt mange timer og en stor indsats i mit job. Det er min førsteprioritet. Det betyder ikke, at mine venner og min familie ikke er vigtige, og at der ikke er tid til at have det sjovt. Det betyder, at jeg skal være åben om min arbejdsbyrde, prioritere og omstille mig fra at være professionel til at være ung sammen med mine venner. Heldigvis gør vores fleksible kultur det nemmere at få arbejde og privatliv til at balancere, så jeg kan have ambitioner og være ung på samme tid.
Hvordan vil du beskrive kulturen i Corporate Audit?
Uformel og ambitiøs. Det åbne kontormiljø skaber en uformel atmosfære, som gør det lettere at videndele og hjælpe hinanden. Og ind imellem flyver der en joke igennem kontoret, og det er også vigtigt.
Desuden har vi et helt særligt sammenhold både på og uden for kontoret. Jeg har fået nogle rigtig gode venner.
Jeg vil beskrive os som vidensøgere, omsorgsfulde og hjælpsomme. Uanset hvilket problem jeg har, så kan jeg finde svaret hos mine kollegaer. Vi passer på hinanden, og hvis jeg kommer meget træt på kontoret en søndag i vores travle periode, er der altid nogen, der spørger interesseret til, hvordan jeg har det.
Hvornår føler du, at du gør den største forskel?
Når jeg mærker tilliden fra en kunde, der spørger om vores mening, inden der træffes en beslutning. Den slags anerkendelse får mig til at føle, at jeg gør en forskel.
På kontoret kan jeg godt lide at hjælpe og være tilgængelig for mine kollegaer. Det er meget vigtigt for mig at være det samme sikkerhedsnet for mine kollegaer, som de er for mig, fordi det er sådan, vi præsterer bedst og finder de bedste løsninger.
Hvad var din drøm, da du startede i Deloitte?
Min drøm var at blive autoriseret revisor og måske på længere sigt en dag CFO i en stor virksomhed. Lige nu er min drøm på den korte bane at arbejde for Deloitte i London, fordi jeg synes, det er en fantastisk by med gode muligheder for at opbygge ny viden.

Revision
Nikolaj Thomsens brev til et ungt talent
Kære unge talent,
Du er nu i starten af din karriere. Du er måske allerede startet på dit første job. Måske søger du efter den rigtige lejlighed til at matche dine drømme og ambitioner. Det kan være, at du er nervøs, ivrig efter at tilføre værdi og ser frem til at lære og udvikle dig.
Jeg har været hos Deloitte i næsten hele min karriere, og det har altid været fantastisk. Kulturen er en del af mit DNA, og det er som om, at der løber en helt særlig ånd igennem mine årer. Det lyder måske lidt underligt for dig, at ét firma kan være så interessant. Men det er pga. de inspirerende mennesker og de talrige muligheder, der er for at udvikle sig. Deloitte har lært mig en masse. Dog har jeg ikke alle svarene, men nogle erfaringer, som jeg kan dele med dig, og som jeg håber vil være af værdi for dig.
Allerførst, inden man begiver sig ud på en rejse på et sted som Deloitte, mener jeg, at det er vigtigt at man afstemmer sine forventninger både på arbejdet og derhjemme med sine kære. Det er min erfaring, at det er afgørende at have afstemt tingene med sine omgivelser. På den måde kan man minimere risikoen for at skuffe sig selv, sin manager og sin familie.
Derudover siger jeg altid, at det er bedre at have 80 % opgaver, som man kan udføre 120 %, i stedet for det modsatte. Husk at sige ja til de opgaver, du kan engagere dig fuldt ud i, og at nej også er et venligt svar. Det kræver betydelig dedikation, tilgængelighed, selvindsigt og tilstedeværelse over for såvel kunder som kollegaer at være en god spiller – både som team og som enkeltperson.
Ligeledes er det vigtigt at få en tilknytning til sine kollegaer. Det er sådan, man lærer Deloitte at kende som en helhed. Lige nøjagtigt den delte viden er det, der gør os til noget helt særligt.
Endelig så skal du turde drømme. Deloitte er en skov fyldt med nye stier og muligheder, som venter på, at du opdager dem og giver dig chancen for at dykke længere ned i dit eget potentiale og have det godt.
Venlig hilsen,
Nikolaj Thomsen – Partner, Audit & Assurance

Revision
At håndtere kapitalfondes op- og nedture
Mette Bredal kan lide at rådgive sine kunder. Hun føler det, som om hun udvikler sig og vokser med dem.
Du har specialiseret dig i kapitalfonde og forsikring. Hvorfor?
Det var egentlig ikke et specifikt karrierevalg til at begynde med. Rent faktisk overtog jeg i starten af min karriere en blandet portefølje, som spændte fra produktionsvirksomheder helt over til finansielle institutioner. Men det gik dog hurtigt op for mig, at kapitalfonde og forsikring er de to områder, hvor min største passion ligger. Fra et revisionsmæssigt synspunkt er de begge udfordrende og spændende.
Hvad er det, der er så specielt ved at revidere en kapitalfond?
Det er først og fremmest værdiansættelsen af deres kapitalandele. Som uafhængige revisorer skal vi være helt sikre på, at deres værdiansættelser er realistiske. For at være det er det nødvendigt, at vi kontrollerer deres værdiansættelsesmodel og identificerer betydelige risici i porteføljen. Det kan være en ret vanskelig proces. Mine kollegaer og jeg vil som regel skulle udfordre den øverste ledelse på nogle af deres værdiansættelser, inden vi kan endeligt kan underskrive revisorpåtegningen.
Hvad ville du sige har været højdepunktet i din karriere indtil videre?
Jeg ville nok sige den meget stejle læringskurve, jeg har haft. Derudover så gør de komplicerede juridiske strukturer hos nogle af kapitalfondene helt klart, at revisionens kompleksitet øges. Den udfordring kan jeg godt lide, og jeg kan også godt lide at være del af en branche, der hele tiden udvikler sig. Jeg trives rigtigt godt med at være betroet rådgiver for mine kunder. Jeg føler, at vi ligesom udvikler os og vokser sammen.
Du er også coach for nogle af dine yngre kollegaer her i Deloitte. Hvorfor er du det?
Firmaets succes afhænger i bund og grund af, at vores medarbejdere har succes, og derfor synes jeg, at det er virkelig vigtigt at hjælpe mine yngre kollegaer med at nå deres karrieremål. Jeg holder meget af at coache. Det skaber også en god modvægt til de dage, hvor jeg bare er begravet i kæmpestore regneark eller kompliceret lovgivning. I kan godt lide, at jeg kan veksle mellem de to ting.
Det lyder som om, at du er meget ambitiøs i forhold til din karriere. Hvordan håndterer du balancen mellem arbejds- og privatliv?
Jeg er lige begyndt på studiet henimod at blive statsautoriseret revisor, hvilket i sig selv kræver meget tid og arbejde. Omvendt er jeg så glad for, at Deloitte har udtrykt sig om det at kunne arbejde mere eller mindre, efterhånden som man går igennem de forskellige faser af livet. Det er stadig en rejse, vores firma er på, men jeg ved, at vores øverste ledelse har engageret sig fuldt i at sikre, at man kan prioritere de dele, der er vigtige i ens liv. Det er i hvert fald det, jeg har planer om at gøre.



Lyder ChangeMaker-programmet som noget for dig?
Skulle noget af dette sætte gang i noget hos dig, så læs mere og ansøg nedenfor. Du kan få mere at vide om vores arbejde og kultur på vores sociale mediekanaler.
Primære kontaktpersoner
