Forvaltning af investeringsforeninger - delvis fritagelse

12. juni 2020

Når en leverandør leverer ydelser til en kunde, der eventuelt er en investeringsforening i momsmæssig forstand, skal leverandøren ved faktureringen af ydelserne vurdere, om ydelserne er momsfrie forvaltningsydelser. Herudover skal leverandøren samtidig vurdere, om kunden er en investeringsforening, og om kunden kun har investeringsforeningsaktiviteter eller også andre aktiviteter. Dette er nødvendigt for at finde ud af, om der kun skal opkræves moms på en del af ydelserne til kunden. 

Spørgsmålet er bare, hvordan leverandøren foretager disse vurderinger, og hvor langt leverandøren skal gå, da det er kunden, der ligger inde med de nødvendige oplysninger.

Skattestyrelsen har i en årrække anerkendt, at visse investeringsforeninger både har (1) forvaltningsudgifter, der er knyttet til investeringsforeningsaktiviteterne og derfor er momsfritaget, og (2) forvaltningsudgifter, der er knyttet til andre aktiviteter, som derfor ikke er momsfritaget. I den forbindelse har Skattestyrelsen udtalt, at der skal foretages en forholdsmæssig fordeling af ydelserne, så der alene lægges moms på den del af ydelserne, der ikke vedrører momsfritagne aktiviteter. 

Med det seneste styresignal om definition af investeringsforeningsaktivitet (SKM2019.548.SKTST – nu indarbejdet i Den juridiske vejledning), er denne vurdering ikke blevet lettere for leverandørerne.

Skattestyrelsen løfter derfor i det nye styresignal, SKM2020.213.SKTST, sløret for, hvad leverandøren kan lægge til grund ved vurderingen af, om der skal lægges moms på en faktura til en kunde, der kan være en investeringsforening. Bemærk, at styresignalet alene gælder den fremadrettede levering af ydelser. 

• Hvis en forvaltningsydelse delvist kan henføres til investeringsaktiviteter og delvist til andre formål, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der kan ske en forholdsmæssig fritagelse. 
• Hvis leverandøren er i tvivl om, hvorvidt kunden momsmæssigt er en investeringsforening, vil Skattestyrelsen acceptere, at leverandøren indhenter oplysning fra kunden og lægger disse oplysninger til grund. Dette gælder dog ikke, hvis leverandøren har grund til at antage, at oplysningerne ikke er retvisende.
• Det er Skattestyrelsens forventning, at leverandøren indhenter oplysningerne fra kunden ved starten af kundeforholdet og derefter én gang om året.
• Kunden risikerer, at Skattestyrelsen anlægger et civilretligt krav mod dem, hvis deres oplysninger til leverandøren ikke er retvisende.
• Hvis leverandøren ikke har indhentet oplysninger om den forholdsmæssige fordeling fra kunden, så kan leverandøren ikke anses for at have dokumenteret, at der er adgang til forholdsmæssig fritagelse. Ydelserne skal i dette tilfælde pålægges moms.

Skattestyrelsen bemærker i styresignalet, at der er metodefrihed for kunden i forhold til at fastlægge den forholdsmæssige fordeling af forholdsmæssig fritagelse. 

EU-Domstolen tager den 2. juli 2020 stilling til, om en sådan forholdsmæssig fordeling af vederlag er foreneligt med det bagvedliggende EU-direktiv. Efter Generaladvokatens indstilling kan der ikke foretages en sådan fordeling.