Seneste nyt på hvidvaskområdet

Ny vejledning til hvidvaskloven

Finanstilsynets vejledning til hvidvaskloven er blevet opdateret i november 2020 (seneste version var fra oktober 2018) med nye krav og retningslinjer. 

Forløbet op til ændringen er omfattende og har stået på siden slutningen af 2019. Vejledningen blev sendt i offentlig høring i juni 2020. Undervejs har brancher og myndigheder været indbudt til at deltage i arbejdet.

Med den nye vejledning er der introduceret en række væsentlige ændringer til blandt andet skærpede kundekendskabsprocedurer, forbud mod brug af 500-eurosedler og krav til rapporteringspligt over for virksomhedens bestyrelse om advarsler om hvidvask og terrorfinansiering. Nedenfor beskriver vi et par af de væsentlige ændringer.

Ændringer og tilføjelser til tidligere vejledning

Der er ifølge Finanstilsynet tale om en begrænset revurdering, men med fokus på de nye regler i AMLD5 (5. hvidvaskdirektiv), de politiske aftaler og de pligter, hvor virksomhederne særligt har haft et ønske om yderligere vejledning. Det er fra lovgivers side prioriteret at medtage emner af bred interesse, så mere sektorspecifikke emner er generelt skåret fra. Mere konkret introduceres en række nye tiltag – og en række ændringer til de eksisterende retningslinjer på området, som vi uddyber nedenfor. 

Skærpede kundekendskabsprocedurer:

Uddybet i forhold til den tidligere vejledning: Uanset virksomhedens (i hvidvaskloven og vejledningen hertil, nævnes ”virksomhed” som den, der er omfattet af loven) risikovurdering af et kundeforhold, skal virksomheden gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført på Europa Kommissionens liste over højrisikotredjelande. Der er i vejledningen givet en udførlig forklaring på, hvad skærpede kundekendskabsprocedurer skal omhandle. De skærpede kundekendskabsprocedurer bør omfatte følgende: 

• Indhentelse af yderligere oplysninger om reelle ejere
• Indhentelse af yderligere oplysninger om forretningsforbindelsens tilsigtede beskaffenhed
• Indhentelse af oplysninger om midlernes oprindelse og kilden til kundens og den reelle ejers formue
• Indhentelse af oplysninger om årsagerne til de ønskede eller udførte transaktioner,
• Indhentelse af godkendelse ved etablering eller videreførelse af forretningsforbindelser hos den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, 
• Skærpet overvågning af forretningsforbindelsen ved at øge antallet af kontroller og ved at udvælge transaktionsmønstre, der kræver nøjere undersøgelse.

Tilføjet i forhold til den seneste vejledning: Virksomheder skal gennemføre en eller flere yderligere risikobegrænsende foranstaltninger, når fysiske personer eller juridiske enheder gennemfører transaktioner, der involverer højrisikotredjelande.

Risikobegrænsende foranstaltninger skal bestå af en eller flere af følgende foranstaltninger:

• Anvendelse af supplerende elementer af skærpede kundekendskabsprocedurer
• Indførelse af relevante skærpede indberetningsmekanismer eller systematisk indberetning af finansielle transaktioner
• Begrænsning af forretningsforbindelser eller transaktioner med fysiske eller juridiske enheder fra de tredjelande, der er identificeret som højrisikolande.

Ud over ovenstående risikobegrænsende foranstaltninger kan virksomheder vurdere, om det er relevant at sikre, at første betaling foretages gennem en konto i kundens navn i et kreditinstitut, der er underlagt krav om kundekendskabsprocedurer, der mindst svarer til de kundekendskabsprocedurer, der er fastsat i hvidvaskloven.

Forbud mod anvendelse af 500-eurosedler

Vejledningen introducerer et nyt forbud, hvorefter virksomheder og personer fremadrettet vil være omfattet af et forbud mod anvendelse af 500-eurosedler. Forbuddet er fastsat i hvidvasklovens § 6 a.

Forbuddet mod anvendelse af 500-eurosedler omfatter alle virksomheder og personer og er dermed ikke kun rettet mod virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven. Forbuddet gælder altså, uanset om anvendelsen sker som led i udførelse af erhvervsvirksomhed eller i privat øjemed, hvilket får den konsekvens, at 500-eurosedler ikke må anvendes, herunder udleveres, indleveres, veksles, bruges som betalingsmiddel eller overdrages, i Danmark. 

Det er vigtigt at påpege, at forbuddet mod anvendelse af 500-eurosedler udelukkende gælder i Danmark, og der er således ikke forbud mod brug af 500-eurosedler i udlandet. 

Lempede kundekendskabsprocedurer for udstedere af elektroniske penge:

Udsteder af elektroniske penge har også i den tidligere vejledning haft undtagelser for kravene til kundekendskabsprocedurerne, men nu skærpes kravene yderligere med en nedsættelse af bagatelgrænsen fra 250 EUR til 150 EUR, når:

• betalingsinstrumentet ikke er genopfyldeligt eller har en maksimal månedlig betalingstransaktionsionsgrænse på 150 EUR, som udelukkende kan anvendes i Danmark, eller det maksimale elektronisk lagrede beløb ikke overstiger 150 EUR.

Skærpede krav til whistleblowerordning

I henhold til gældende lov om finansiel virksomhed er det lovpligtigt for alle danske finansielle virksomheder med mere end fem ansatte at have en whistleblowerordning. Afsnittet om whistleblowerordningen er nu udvidet i vejledningen således, at det er pålagt virksomheder at følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan det er sket. Opdateringen sikrer blandt andet en harmonisering med det nye EU-direktiv om whistleblowerordningen og beskyttelse af whistleblowere, som senest i december 2021 skal være implementeret i alle danske virksomheder med 50 eller flere ansatte. Læs mere om en effektiv whistleblowerordning her: 

Undersøgelsespligten tydeliggøres

Det er i vejledningen tydeliggjort, at virksomheden skal undersøge alle transaktioner, som er enten:

• komplekse
• usædvanligt store
• foretages i et usædvanligt mønster eller
• ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.

Dette er ikke nyt, men der er en dybere forklaring på de fire kriterier for undersøgelsespligten.

Rapporteringspligt til virksomhedens bestyrelse om advarsler om hvidvask og terrorfinansiering

Den daglige ledelse i virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, skal rapportere om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering modtaget fra andre, herunder fra udenlandske myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt whistleblowere. Rapporteringen skal ske til virksomhedens øverste ledelsesorgan uden unødigt ophold. Dette sikrer en mere transparent og inkluderende ledelsesrapportering.

Forslag til ændringer af hvidvaskloven

Det er Finanstilsynet, som udarbejder lovforslag til hvidvaskloven. Det gør de løbende og i takt med, at der kommer nye tiltag fra EU, men også når de finder behov for at præcisere eller ændre tekst i den nuværende lov, som fx ikke har vist sig at fungere efter hensigten. I de to seneste lovforslag til ændring af hvidvaskloven, som vi uddyber nedenfor, præciseres og ændres en række forhold. 

Ændring af hvidvaskloven, fremsat 8. oktober 2020

Finanstilsynet har for nylig udarbejdet et forslag til ændring af hvidvaskloven. Lovforslaget har været i høring.
Hovedpunkterne i ændringsforslaget indeholder:

• Ny § 5 a: Forbud mod indløsning af anonyme forudbetalte kort udstedt i tredjelande
• Ændring af § 25, stk. 1: Undersøgelsespligten ”genindføres” for alle usædvanlige aktiviteter, som ikke har en åbenbart økonomisk eller påviseligt lovligt formål
• Ny § 57, stk. 4-6 og § 64, stk. 3-5: Erhvervsstyrelsen og Advokatrådet forpligtes til at samarbejde med kompetente myndigheder i EU og EØS-lande ved tilsynsaktiviteter mv. 

Ændring af hvidvaskloven, forventes fremsat i februar 2021

Endnu en ændring til hvidvaskloven forventes fremsat i februar 2021. 

Hovedpunkterne i ændringsforslaget indeholder:

• Udbydere af tjenester med virtuelle valutaer (VASP) omfattes af lovgivningen
  - af veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta
  - af overførsel af virtuel valuta
  - af virtuel valuta
• Skærpelse af kontantforbuddet for erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af hvidvaskloven:
  - skærpes fra tidligere 50.000 DKK til 20.000 DKK.