Lov om ændring af arbejdstidsloven

23. januar 2024

Hvad er indholdet af lovændringen?

Lovforslaget er vedtaget i uændret form, idet der ikke er blevet stillet ændringsforslag. Vi har tidligere skrevet en nyhed om lovforslagets indhold, hvor du kan læse nærmere om de nye krav.

Registreringskravet

Som det væsentligste pålægges alle arbejdsgivere at registrere den enkelte arbejdstagers daglige arbejdstid. Formålet er at sikre overholdelse af regler om maksimal ugentlig arbejdstid samt daglige og ugentlige hvileperioder. I den forbindelse er følgende forhold blevet præciseret i forbindelse med lovarbejdet:

• Beskæftigelsesministeren har skriftligt bekræftet, at kravet vedrørende tidsregistrering alene angår den samlede arbejdstid. Det er således ikke et krav, at der sker registrering af, hvornår på dagen arbejdstiden ligger. 
• Beskæftigelsesministeren har endvidere skriftligt bekræftet, at de nye regler giver arbejdsgivere mulighed for at vælge et system til registrering af den daglige arbejdstid, hvor den daglige arbejdstid kun registreres af medarbejdere på dage, hvor den faktiske arbejdstid afviger fra den aftalte og/eller skemalagte arbejdstid.

Hidtil har den udbredte forståelse været, at systemet skulle gøre det muligt for arbejdsgivere at dokumentere den enkelte arbejdstagers daglige arbejdstid, herunder hvornår på dagen arbejdet var udført, med henblik på at dokumentere overholdelse af krav om daglig hvileperiode. Beskæftigelsesministeren har dog præciseret, at det er tilstrækkeligt, at systemet blot registrerer den samlede daglige arbejdstid, og ikke hvornår på dagen arbejdet er udført. 

Registreringskravet vil unægteligt medføre nogle administrative byrder for de danske arbejdsgivere. Omfanget af disse afhænger af de konkrete forhold hos arbejdsgiveren. Mange danske virksomheder må antages at have et eksisterende system, der lever op til de nye krav. Andre danske virksomheder vil derimod skulle indføre et nyt system til tidsregistrering. 

Hvordan skal arbejdsgivere gribe registreringskravet an?

Arbejdsgivere har stor metodefrihed i forhold til at implementere et tidsregistreringssystem. Hvordan den enkelte arbejdsgiver skal gribe det an, afhænger af flere forskellige forhold. Blandt andet har det betydning, om der i dag benyttes et tidsregistreringssystem. Dernæst har det betydning, hvordan det gældende tidsregistreringssystem er sat op, og om det kan siges at leve op til de nye krav. 

I forbindelse med implementering af et nyt tidsregistreringssystem eller i forbindelse med justering af et eksisterende tidsregistreringssystem bør arbejdsgivere bl.a. gøre sig overvejelser i forhold til følgende:

• Indretning og implementering af system til arbejdstidsregistrering
• Information til og instruktion af medarbejderne (evt. ved udfærdigelse af personalepolitik)
• Databeskyttelsesretlige overvejelser i forbindelse med arbejdstidsregistrering
• Udfærdigelse af kontrakttillæg til evt. selvtilrettelæggere
• Eventuel informationsproces i forbindelse med indførelse af arbejdstidsregistrering (kontrolforanstaltning)

Mulighed for at indgå ”opt-out”-aftaler

Arbejdstidsdirektivet giver mulighed for at fravige reglen om maksimal ugentlig arbejdstid, også kendt som 48-timersreglen. Aftalen skal laves mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren, men det er et krav, at den kollektive overenskomst giver mulighed for at indgå denne type aftale. Endvidere er det et krav, at medarbejderen er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, og at der varetages samfundskritiske funktioner.

English version here.