- Hjem
-
Indsigter fra branchen
- Whether Shipping by Planes, Trains or Automobiles, the Future of Freight is Evolving
- Skibsfart rummer enormt vækstpotentiale – og ikke kun for mastodonterne
- Cyber udgør en stor trussel for danske speditører
- RGS Nordic mindsker forurening med hjælp fra transportdata
- Etablering af transportvirksomheder i udlandet kræver fokus på skat, told og moms
- Nye momsregler rammer virksomheder med aktiviteter i Polen
- Sådan kommer din virksomhed igennem COVID-19-perioden
- Nøgletalsanalyse
Fra 2017 til 2018 steg det primære resultat pr. ansat for de største danske transportvirksomheder med hele 18 procent.
Få store transportvirksomheder har afleveret regnskab for 2019. Derfor har vi ikke opdateret denne del af analysen. Nedenfor kan du se den seneste helårsanalyse fra 2019.
De største danske transportvirksomheder – virksomheder med en omsætning på mere end 300 mio. kr. – har godt gang i forretningen. Det viser Deloittes seneste Transportanalyse.
I 2018 leverede virksomhederne et gennemsnitligt driftsresultat pr. ansat på knap 67.000 kr. sammenlignet med knap 55.000 kr. i 2017. Det svarer til en stigning på 18 procent.
”De allerstørste aktører driver fremgangen i branchen. De har større volumen, og det skaber bedre forhandlingspositioner, uanset om det drejer sig om at forhandle færgeomkostninger eller dieselomkostninger ned.”
Aflys advarselslamperne
Knap 82 procent af de største danske transportvirksomheder leverede overskud i 2018 sammenlignet med 80 procent året før. Soliditetsgraden blandt de største transportvirksomheder i branchen er ligeledes høj og lå i 2018 på lige knap 33 procent.
Derfor afliver Deloittes Transportanalyse 2019 et sejlivet rygte i branchen, om at hårdere tider skulle være på vej. Det mener Lars Andersen:
”I branchen hører man hele tiden, at ulven kommer. At nu bliver det svært at tjene penge. Men det kan man heldigvis ikke se ud af tallene,” siger han og tilføjer:
”Vi kan heller ikke se tegn på, at virksomhederne polstrer sig. De tjener gode penge, og pengebindingerne er cirka de samme som tidligere år. Virksomhederne hiver udbyttet ud, og der er ikke noget, der tyder på, at man konsoliderer sig som optakt til dårligere tider. Vi kan derimod konstatere, at der er godt gang i hjulene i transportsektoren.”
For gruppen ’de største transportvirksomheder’ vises kun tal for perioden 2016-2018. Det skyldes, at virksomhederne ikke var forpligtede til at oplyse antal ansatte i regnskabet før denne periode, hvilket skaber store udsving i tallene for 2014 og 2015. Ved at fjerne disse årstal påvirker de ikke det reelle billede af udviklingen.
Bestil benchmark
Vil du have et billede af, hvordan din virksomhed klarer sig sammenlignet med andre virksomheder af samme størrelse i branchen? Bestil en benchmarkrapport her, så sammenligner Deloittes eksperter blandt andet afkast af investeret kapital, overskudgrad, primært resultat pr. ansat og soliditetsgrad på tværs af branchen.