Modeindustrien er fortsat en af verdens mest forurenende. Ifølge Deloittes Helena Barton bør modeaktørerne se deres miljømæssige aftryk gennem holistiske klimabriller, hvis de vil have succes med at veksle bæredygtig nedgang til fremgang.

Modebranchen har de seneste år været underlagt stort pres for at omstille sin produktion og sine forretningsmodeller til en mere bæredygtig fremtid.

Presset kommer både fra forbrugerne, der i stigende grad interesserer sig for genbrugsmode og bæredygtige materialer, men også fra EU, som løbende indfører nye regulativer, så modeaktørerne bliver stillet til regnskab for deres miljømæssige fodaftryk. De store e-handelsplatforme som Zalando, der nu kræver bæredygtighedsevalueringer af alle deres samarbejdspartnere, ligger også pres på branchen.

Men hvor kan du som modebrand bidrage til den bæredygtige dagsorden i 2021? Og hvordan måler du indsatsen?

Det ser vi nærmere på her.

Frøen i gryden

Modebranchen er fortsat en af verdens mest forurenende brancher. Faktisk står den i dag for fire procent af den globale CO2-udledning, hvilket svarer til den årlige udledning for Frankrig, Storbritannien og Tyskland tilsammen. Mere end 70 procent af udledningen kommer fra upstream-aktiviteter i form af produktion og forarbejdning. De resterende 30 procent kommer fra downstream-aktiviteter som transport, emballage og forbrug.

Ifølge Helena Barton, partner i Deloitte med ansvar for rådgivning i bæredygtighed, kan klimaforandringerne sammenlignes med ’the boiling frog syndrome’:

”En frø vil straks springe væk, hvis du putter den i en gryde med kogende vand. Men hvis frøen i stedet sættes i en gryde med koldt vand, hvorefter vandet langsomt koger op, vil frøen ikke opdage faren, før den bliver kogt ihjel. Det er egentlig det samme, vi ser i modebranchen. ”

Helena Barton, partner i Deloitte med ansvar for rådgivning i bæredygtighed

”Mange af aktørerne forstår slet ikke de konsekvenser, deres beslutninger har for klimaet og de næste generationer, før det er for sent,” tilføjer hun.

Kig indad, kig udad, kig fremad

Helena Barton mener, at aktørerne i modebranchen gør klogt i at betragte deres miljømæssige aftryk ud fra tre perspektiver, hvis de vil have succes med at veksle den bæredygtige nedgang til fremgang:

  1. Kig indad: Når du fremstiller mode-items, bør du medregne alle de ressourcer, der er viklet ind i din værdikæde, og hvem der i sidste ende betaler prisen. Hvis du eksempelvis sælger en t-shirt til forbrugeren for 50 kroner, kan vi hurtigt konkludere, at det ikke er en overskudsforretning for alle medvirkende aktører. Oftest er det eksternaliteterne, der ikke bliver synliggjort og prissat – i dette tilfælde naturen, bomuldsbonden og syersken, der betaler en langt højere pris end både forbrugeren, distributøren og dig selv.

    Derfor: Kig indad, og se på, hvordan alle ressourcer i dit økosystem bidrager til den bæredygtige omstilling. Måske giver det mening at skifte bomuld ud med bambus? Måske skal der sættes ind på syerskens arbejdsforhold og løn? Måske træffer du nogle hurtige beslutninger i kapløbet om den billigste og hurtigste produktion af en t-shirt uden at tage højde for konsekvenserne for andre i værdikæden?
  2. Kig udad: Når du har kigget indad, skal du vende blikket udad. For de store, omkringliggende klimatrusler ligger på lur, og de har en langt større påvirkning på samfundet og naturen, end mange af os er bevidste om.

    Eksempelvis er modeindustrien stærkt afhængig af biodiversitet for at kunne producere og forarbejde de materialer, der bruges til at fremstille tøj, sko, tasker og andre mode-items. Men paradoksalt nok er modebranchen samtidig med til at forringe og reducere biodiversiteten.

    Blandt andet bliver biodiversiteten påvirket alle de steder, hvor landbruget producerer bomuld, viskose, uld, gummi og læderhud. Faktisk er moden en væsentlig bidragsyder til global skovrydning, hvor 150 mio. træer årligt omdannes til viskose. Et andet eksempel er modebranchens høje pesticidforbrug, der har vist sig at reducere mængden af dyrearter, der er nødvendige for at sikre den konstante udvikling af jordens dyre- og planteliv.

    Derfor: Skift skyklapperne ud med de holistiske briller, så du bliver opmærksom på de omkringliggende klimatrusler, som dit brand indirekte har indflydelse på.
  3. Kig fremad: Sidst men ikke mindst: Kig fremad, og overvej, hvordan din forretning og branchen som helhed fremover kan stå sammen om at konkurrere på mere bæredygtige vilkår gennem ’pre-competitive collaboration’. Før I konkurrerer, bør I nemlig samarbejde om at skubbe branchen i en mere bæredygtig retning.

    Bliv enige om standarder for dyrevelfærd, landbrug, arbejdsforhold og menneskerettigheder. Om regler for transparens, monitorering af leverandører og bæredygtig produktudvikling. I virkeligheden alle de forhold, der gør branchen i stand til at udvikle nye initiativer og konkurrere på bæredygtige præmisser.

(Synlig)gør den bæredygtige forskel med The Higg Index

Ét er at være bevidst om, hvordan du gerne vil bidrage til den bæredygtige omstilling. Noget andet er at vide, hvordan du måler og dokumenterer indsatsen.

”Det er ikke tilstrækkeligt at gøre en bæredygtig forskel. Det er næsten lige så vigtigt at synliggøre den,” vurderer Helena Barton og uddyber:

”Hvis du er transparent og åben om dine initiativer, vil du ganske sikkert opleve øget interesse fra dine interessenter, og det vil motivere dig til at leve op til de mål, du har fastsat.”

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) består af 17 mål og 169 delmål, som mange virksomheder bruger som rettesnor for deres bæredygtige initiativer. Men målene egner sig i virkeligheden bedst til anvendelse på statsligt niveau og ikke til små og mellemstore virksomheder, som hverken har musklerne eller tilstrækkelig viden til at bryde målene ned i operationelle handlinger.

Heldigvis er der hjælp at hente i The Higg Index: En selvbedømmelsesstandard for beklædnings- og fodtøjsindustrien, som benyttes til at vurdere den miljømæssige og sociale bæredygtighed i hele forsyningskæden.

”Mange SME’er vil gerne være mere bæredygtige, men de har hverken tid eller kræfter til at opfinde alle deres bæredygtige initiativer på egen hånd. Her hjælper The Higg Index med en oversigt over, hvilke konkrete initiativer som du kan måle fremdrift på.”

Helena Barton, partner i Deloitte med ansvar for rådgivning i bæredygtighed

The Higg Index består af tre dele:

  • Product tool: Giver produktudviklere indsigt i miljøpåvirkningen under udvikling af materialer.
  • Facility tool: Giver tøjproducenterne indsigt i deres sociale og miljømæssige påvirkning.
  • Brand & retail tool: Giver modebrands indsigt i deres sociale og miljømæssige påvirkning.

Dykker vi ned i brand og retail-delen, bliver du som modebrand målt på 11 miljømæssige forhold såsom biodiversitet, spildevand og dyrevelfærd. Du bliver også målt på 16 sociale forhold – heriblandt diskrimination, arbejdstider, løn og privatliv.

The Higg Index tilbyder både en selvrapporteringsdel, hvor du selv udfylder indekset og får en score, og en verificeret del, hvor The Sustainable Apparel Coalition (SAC) gør arbejdet for dig og verificerer dine initiativer.

Med en branchespecifik målestandard som The Higg Index er der altså en oplagt invitation til at:

  1. måle din baseline – hvad er dit udgangspunkt?
  2. udvælge initiativer – hvilke tiltag understøtter din forretningsstrategi?
  3. prioritere initiativer – hvilke tiltag skal have størst og mest fokus nu og her?

Gannis bæredygtige gameplan

Et af de danske modebrands, som er gået all in på at reducere deres miljømæssige fodaftryk, er Ganni.

I 2018 etablerede Ganni en selvstændig afdeling i virksomheden, der i dag udelukkende arbejder på at gøre Ganni til et mere ansvarligt brand:

”Inden afdelingen blev etableret, blev de fleste af Gannis bæredygtige initiativer født i produktions- og indkøbsafdelingen. Men Nicolaj (red. founder og direktør) ville gerne tage en mere holistisk tilgang til bæredygtighed, så vores arbejde også rækker udover materialevalg, værdikæde og brug af kemikalier,” siger Head of Sustainability & CSR i Ganni, Lauren Bartley.

Med Lauren Bartley i spidsen tog Gannis bæredygtige initiativer fart, og på bare tre år har det danske modebrand formået at øge andelen af deres tøj, som kan klassificeres som bæredygtigt, fra 9 procent i 2018 til 73 procent i 2021.

For at komme på rette vej har Ganni gjort brug af forskellige værktøjer og certificeringer – heriblandt The Higg Index – som ifølge Lauren Bartley er en forudsætning for, at man som modebrand løbende udvikler nye, bæredygtige initiativer:

”Vi befinder os i en ikke-reguleret branche, hvor der fra statsligt niveau ikke bliver stillet specifikke krav til modevirksomhederne. Derfor er det vigtigt, at der findes en række værktøjer og tredjepartscertificeringer, så branchen bliver stillet til ansvar for miljøet og samfundet.”

Lauren Bartley, Head of Sustainability & CSR i Ganni

Et konkret initiativ, Ganni har iværksat, er deres såkaldte ’Gameplan’, hvor de har opstillet 44 mål inden for bæredygtighed og social ansvarlighed, som de har forpligtet sig til at nå inden 2023, og det går godt.

”15 af målene har vi allerede nået, og de næste 15 er vi 50 procent i mål med. Nu er vi et sted, hvor vi skal revidere vores mål og vurdere, om det er tid til at sætte barren højere med mere ambitiøse mål,” afslutter Lauren Bartley.

Netop nu arbejder Ganni på at lade sig B Corp-certificere og dermed bevise, at de lever op til en række ambitiøse samfunds- og miljømæssige standarder ved at udvise høj grad af transparens og ansvarlighed.

Kontakt

Helena Barton

Partner

+45 30 93 68 13

Morten Gade Steinmetz

Partner

+45 23 61 98 04

Share this story