Fleksible forretningsmodeller sikrer et fornuftigt resultat for danske engrosforhandlere. Nyt pres fra detailledet, dalende eksport til vores vigtigste markeder og opbremsning i forbruget skærper risikobilledet og dæmper forventningerne for 2024.
Dansk engroshandel har i årene efter Corona og genåbningen af samfundet haft en gylden periode med høj vækst og fornuftig indtjening. Det gennemsnitlige driftsresultat pr. ansat så en eksplosiv vækst på 67 procent i de to foregående år - fra 255.100 kroner pr. ansat i 2020/21 til 425.900 kroner pr. ansat i 2021/22.
Nøgletallene for 2022/23 markerer også en stigning i det primære resultat pr. ansat – fra 425.900 kroner pr. ansat i 2021/22 til 608.800 kroner pr. ansat i 2022/23. Selvom dette er en stigning på 43 procent, er væksten dog 14 procentpoint lavere end året før, og altså ikke helt lige så eksplosiv.
Mens der i øvrige brancher meldes stigende antal konkurser, ser vi ingen tydelige tegn på, at danske engrosvirksomheder i modebranchen må dreje nøglerne om. Tværtimod, præsenterer seks ud af ti (62 procent) af engrosvirksomhederne i 2022/23 overskud. Også dette tal er lavere end i 2021/22, hvor syv ud af ti (70 procent) af engrosvirksomhederne kunne vise overskud.
Stagneringen af den positive periode afspejles også i overskudsgraden. I perioden 2020/21 til 2021/22 til steg denne voldsomt med 7,2 procentpoint – fra 6,3% til 13,5%, mens den for 2022/23 holder niveauet og bliver på 13,5%. Det er altså fortsat en branche, der vækster og tjener penge, mens den positive udvikling dog ser ud til at flade ud.
“Vi ser tydelige tegn på en opbremsning i forbruget, som naturligvis går ud over væksten og overskudsgraden i engroshandlen. Opbremsningen spreder ringe i vandet - også ned gennem værdikæden - og flere engrosforhandlere justerer derfor forventningerne til året som følge af bl.a. skærpet konkurrence og stigende omkostninger.”
Flere tegn på opbremsning
Det er ikke kun i modehusenes regnskaber, opbremsningen kan aflæses. Kigger man ned gennem værdikæden for engrosforhandlerne, kan man også på leverandørsiden se tegn på tilbagegang.
I fragtfirmaernes kvartalregnskaber ser det ud til, at der ikke sendes helt så mange forbrugsvarer rundt til Europa og USA som tidligere. Samtidig ligger fragtraterne atter på højt niveau. Derfor får fragtfirmaerne sværere ved at tjene penge, og flere tilpasser kapacitetsomkostningerne ved at hive skibe ud af driften.
Dette er nogle af de små tegn, der viser, at forbrugerne ikke bruger helt lige så mange penge. Tendensen bliver endnu tydeligere, hvis man kigger på tallene for import/eksport til de vigtigste markeder. Lidt forsimplet sagt, kan man sige, at hvis det går godt for vores vigtigste eksportmarkeder (såsom Tyskland), går det også godt for modebranchen i Danmark. Og netop her indikerer tallene tilbagegang.
“Ser vi på eksportdata, ser vi tydeligt en tendens til tilbagegang blandt vores vigtigste eksportmarkeder som Tyskland, Sverige og Holland. I 2022 eksporterede vi for eksempel godt og vel for 12,1 mia. kroner til Tyskland, mens tallet for 2023 ligger én mia. kroner under - på ca. 11,1 mia. kroner.”
Tendensen gælder også for den samlede eksport, der i 2023 ligger knap to mia. kroner under niveauet for 2022 – fra ca. 43,1 mia. kroner i 2022 til ca. 41,2 mia. kroner i 2023.
Fleksibel branche
Når vi kigger fremad, bliver det vigtigste fortsat dels at forholde sig til omverdenen og dels at indtænke grønne initiativer og innovation i sin strategi. F.eks. kommer ESG-kravene i løbet af det næste års tid til at omfavne alle virksomhedsstørrelser.
Samtidig baner bæredygtigheden vejen for nye og spirende forretningsidéer. I øjeblikket ser vi, hvordan vintagetøj vinder frem, og hvordan up- og recycling platforme efterhånden finder sit fodfæste. Det er med andre ord vigtigt, ikke at stirre sig blind på, hvad der fungerer her og nu, men også at tage de langsigtede briller på.
Det står f.eks. også strålende klart, eftersom at vi i årets nøgletal kan se en tendens til, at engrosselskabernes lagerbinding pr. ansat er stigende. Større salgsplatforme som Boozt, Zalando, samt de større detailkæder lægger nemlig pres på engrosbranchen for at tage en større lagerrisiko. Det betyder, at engroshandlerne må være ekstra opmærksomme på deres strategi og risikobillede i forhold til deres konsignationslager fremover.
Heldigvis viser branchen gang på gang, at de er omstillingsparate og evner at navigere i kriser. I det forgangne år har dette bl.a. kommet til udtryk ved, at engrosforhandlerne, trods opbremsning, fortsat evner at tjene penge:
“De fleste engrosforhandlere er stadig ordreproducerende. Det betyder, at de i perioder med stagnerende forbrug kan begrænse indkøbet en smule og på den måde styre risikoen. Importen af varer var i 2023 knap 10 mia. kroner lavere end i 2022. Tallene tyder på, at man i det forgange år har været dygtige til at reagere med rettidig omhu.”
Om analysen af danske engroshandlere
Analysen baserer sig på regnskaber fra 739 danske engroshandlere beskæftiget inden for salg og fremstilling af beklædning. Kun 12-måneders regnskaber indgår i analysen. For at kunne illustrere den danske udvikling i branchen bedst muligt, er koncernregnskaber og udenlandske filialer ikke medtaget. Virksomheder med hovedsæde i Grønland er heller ikke med i analysen.
Nøgletalsbeskrivelse
Primært resultat pr. ansat = [Primært resultat] / [Ansatte]
Afkast af investeret kapital = [Primært resultat] / [Investeret kapital]
Soliditetsgrad = [Egenkapital] / [Samlede aktiver]
Overskudsgrad = [Primært resultat] / [Nettoomsætning]
Metode til beregning af nøgletal
Deloitte anvender en beregning af vægtede gennemsnit, hvor relative tal findes ved at dele to sumkomponenter med hinanden. F.eks. beregnes primært resultat pr. ansat således: (Sum af samtlige virksomheders driftsresultater | hvis virksomheden har mere end 0 ansatte) / (Sum af samtlige virksomheders antal ansatte). Således tildeles større størrelser altså også større vægt i beregningerne. De nøgletal, som Deloitte har analyseret i dette års halvårsanalyse, er de samme som forrige år. Eventuelle ændringer stammer således kun fra opdaterede nye tal, eller hvis der ikke har været historik på tallene før (f.eks. for fodtøj og smykker).
Kontakt
Morten Gade Steinmetz
Partner og brancheleder for mode- og tekstilindustrien, Deloitte
+45 23 61 98 04
Share this story
