Analyse

Analyse af modebranchen 2016

Eksporten stiger, nethandelen stiger, og der er bunker af spændende vækstmuligheder for detailbutikkerne, selvom de er det led i modebranchens kæde, der har det absolut sværest.

Find den nyeste udgave af Modeanalysen for 2017 her

Det har længe set sort ud for de danske modebutikker, men håbet er nu lyserødt. Producenterne klarer sig godt, eksporten har det godt og nethandelen boomer. Også i detailleddet går det bedre, men det kræver klare strategier med fokus på nye afsætningsmuligheder og markedsføringskanaler, som understøtter butikssalget.

I årets analyse kigger vi også mod udlandet. Den danske modebranche er ekstremt afhængig af international afsætning og vækst. Internationaliseringen, digitaliseringen og åbne globale markeder giver muligheder som aldrig før, men øger også konkurrencen. Derfor er det vigtigt at have fokus på de traditionelle afsætningsmarkeder som Tyskland, Sverige og Norge, men man kan med fordel også se langt ud over Europa til BRIK og NEXT11-landene med især Tyrkiet, Sydkorea og Egypten, der alle byder på et kæmpe potentiale for dansk mode.

Om analysen siger partner Morten Steinmetz: ”Branchen har stadig godt fat i vigtige markeder som Tyskland, Storbritannien og Sydeuropa. Men det er vigtigt, at branchen hele tiden er omstillingsparat og kigger mod nye markeder, da såvel nye tendenser som den politiske udvikling kan skabe store fluktuationer i eksporten. Fx forventes det, at Brexit kan få væsentlig indflydelse på eksporten til Storbritannien.

Ovenstående er nogle af de tendenser, Deloittes modeanalyse 2016 viser. Analysen bygger på tal fra 688 detailbutikker, 303 engrosfirmaer, 37 virksomheden inden for fodtøj og 64 i smykkebranchen.

Læs mere i Deloittes Modeanalyse 2016

Download Modeanalysen 2016

Fandt du dette nyttigt?