Bygge- og anlægsbranchen og FN’s verdensmål

Verdensmålene omfatter både traditionelle menneskelige udviklingsmål som at bekæmpe fattigdom og sult og sikre uddannelse og sundhed til alle, men også miljømæssige mål om at sænke vores ressourceforbrug, spare på energien, behandle vores affald med omhu, passe på vores natur og modarbejde klimaforandringer.

Dansk Byggeri har valgt at fokusere på 9 af de 17 mål, hvor den danske bygge - og anlægsbranche kan gøre en konkret forskel:

75% af virksomhederne i bygge - og anlægsbranchen har kendskab til bæredygtighed og FN’s verdensmål. Mange af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen bruger imidlertid ikke for alvor verdensmålene i deres forretning i det daglige – i gennemsnit svarer 61%, at de sjældent eller aldrig diskuterer emner relateret til bæredygtighed på virksomhedens ledelses- og bestyrelsesmøder. Dog er der stor forskel på svarene for virksomheder af forskellige størrelser - 35% af virksomheder med over 100 ansatte svarer, at de diskuterer emner relateret til bæredygtighed ofte, meget ofte eller altid, mens dette tal kun er 7% for virksomheder med 5-10 ansatte.

Der er dog en del virksomheder, der er kommet i gang med bæredygtige tiltag. 26% af de adspurgte virksomheder svarer, at de har lanceret mindst ét tiltag vedrørende FN’s verdensmål i løbet af det seneste år - blandt anlægsentreprenører er tallet hele 38%.

Betyder det noget om bygge- og anlægsbranchen er bæredygtig?

Kendskabet til bæredygtighed og FN’s verdensmål er på højde med det, man ser i andre brancher. I den forbindelse er der dog en stor andel af virksomhederne i branchen, der ikke arbejder med bæredygtighed i det daglige.

Det er ikke overraskende de største virksomheder, der gør mest vedrørende bæredygtighed, hvor det kun er 6% der ikke har bæredygtighed på agendaen på ledelses- og bestyrelsesmøder. I virksomheder med 11-25 medarbejdere er det kun ca. 10% af virksomhederne, der har bæredygtighed på agendaen i dagligdagen.

Det skal bemærkes, at dette er en dagsorden, der bevæger sig meget hurtigt i øjeblikket, i såvel erhvervslivet og som i det politiske miljø. Det er formentligt en af årsagerne til, at der er opstået et efterslæb i dele af bygge- og anlægsbranchen, men det skyldes også, at de 17 verdensmål virker meget overordnede, og en del af dem kan virke svære at gøre håndterbare i det daglige praktiske liv.

Men bygge- og anlægsbranchen kan ikke gøre det alene, det kræver også, at der er en efterspørgsel fra brugere og bygherrer, samt en villighed til at betale mere for at byggeriet bliver mere bæredygtigt. Dette skal tænkes ind fra start, for at det kommer til at have en effekt.

Bygge- og anlægsbranchen er ikke til at komme uden om, hvis vores samfund skal arbejde seriøst med at reducere udledningen af drivhusgasser - bygninger og byggeri står ifølge det Internationale Energiagentur nemlig for 36% af det samlede globale energiforbrug og tæt ved 40% af verdens samlede CO2-udledninger.

Det har traditionelt været sådan, at den energi, der gik til drift (særligt opvarmning) af bygninger, langt oversteg den mængde energi, der medgik til opførelsen. Men sådan er det ikke længere, som illustreret af Statens Byggeforskningsinstitut. Det er hovedsageligt en konsekvens af, at bygninger er langt mere energieffektive i drift nu, end de var for 50 år siden – omkring 1960 brugte man i Danmark typisk 350 kWh/m2/år, mens det i dag er faldet til omkring 40 kWh/m2/år for nyopførte bygninger; en reduktion på næsten 90%.

Denne udvikling medfører to ting: For det første er jagten for alvor gået ind på at sænke ressource- og energiforbruget i selve byggefasen af byggeriet, og for det andet, at danske byggerivirksomheder har et kæmpe potentiale for at hjælpe resten af verden med at sænke energiforbruget til bygningsdrift - godt hjulpet på vej af en stram dansk regulering af bygningers energiforbrug.

Øget efterspørgsel efter bæredygtige løsninger i byggeriet

Der er tegn på, at bæredygtighed - både i forhold til opførelse og drift - i stigende grad er en trend i bygge- og anlægsbranchen. Dette bliver drevet af flere skrappe krav til ressource- og energieffektivitet i bygninger, forandrede forbrugerpræferencer og selve den økonomiske besparelse i at bruge mindre energi og færre ressourcer.

Dette understreges af, at 27% af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen oplever en stigende efterspørgsel på bæredygtige løsninger på tværs af underbrancher. 34% af byggeentreprenørerne oplever, at efterspørgslen efter bæredygtige løsninger blandt deres kunder er større eller meget større end tidligere. Samlet set oplever blot 4%, at denne efterspørgsel er blevet mindre.

Det betyder også, at ca. 2/3 af virksomhederne oplever en uændret efterspørgsel efter bæredygtige løsninger. Dette er formentligt medvirkende årsag til, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen ikke har bæredygtighed på deres dagsorden i det daglige.

Bygge- og anlægsbranchen foreslår i høj grad også selv bæredygtige løsninger til deres kunder. 29% foreslår det ofte, meget ofte eller altid bæredygtige løsninger til deres kunder. Der er 8% af virksomhederne, der altid gør det.

Hvad kan man selv gøre?

Byggeriet står for omkring 30% af den samlede affaldsmængde i Danmark eller ca. 4 millioner tons om året.1 Ca. 87% af byggeaffaldet bliver genanvendt, primært som fyld i veje. De store affaldsmængder betyder, at bygge- og anlægsbranchens adfærd i forhold til sortering og genbrug af affald betyder relativt meget for Danmarks samlede affaldsmængde. Og der er stor forskel på, hvor meget affaldet kan bruges til - eller “er værd” - alt efter, hvor godt det er sorteret. Rene fraktioner af træ, mursten, plast, metal mm. Kan sælges, mens det koster et betragteligt beløb af få afhentet usorteret affald.

Af den grund er sortering og genbrug af affald også et centralt emne for bygge- og anlægsbranchen. Det er imidlertid ikke alle virksomheder, der arbejder aktivt med sortering og genbrug på byggepladserne, som det også fremgår af nedenstående figur.

Hvordan kan den enkelte byggevirksomhed komme i gang med at arbejde med de ni verdensmål, som Dansk Byggeri har fokus på? Det handler om at oversætte verdensmålene - der kan virke brede og lidt overordnede - til konkrete tiltag, der kan anvendes i det daglige, såvel internt i virksomheden samt med kunderettede tiltag.

Imidlertid er det i bygge- og anlægsbranchen (som i mange andre brancher) ofte sådan, at nok ønsker kunderne mere bæredygtige løsninger, men de er i mindre grad villige til at betale for dem. Derfor er den store kunst at gøre én af to ting: Enten skal den mere bæredygtige løsning være mindst lige så økonomisk (måske især på lang sigt) som den mindre bæredygtige, eller også skal man være dygtig til at målrette sine produkter og ydelser til segmenter, der har særligt høj betalingsvillighed for bæredygtige løsninger.

Her spiller tiltag inden for klimaområdet en afgørende rolle, netop fordi bygningsmassen står for så stor en del af det samlede energiforbrug. Klimarådet fandt da også i sin rapport om Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger fra 2017, at energirenoveringer i bygninger var det mest omkostningseffektive håndtag til at sænke Danmarks samlede energiforbrug. Danfoss og Ecofys fandt ligeledes i 2017, at Europas bygninger rummer mulige energibesparelser for 500 mia. kr., hvis de fik gennemført energirenoveringer. Så der er også et kæmpe potentiale for at sælge mere bæredygtige løsninger uden for Danmarks grænser.