Dansk Erhverv: ”Fleksibilitet er efterhånden et grundvilkår for at kunne overleve”

”Virksomhederne i hotel- og restaurationsbranchen bliver nødt til at sikre sig så meget fleksibilitet som overhovedet muligt. Situationen i branchen gør, at de må være endnu dygtigere og mere professionelle end nogensinde før. Det gælder for så vidt både på ledelsesgangene, i leverandørkæderne og i kontraktapparatet, der ligger bag.”

Sådan indleder markedschef for turisme, oplevelse & kultur i Dansk Erhverv, Lars Ramme Nielsen. Anbefalingen kommer ovenpå en periode, hvor virksomhederne i hotel- og restaurationsbranchen har lært på den hårde måde, hvad der er force majeure.

Turbulens i branchen

Behovet for fleksibilitet drejer sig ifølge Lars Ramme Nielsen bl.a. om at kunne udskyde betalinger, annullere ordrer og tage højde for ændringer i pris og risikobillede. For der er mange ubekendte faktorer, der kan blusse op og ryste branchen på ny, og derfor må aftaler med samarbejdspartnere og de dertilhørende kontrakter være særligt gearet.

Det gælder både i forhold til alle de private samarbejdspartnere, kunder og leverandører, og også i relation til de offentlige rammeaftaler, som mange hoteller og konferencesteder er en del af. Sidstnævnte er bl.a. noget af det, Dansk Erhverv er i tæt kontakt med myndighederne omkring.

Det nævnte behov for fleksible forbehold i kontrakter og aftaler skinner særligt igennem i kraft af den seneste tid, hvor nye problemstillinger konstant har syntes at pible frem. Vi har været vidner til alt lige fra en overhængende energikrise, problemer i forsyningskæderne til ændringer i forbrugeradfærd og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

F.eks. anslår Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i deres rekrutteringssurvey, at 39 procent af alle rekrutteringsforsøg har været forgæves i perioden mellem september 2021 og februar 2022.

Ifølge Dansk Erhvervs egne medlemsundersøgelser peger 65 procent af alle hoteller og 55 procent af alle restauranter da også på mangel på kvalificeret arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. I en samlet opgørelse vurderer Dansk Erhverv samtidig, at virksomhederne i den private sektor kunne have omsat for mindst 176. mia.kr. mere i løbet af det sidste år, og at der alene i løbet af juni, juli og august 2022 kunne være blevet omsat for 51 mia.kr. mere.

Men som så mange gange før er det ikke de enkelte udfordringer, der slår virksomhederne ud af kurs. Det er snarere summen af det hele, der kan gøre det svært.

Derfor mener han også, at virksomheder i branchen skal hjælpe hinanden ved at skabe en god synergi i værdikæden:

”Det bedste samarbejde opstår, når virksomheder og leverandører oplever et stærkt fællesskab. I virkeligheden er de jo heller ikke konkurrenter, men har snarere en fælles interesse i at få forretningen til at løbe rundt. Hvis bare ét led i kæden får tæv, går det på sigt ud over alle andre, så derfor skal vi blive gode til at binde det hele sammen på en fleksibel måde.”

Kriserne rammer forskelligt

Det fleksible element kommer særligt til sin ret, fordi kriserne rammer relativt forskelligt. Her ser København indtil videre ud til at være hårdest ramt.

”Traditionelt set tiltrækker København en stor del af de internationale turister i Danmark, og omkring 40 procent af den samlede omsætning i branchen foregår typisk her. Derfor er der blevet investeret stort i byen siden 2018, og hotelkapaciteten er på bare fire år siden 2018 vokset med hele 50 procent,” siger han og fortsætter:

Alligevel peger Lars Ramme Nielsen ikke på hotellerne som de mest udsatte, fordi der her findes markant flere ejerledte og kapitalejede virksomheder end i restaurationsbranchen.

”Det er klart, at dem, som har kapital bag sig, bedre kan håndtere tab over en længere periode. De større aktører er typisk mere robuste og modstandsdygtige, ligesom de typisk har større båndbredde på ledelsesgangene end f.eks. mindre restauratører har. Derfor er sidstnævnte ekstra sårbare over for de udfordringer, vi ser ind i lige nu,” udtaler han og fortsætter:

”Om dette betyder, at vi ser ind i flere konsolideringer, har vi stadig til gode at finde ud af. Hvad man dog kan sige er, at de mindre restauratører til gengæld hurtigere kan sadle om og sparke nye initiativer op i gear. Det har trods alt også en betydning, da leisure-branchen har med mennesker at gøre, og de jo bestemmer, hvor de lægger deres penge. Så jeg tror, at dem, der forstår, hvor folkestemningen fører henad, og kan implementere nye og smarte tendenser og sætte koncepterne i en lokal kontekst, er dem, der på sigt vil vinde. Derfor vil der altid være plads til ildsjæle i branchen.”

Det fremadrettede blik

Indtil videre kan virksomhederne lune sig på kulminationen af den ketchupeffekt, som opstod efter en tid med nedlukninger og udskudte events. Mens danskerne langt om længe kunne tilfredsstille appetitten på kultur og oplevelser, bød sommeren også på en rekordhøj jobvækst i branchen.

Ser vi fremad, er der derfor en forsigtig optimisme at spore hos Lars Ramme Nielsen på trods af, at Corona har efterladt et strukturelt aftryk på branchen samt nyopståede tomrum, der på anden vis skal udfyldes.

”Rejsebudgetterne er i mange virksomheder skåret ind til benet, og de forretningsrejsende, der tidligere benyttede taxaer, restauranter og hoteller, tager i højere grad møderne online. Så der skal innoveres og tænkes i nye baner.”

”Men Danmark står faktisk stærkt. Vi klarede Corona, og vi klarede det godt. Det er imponerende, hvordan det danske erhvervsliv har kunnet tage imod de her stød, og det vidner om innovation, ledelseskraft og en stærk robusthed i de danske virksomheder,” siger han og afslutter:

”Se bare på sommerens Tour de France-arrangementer, kongreskalenderen i Bella Center de seneste måneder eller halvmaratonet i København her i september. Succesfulde events som disse kan være med til at sætte gang i væksten.”