CO2-aftryk på menuen.
Vores klode viser bekymrende mange tegn på, at vi er på gale veje. Vi er nødt til at rette op, reducere udslip og tilpasse vores adfærd, hvis vi ønsker en god fremtid for os selv og vores efterkommere. Det stiller krav til os alle, og for erhvervsdrivende stilles der nu også krav til at dokumentere initiativerne. Så hvordan kan vi komme i gang?
De gode initiativer skal dokumenteres
Hos Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), restauratørernes brancheforening, konstaterer man, at restaurantbranchen allerede er godt på vej i den rigtige retning med de bæredygtige initiativer.
Aktørerne i restaurantbranchen har nemlig arbejdet på at undgå madspild, sortere affald, undgå plastik- og engangsemballage, samt reducere energiforbruget i flere år. Men med introduktionen af EU’s ESG-rapporteringskrav i 2022, skærpes fokus nu også på, at det skal dokumenteres. Og med 1400 målepunkter, er der nok at holde styr på.
Derfor har DRC udarbejdet en branchestandard, der kan hjælpe restauratørerne med at komme i gang.
“Hos DRC har vi udarbejdet en rapporteringsstandard, der er specielt tilpasset restaurantbranchen. Det er en dobbelt væsentlighedsanalyse, en række målepunkter og en guide, der, som navnet siger, sætter fokus på de specifikke punkter, som er væsentlige for restaurantbranchen. Det vil sige alle de bæredygtighedsindsatser, der har med produkter, drift, kunder, medarbejdere og så videre at gøre,” indleder Birgitte Wad, HR og innovationschef hos DRC, og fortsætter:
“For nogle er det helt nyt at skulle tænke over, mens det for andre allerede er en del af hverdagen. Fælles for langt de fleste er, at det er helt nyt at skulle dokumentere sine initiativer.”
“Jeg er sikker på, at det fra EU’s side ikke handler om at straffe erhvervslivet med ekstra administration, men derimod om at sætte fokus på indsatsområder, der kan reducere vores klima- og miljøpåvirkning.”
Produkter af topkvalitet er ikke længere nok
Én ting er at have styr på sit penalhus og overholde de mange krav i den daglige drift. Noget helt andet er at skulle dokumentere, rapportere og understøtte med relevant data.
“For eksempel har du måske en god kødleverandør, som du stoler på, og som, du ved, leverer god kvalitet hver gang. Men ved du reelt noget om, hvordan dyrene er opdrættet, slagtet og transporteret, og hvilket CO2 aftryk bøffen på tallerken i sidste ende har? Det er du nu nødt til at få styr på. Derfor skal du også have fat i alle dine leverandører, så du kan få lavet analyser og dokumentation af eksempelvis CO2 aftryk, dyrevelfærd og biodiversitet,” siger Birgitte Wad.
“Det lyder måske i nogens ører som et meget stort stykke arbejde, men det er jo ikke meningen, du skal være 100 procent i mål på alle punkter med det samme. Formålet med, at EU stiller disse rapporteringskrav, er, at man ønsker fremadrettet at skærpe fokus på disse områder.”
“Når virksomhederne bliver bedt om at rapportere noget, bliver der automatisk skabt en bevidsthed om de nødvendige handlinger, og der bliver ikke mindst lagt en plan for hvor, der kan ændres adfærd i hverdagen.”
Sociale krav fylder meget
ESG-kravene handler ikke kun om klima og CO2-udslip. De handler også om sociale forhold på arbejdspladsen.
“For mange virksomheder er diversitet i medarbejderstaben en stor udfordring. I restaurantbranchen har vi både unge og ældre, mænd og kvinder samt et hav af forskellige nationaliteter, så diversiteten er med andre ord ikke en af vores udfordringer.”
“En af de udfordringer, vi derimod har i restaurantbranchen, er vores arbejdsforhold. Vi har aften- og natarbejde. Vi har mange deltidsansatte. Vi har rigtig mange helt unge mennesker ansat. Vores store udfordring består i at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle ansatte. Det handler om mange ting lige fra at have styr på helt basale ting som løn, ferie, barsel, orlov, sygedagpenge og pension til at have en politik for, hvordan man håndterer for eksempel chikane fra chefer, kolleger eller gæster. Og hvordan man sikrer det sunde arbejdsmiljø, det skal naturligvis kunne dokumenteres,” siger Birgitte Wad.
Med de rette værktøjer er arbejdet halvt gjort
Med ovenstående in mente er det ifølge Birgitte Wad derfor vigtigt, at man som restaurant, hotel eller café allerede nu begynder at kigge på, hvordan man opfylder de forskellige rapporteringspunkter.
“Selvom man ikke størrelsesmæssigt ligger i den kategori, der skal rapportere i 2024, så er der meget stor sandsynlighed for, at man får stillet et dokumentationskrav fra de af sine kunder, der tilhører en kategori, som skal rapportere i 2024. Hvis man for eksempel skal holde et event for en virksomhed, vil denne virksomhed være nødt til at bede om belæg for, at alle forhold, der vedrører denne event, er dokumenteret, og de er tilfredsstillende. Store virksomheder vil have det som en naturlig del af deres leverandørkrav, da de selv skal også bruge data i deres egen ESG-rapportering.”
Derfor har DRC ifølge Birgitte Wad iværksat en række tiltag, der kan hjælpe deres medlemmer godt på vej.
“Med branchestandarden kan vi hjælpe branchen med at prioritere kravene fra EU. Helt præcist har vi sammen med nogle af vores medlemmer, herunder Sticks’n’Sushi og Copenhagen Concepts ApS (MASH), reduceret de 1144 ESRS datapunkter til 70, som vores medlemmer kan forholde sig til.”
Kontakt
Share this story
