- Hjem
-
Indsigter fra branchen
- DRC om bæredygtighed i restaurationsbranchen
- Madklubben vil gøre restaurantbesøg til en hverdagsting
- Rygter om krise var heldigvis stærkt overdrevne
- Restaurant Flammens optimeringsøvelse gav pote
- Dansk Erhverv: ”Fleksibilitet er efterhånden et grundvilkår for at kunne overleve”
- Sæt forretningens kurs med aktuelle forbrugeradfærdsdata
- Zleep Hotels: ”Bæredygtighed handler i bund og grund om at opføre sig ordentligt”
- Mealo om at skabe rentable restauranter: ”Man er først rigtig god, når man kan forudse, hvad der faktisk sker i morgen.”
- COVID-19 har sat fut i datadrevet restauration
- Madspild er et stort problem, som skal løses
- Barimperium satser benhårdt på digitalisering
- Gorm’s har vokseværk, men holder hårdt fast i sit DNA
- Street food er restaurationsbranchens El Dorado
- Nøgletalsanalyse
Aktører i hotel- og restaurationsbranchen er tvunget til at være knivskarpe på forholdet mellem omkostninger og indtjening for at skabe overskud. Heldigvis findes der masser af data og værktøjer, som kan understøtte og hjælpe dem godt på vej mod at træffe beslutninger, der kan give dem en mere rentabel forretningsdrift. Læs med her, når vi giver eksempler på, hvordan du kan bruge forbrugeradfærdsdata til at se fremad og indstille forretningens kurs.
Inflation og skyhøje energi- og fødevarepriser skaber den perfekte storm, som både indskrænker rådighedsbeløb og gør forbrugeradfærden til en foranderlig størrelse. Men hvad betyder det for aktører i hotel- og restaurationsbranchen? Skal konceptet korrigeres? Skal priserne ændres? Og hvordan skal indkøb og investeringer se ud over den kommende tid?
Det er nogle af de spørgsmål, branchen kigger ind i lige nu. Beslutningerne kan være svære at træffe på den rene intuition, og derfor kan inddragelsen af relevante data og værktøjer være netop det, der skal til for at få forretningen på rette kurs.
Deloittes Global State of the Consumer Tracker tager månedligt temperaturen på de aktuelle forbrugerholdninger og opsummerer de seneste tendenser i et interaktivt værktøj. Med værktøjet kan du sortere mellem forskellige demografiske parametre, og dykke ned i data baseret på svar fra 1000 voksne (18+) respondenter fra hver af de 23 omfattede lande (inklusiv Danmark). Resultaterne opdateres månedligt og kan på denne måde give indikationer om på de seneste udviklingstendenser på en række vigtige parametre omkring forbrugeradfærd.
Værktøjet indeholder en bred vifte af brugbare data, du kan dykke ned i for at holde dig opdateret på forbrugernes forventninger. I denne artikel dykker vi dog ned i, hvordan forbrugerne har mærket til prisændringerne samt deres købsintentioner og rejseplaner. Vi har dermed fremhævet tre grafer fra værktøjet for at illustrere, hvordan du kan bruge data til at træffe beslutninger.
”Hvis du grundlæggende forstår de seneste strømninger og forbrugerintentioner og kan bruge den viden til at imødekomme nutidens udfordringer, så er du godt stillet. Der er mange parametre, du kan undersøge, men det handler om at ruste dig til at træffe beslutninger på mere end den blotte mavefornemmelse.”
Hvordan mærker forbrugerne prisændringerne?
For det første kan Deloittes Global State of the Consumer Tracker f.eks. gøre dig klogere på forbrugernes syn på prisændringerne.
Værktøjet lader dig sortere efter forskellige alderskategorier, indtægtsgrundlag og nationalgeografiske placeringer.
Dykker vi ned i data fra de danske respondenter, kan vi se, at det er i det daglige indkøb, at flest mærker ændringerne. 74 procent af de danske respondenter fra august 2022 oplever, at priserne på dagligvarer er højere end måneden før.
Næsthøjest på listen ligger restaurantbesøg. Hele 59 procent af de adspurgte forbrugere oplever, at prisen på restaurantbesøg i august 2022 er højere, end den var måneden før. En oplevelse, som en tiltagende mængde af respondenterne synes at dele. Oplevelsen har nemlig bredt sig til et tiltagende antal respondenter siden september 2021 med undtagelse af perioden november-december 2021, hvor tendensen så et enkelt dyk.
Mens tilslutningen til holdningen procentvis synes at være størst i perioden marts-april 2022, ser den ud til at have nået topniveauet i løbet af sommeren 2022 og har holdt et stabilt niveau over de seneste fire måneder. Derfor bliver det spændende at se frem mod næste måling i oktober 2022.
Tolker man på tendensen, kan den f.eks. betyde, at forbrugerne dels skærer ned på antallet af besøg og dels tilgår restaurantoplevelsen en smule anderledes. Derfor ser vi nu, at nogle restauratører ændrer i tilgangen til deres drift. Nogle fortæller f.eks., at de har været nødt til at tilpasse konceptet, da de f.eks. ikke oplever samme efterspørgsel, fordi gæsterne/målgruppen har ændret adfærd eller slet og ret vælger enkelte restaurantbesøg fra.
Betydningen af dette kan selvfølgelig variere alt efter restaurantens placering og koncept, men det er værd at bide mærke i, at forbrugerne faktisk oplever restaurantbesøg som en dyrere service end tidligere.
Det er også værd at bemærke, at der i september 2021 var et lige stort antal respondenter (27 procent), som oplevede, at priserne på hhv. dagligvarer og restaurantbesøg var højere end måneden før. Det gør sig ikke gældende for data fra august 2022.
Købsintentioner
Værktøjet dykker også ned i forbrugernes overvejelser om, hvordan de planlægger at bruge deres penge i den kommende måned. Også her har du mulighed for at sortere efter både land og de tre demografiske parametre: alder, beskæftigelse og indkomst. Vi har her tegnet graferne op med et simpelt udgangspunkt, men går du ind på det interaktive værktøj, er der rig mulighed for at sortere efter de parametre, du finder interessant.
Her har vi sammenlignet september 2021 med august 2022 for at få et indtryk af, hvordan de ændrede markedsvilkår påvirker forbrugernes planer for forbrug. For at give et overskueligt indblik har vi isoleret svar fra de 35-54-årige respondenter.
Med stigende huslejepriser, energipriser og indkøbspriser er det ikke så underligt, at forbrugerne vurderer, at de over den kommende måned kommer til at bruge væsentlig flere penge på netop disse poster i august-september 2022 sammenlignet med september 2021.
Kigger vi på posten for Restaurant/Takeout, kan vi se, at den er skrumpet med to procentpoint for aldersgruppen 35-54. Vi kan også aflæse, at posten Saving & Investing er faldet med to procentpoint.
Til gengæld er forbrugernes skøn om deres forbrug i kategorien Recreation, Entertainment & Leisure travel steget med ét procentpoint for samme aldersgruppe.
Det vidner om, at danskernes appetit på oplevelser trods alt ikke er sluppet op – måske handler det i stedet om, at aktører i branchen må være ekstra skarpe på, hvordan de skaber værdi for kunden.
Rejseplaner
Kigger du ned i forbrugernes rejseplaner, kan du bl.a. også få fine indikationer for, hvornår du kan skrue på budgettet for din markedsføring. Sidder du som en restauratør eller hotelkæde med lokationer omkring de danske lufthavne, kan du f.eks. holde øje med, om forbrugerne planlægger indenrigsflyvninger inden for de næste tre måneder, som vist på nedenstående graf. Igen kan du både få en forståelse for udviklingen gennem de historiske data og benytte den seneste måling til at se fremad.
”Som altid skal man have sin sunde fornuft og forretningsforståelse med i overvejelserne. Data kan give fine indikationer, og de øger sandsynligheden for succes markant, men det er vigtigt ikke at gå fuldstændig blåøjet til dem. Nogle data baseres f.eks. også på folks egne skøn, og de kan somme tider variere fra, hvordan folk i virkeligheden opfører sig.”
Gå ind på Deloittes Global State of the Consumer Tracker, og gå på opdagelse i alle de data, der måtte være relevante for din forretning. Er du eksempelvis en international kæde, kan du også dykke ned i nogle af de internationale perspektiver. Så kan du træffe beslutninger på mere end den blotte mavefornemmelse.