Danske Michelin restauranter står endnu engang stærkt den internationale madscene. Appetitten på de dansk gastronomiske kunstværker synes intakt, men det ser fortsat ud til at være udfordrende at drive særprægede restauranter med overskud.

NB: Regnskabstallene er hentet fra det offentliggjorte regnskab for selskabet bag Michelin-restauranten. I tallene kan indgå øvrig drift, som ikke kan adskilles fra driften af selve restauranten.

I dette afsnit har vi skabt overblik over de mest centrale nøgletal fra Michelin branchen – kig selv på oversigten og find din favorit.

Ud af 31 restauranter med i alt 44 stjerner, har 24 offentliggjort regnskaber for 2023.


I Danmark har vi godt tag på den gastronomiske kunst. Stjerneregnen fortsætter over de danske restauranter, der med sine 44 Michelin stjerner, fortsætter med at sætte Danmark blandt eliten på den internationale madscene.

I 2023 nåede Michelin-restauranterne i Danmark en samlet bruttofortjeneste på 272 mio. kr., hvilket er en stigning på 18 mio. kr. sammenlignet med året før. I 2022 lå bruttofortjenesten på 190 mio. kr. Denne vækst på omkring syv procent er et stærkt tegn på, at markedet for ekstraordinære madoplevelser fortsat vokser.

"Flere faktorer bidrager til denne positive udvikling. Først og fremmest har restauranterne i 2023 haft glæde af et stigende antal internationale gæster og øget opmærksomhed omkring Danmarks kulinariske scene. De stærke gastronomiske brands, som Michelin-restauranterne repræsenterer, fortsætter med at tiltrække både turister og lokale.”

Claus Jorch Andersen, Brancheleder for hotel- og restaurationsbranchen i Deloitte.


Michelin-køkkenets dyre opskrift: Store økonomiske udsving

Når man dykker ned i Michelin-restauranternes økonomi, ser vi fortsat stor variation i resultaterne efter skat. Resultaterne spænder fra et underskud på 18,43 mio . kr. til et overskud på 38,2 mio. kr.

Af regnskaberne fremgår det ligeledes, at kun 13 ud af 24 Michelin-restauranter viser overskud.

“Selvom Michelin-restauranterne er kendt for deres høje kvalitet og evne til at tiltrække både lokale og internationale gæster, drives mange af deres forretninger af passion snarere end profit – en tendens, vi også så sidste år.”

Claus Jorch Andersen, Brancheleder for hotel- og restaurationsbranchen i Deloitte.





Vil du høre mere?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev rettet mod små og mellemstore virksomheder og vær den første, der får besked, når der er nyt.

Kontakt

Claus Jorch Andersen

Claus Jorch Andersen, Partner

+45 30 93 67 53

Share this story

$(document.head).append(''); $(document.head).append('