Hotel- og restaurationsbranchen står over for udfordringer med mangel på arbejdskraft, store sæsonudsving og usikker økonomi. Alligevel er der stadig grund til optimisme – men hvordan kan branchen navigere gennem disse udfordringer og skabe en stabil fremtid?
"Vores branche er et spejl på, hvordan det går i både Danmark og verden generelt. Når der er krig eller covid, så mærker vi det straks med smalhals og pressede økonomiske vilkår. Men når der er økonomisk fremgang og fred, så ser vi også gode tider. Lige nu har vi grundlæggende medvind, men vi står stadig over for nogle store udfordringer, som kræver handling både fra politisk side og fra medlemmerne i branchen".
Sådan lyder vurderingen fra Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør for Turisme, Kultur & Oplevelse i Dansk Erhverv. Han er optimistisk og aflyser de dommedagsprofetier, som mange forudså for branchen efter corona og i forbindelse med energi- og inflationskrisen i 2022.
Han peger dog stadig på udfordringer, som branchen skal tackle for at fastholde den positive udvikling: manglen på arbejdskraft, de store sæsonudsving, usikre økonomiske udsigter og unfair konkurrence fra bl.a. Airbnb.
Branchen er sulten efter arbejdskraft
Manglen på arbejdskraft er ikke et nyt problem, men den er på et kritisk niveau – i dag står 17 procent af hotellerne og 30 procent af restauranterne uden de nødvendige medarbejdere.
For at løse udfordringen mener Lars Ramme Nielsen, at branchen skal kigge indad. Det handler om at gøre sektoren mere attraktiv ved at vise de mange karrieremuligheder, den tilbyder.
"Hele oplevelsesindustrien rummer en lang række fantastiske uddannelser og karriereveje, hvor man hurtigt kan få et job med stort ansvar og en profil, der kan bruges både herhjemme og internationalt. Med den stigende digitalisering bliver kravene til rollerne også mere alsidige – man skal kunne en bred vifte af ting. Jeg tror simpelthen ikke, at mange er klar over, hvor meget man faktisk kan opnå i den her sektor."
Det tager tid at uddanne en ny generation af arbejdskraft, og derfor er bidrag fra udenlandsk arbejdskraft helt afgørende for at lukke hullet nu og her. Lars Ramme Nielsen understreger, at hvis vi skal imødekomme det stigende behov, er det nødvendigt at gøre det nemmere for medarbejdere fra lande uden for EU at komme til Danmark:
"Branchen har akut brug for hænder, og vi står med en oplagt mulighed. Vi har mennesker fra lande uden for EU, som gerne vil arbejde under ordnede forhold, bidrage til vores samfund og betale skat – det er en ren win-win. Hvis vi kan åbne dørene for arbejdskraft fra Spanien og Polen, så burde vi også kunne gøre det for dem fra Argentina og Filippinerne. Det handler om at sikre vækst og kvalitet i vores oplevelsesindustri, og det kræver, at vi politisk også tænker mere åbent og fleksibelt."
Tal fra Dansk Erhverv viser endvidere, at erhvervslivet i 2030 vil mangle hele 130.000 personer.
”Problemet er stort set det samme i hele Europa, så det bliver meget svært at finde medarbejdere inden for EU's grænser. Når man er i et servicefag, kan man ikke bare automatisere sig ud af alle opgaver,” siger Lars Ramme Nielsen.
Kongresser, events og sæsonudsving
Sæsonudsving har altid været en naturlig del af hotel- og restaurationsbranchen. For at holde hjulene i gang i lavsæsonen, især i byerne, lyder opskriften typisk på at være attraktiv for kongresser og events. Dem var der masser af i 2022 og 2023, som følge af alle de aflysninger og dermed udsættelser, der skete under corona. Men 2024 har været mere stille.
Den lavere aktivitet i 2024 inden for kongresser skyldes ifølge Lars Ramme Nielsen endnu en arv fra coronatiden. Planlægningshorisonten er ofte meget lang, og der var en planlægningspause under corona, hvor fremtidsudsigterne var usikre. Men også ændrede arbejdsforhold, hvor flere arbejder hjemmefra og flere møder bliver digitale spiller ind. Derfor mener han, at det kræver et tæt samarbejde mellem politikere og branchen for at tiltrække flere messer og kongresser til Danmark.
“Danmark har i en årrække haft en styrkeposition på eventområdet. København har de seneste 20 år været blandt de største møde- og konferencebyer i verden. Også Aalborg, Aarhus og Odense er at finde på listerne og har en betydelig kongresforretning drevet af lokale styrkepositioner og forskningsmiljøer på universiteterne. Baggrunden er dels effektiv logistik, dels styrker inden for sikkerhed, IT og venue-området. Samtidig er der de seneste år - både i København og Århus - foretaget milliardinvesteringer i etablering af nye hoteller og udvidende faciliteter, som gør det muligt at huse flere store events. Danmark bør udnytte denne position til at vinde markedsandele - særligt i de kolde måneder af året, hvor der er færrest ferieturister."
Lars Ramme Nielsen lægger ikke skjul på sin ærgrelse over, at Taylor Swift ikke inkluderede Danmark på sin turnéplan, da de helt store events har en tydelig positiv effekt på hele oplevelsesindustrien og alle de led i værdikæden, den påvirker. Derfor hilser han også ambitionerne om et OL i København velkommen:
"Der er ingen tvivl om, at vi generelt er begejstrede for store sportsarrangementer. Vi er nok skeptiske overfor realiserbarheden i OL-forslaget, men vejen derhen vil give mulighed for at demonstrere vores evne til at afholde andre store, komplekse events.”
Ulige konkurrencevilkår
Lars Ramme Nielsen fremhæver afslutningsvist påvirkningen på branchen fra Airbnb og lignende bookingportaler. I de fleste storbyer i Europa skal Airbnb-lejligheder registreres. Men trods ny EU-lovgivning er der stadig frit spil i Danmark.
I Bruxelles har man for nylig vedtaget Short Term Rental-direktivet, der betyder, at platforme som Airbnb skal registreres og dele deres data med offentlige myndigheder, så der gives kontrolmulighed.
”Danmark har ingen aktuelle planer om at udvikle en digital indberetningsløsning, og det er nedslående. De nye regler har direkte gyldighed i medlemsstaterne, men kun hvis en medlemsstat allerede i egen lovgivning har indført krav om registrering. Der findes for nuværende ikke et sådant registrerings- og indberetningskrav i dansk lovgivning”, forklarer Lars Ramme Nielsen.
Det bør der efter Dansk Erhvervs opfattelse være. Registrering og håndhævelse vil skabe fair konkurrence på lige vilkår og være et skridt af mange til at modvirke oplevet overturisme, som er et politisk varmt emne. Det vil betyde, at brodne kar kan sorteres fra, volumen reduceres, og antallet af professionelle udlejere, der udlejer mere end én ejendom, begrænses.
”Naturligvis skal man kunne udleje sin bolig, når man for eksempel selv er på ferie. Men de løse rammer for Airbnb og andre bookingportaler skaber unfair konkurrence for hoteller og hostels, der har orden i penalhuset, betaler skat og moms, uddanner elever og tager samfundsansvar. Og det trækker boliger ud af lejemarkedet, der vil kunne gå til de mange boligsøgende.”
Kontakt
Share this story
