Sjældent har eksperterne været dårligere til at spå om fremtiden – og heldigvis for det. En økonomisk krise med stigende arbejdsløshed, inflation og deraf faldende købekraft var sat i udsigt for 2023. Og man forstår det godt. Vi havde lige overstået Corona-nedlukningen, og netop som livet igen skulle leves, indfandt Ruslands invasion af Ukraine sig. Den medførte en lang række økonomiske omvæltninger for eksempel energikrise, inflation og priser på himmelflugt, der truede danskernes privatøkonomi. Så hånden på hjertet! Alle pile pegede ved årets begyndelse i retning af en krise, hvis man spørger Lars Ramme Nielsen, som er branchedirektør for turisme, oplevelse & kultur i Dansk Erhverv.
Nedlukningen brugt til optimering
Heldigvis er det ikke gået så skidt for hotel- og restaurationsbranchen, som forudset. Det vækker begejstring hos Lars Ramme Nielsen.
“Det er naturligvis aldrig rart at tage fejl. Men det gør mindre, når det går i denne retning. Oplevelseslysten er intakt, beskæftigelsen er i top, og rådighedsbeløbet har samlet set været stigende i samfundet. Det har givet den høje beskæftigelse, uanset at inflationen for mange husstande har været udfordrende. Så der bliver stadig brugt penge på restauranter og hoteller.”
“Virkeligheden er, at mange i hotel- og restaurationsbranchen i 2023 har ligget over budget. Inden Corona-nedlukningen havde mange hoteller igangsat bygge- og restaureringsprojekter. Så kom nedlukningen, og al indtjening stoppede. Det lagde naturligvis et stort pres på egenkapitalen. Havde man råd til at fortsætte byggeprojekterne, når indtjeningen faldt så brat?”
“Heldigvis havde mange dog penge på kistebunden, og renterne var under Covid-19 meget lave. Så generelt benyttede mange nedlukningen til at optimere og få gennemført projekter, der ville have været problematiske at færdiggøre med huset fuld af gæster,” siger Lars Ramme Nielsen.
De mindre hoteller – muligheder i en udsat position
Han understreger, at der her er stor forskel på restaurations- og hotelbranchen. Hotellerne, der ofte er kapitalejede og organiseret i store kæder, er generelt mere kapitaltunge end restauranterne. Mange hotelvirksomheder ejer for eksempel selv deres bygninger.
“Jeg kan faktisk ikke nævne en eneste konkurs blandt de store hotelkæder i kølvandet på Corona. Med en enkelt mindre undtagelse ramte konkurserne blandt hoteller kun de små og enkeltstående hoteller. Men generelt har konkurserne været langt færre, end vi havde frygtet. Man kan vist roligt sige, at branchen har bestået stresstesten.”
Kædernes stærke position betyder dog ikke, at det er umuligt at overleve som et lille, enkeltstående hotel. “Men det er en helt anden måde at drive hotel på. Der er ingen stordriftsfordele og færre store aftaler med firmakunder. Til gengæld er det typisk de ejerledede hoteller, som er meget omstillingsparate, og som har et godt kundegrundlag i gæster, der kommer igen og igen.”
“Hvis man er vaks og kan se mulighederne i markedet, kan man hurtigere følge en eventuel tendens, lave en god forretning på den og kapitalisere på, at man er lille og agil. Det har jeg set flere eksempler på,” siger Lars Ramme Nielsen og tager status på sommerens hotelaktiviteter:
“Trods mange forsøg på at få danskerne til at blive hjemme og holde ferie i Danmark, er det ikke rigtig lykkedes. Danskerne er til sol og varme, og en regnfuld juli måned, som vi havde i 2023, fik danskerne til tasterne for at bestille rejser til varmere himmelstrøg.”
Teams – den nye konkurrent
Især ét område har for hotelbranchen forandret sig meget efter Corona. “Mange virksomheder vænnede sig hurtigt til, at mindre møder ikke nødvendigvis skal foregå fysisk. Før Corona var der meget få, som benyttede Teams. Nu er det sjældnere, at man sætter sig ombord på et fly for at mødes fysisk med kolleger eller forretningsforbindelser.”
Og det er naturligvis noget, der kan mærkes i hotelbranchen. “Antallet af de såkaldte FIT-gæster – altså de individuelle forretningsrejsende – er reduceret markant. De har traditionelt været den solide bund under forretningen i hverdagene, men nu iagttager vi tab fra dette segment - ikke kun i hotel- og restaurationsbranchen men også for taxabranchen, i lufthavnen og flere andre steder.”
“Til gengæld har flere hoteller, der har en god beliggenhed tæt på store virksomheder, i dag faste firmaaftaler med virksomheder, der gerne vil samle deres hjemmearbejdende medarbejdere på månedlig eller årlig basis. Det skal nødvendigvis foregå uden for virksomhedens matrikel, fordi mange virksomheder har skaleret ned, så der reelt ikke er arbejdspladser til alle, hvis de skal møde ind samtidig,” fortæller Lars Ramme Nielsen.
Turisterne er til gengæld tilbage i samme omfang som før Corona. Antallet af overnatninger er på niveau og i København endda lidt over før Corona. Men prisen for en overnatning er reelt lavere, hvis man ikke tager inflationen med i regnestykket. Lysten til oplevelser er intakt, så det er stort set lykkedes at kompensere for det lavere antal forretningsrejsende med fritidsrejsende, når vi kigger på belægningen. Udover mange fritidsrejsende har det været afgørende, at særligt hovedstaden har haft gæster i forbindelse med store kongresser og sportsevents. For at tage et eksempel har alene IRONMAN i august deltagere fra 63 forskellige lande. Udover de 3.000 deltagere i selve IRONMAN, har mange af deltagerne også deres familier med som ledsagere.
Det er dog vigtigt at bemærke, at på grund af de mange nye hoteller i hovedstaden de seneste år, kan væksten i år dog endnu ikke bringe belægningsprocenten på de københavnske hoteller på niveau med 2019.
Men fritidssegmentet vil gerne have det lidt billigere end de forretningsrejsende, og det smitter af på hotel- og restaurationsbranchens omsætning.
“Ferierejsende vælger som oftest ikke suiten men derimod standard-værelset. De vælger ikke den dyreste vin på kortet, men nøjes måske med et glas eller en billigere vin. Den typiske hotel- og restaurantgæst er i dag i højere grad en privatperson, hvor pengene skal tages direkte fra privatbudgettet. Den forretningsrejsende med firmakortet er et sjældnere syn.”
Vi kan ikke klare os alene
Fremtiden tegner positiv for Danmarks hotelbranche. “Som sagt har vi ikke set så mange konkurser, som vi havde frygtet, hvilket tyder på, at branchen var godt rustet til de store omvæltninger og har haft kapital at tære på. Men uanset om branchen ikke bliver udsat for nedlukning, økonomisk krise og lignende, så er der løbende en udvikling i samfundet, man skal være gearet til at håndtere,” siger Lars Ramme Nielsen og fortsætter:
“Man er nødt til at digitalisere og udnytte de teknologiske muligheder, der findes, hvis man vil være konkurrencedygtig. Nedlukningen har bare vist os, at man er nødt til at være agil og omstillingsparat – endda ofte med meget kort varsel.”
Den allerstørste udfordring for hotel- og restaurationsbranchen i fremtiden ligger ifølge Lars Ramme Nielsen ved manglen på personale.
“Vores tal viser, at erhvervslivet i 2030 vil mangle hele 130.000 personer. Problemet er stort set det samme i hele Europa, så det bliver meget svært at finde medarbejdere inden for EU's grænser. Når man er i et servicefag, kan man ikke bare automatisere og robotisere sig ud af alle opgaver.”
Kontakt
Share this story
