- Hjem
-
Indsigter fra branchen
- DRC om bæredygtighed i restaurationsbranchen
- Madklubben vil gøre restaurantbesøg til en hverdagsting
- Rygter om krise var heldigvis stærkt overdrevne
- Restaurant Flammens optimeringsøvelse gav pote
- Dansk Erhverv: ”Fleksibilitet er efterhånden et grundvilkår for at kunne overleve”
- Sæt forretningens kurs med aktuelle forbrugeradfærdsdata
- Zleep Hotels: ”Bæredygtighed handler i bund og grund om at opføre sig ordentligt”
- HORESTA gør status oven på et stormombrust år: ”Vi nærmer os udgangspunktet, men der er stadig mange ubekendte faktorer.”
- Mealo om at skabe rentable restauranter: ”Man er først rigtig god, når man kan forudse, hvad der faktisk sker i morgen.”
- AOC holder skindet på næsen – trods corona
- COVID-19 har sat fut i datadrevet restauration
- HORESTA efter COVID-19: ”Det er nu, restauranterne skal stå den egentlige test”
- Madspild er et stort problem, som skal løses
- Barimperium satser benhårdt på digitalisering
- Bliv klar til salg: Fem gode råd fra Danmarks førende M&A-rådgivere
- Gorm’s har vokseværk, men holder hårdt fast i sit DNA
- Street food er restaurationsbranchens El Dorado
- Nøgletalsanalyse
Det er blevet hverdag igen. Ketchup-effekten efter Corona-nedlukningen er aftaget. Til gengæld er den frygtede krise slet ikke slået igennem i det omfang, eksperterne havde ventet.
Bruttofortjenesten i branchen er steget med hele 82 procent – altså næsten en fordobling i forhold til året før. Denne stigning kan tilskrives flere faktorer, blandt andet at antallet af virksomheder er steget markant. Men det er også et udtryk for, at købelysten hos kunderne er steget.
Det er i meget høj grad restauranterne i hovedstaden, der driver denne stigning. Her er bruttofortjenesten pr. virksomhed vokset med 120 procent. Mens resten af landet ligger på en vækstrate på mellem 45 og 62 procent, hvilket stadig er pænt men langt fra tallet for hovedstadsområdet.
Kagen er blevet større
Selvom antallet af både restauranter og gæster er blevet større, og kagen dermed er blevet større, så er det primære resultat pr. ansat lavere i 2022 (37.446 kr.) end i 2021 (42.353 kr.). Det er især de helt små restauranter (1-4 ansatte) og de helt store restauranter (50-100+ ansatte), der har oplevet et fald i deres primære resultat pr. ansat.
“Overordnet set er resultatet pr. ansat gået tilbage i forhold til niveauet i 2021, hvor branchen oplevede et boom som resultat af genåbningen efter Corona-nedlukningen, hvor folk trængte til at komme ud og se andre mennesker – og desuden havde et pænt overskud på kontoen i og med, at forbruget under nedlukningen var sat på pause. Derfor kan det for restauratørerne føles som en nedgang, men reelt er resultatet pr. ansat i 2022 over niveauet i 2019 – altså før Corona.”
Hvis man kigger på den regionale fordeling, vil det måske overraske, at det primære resultat pr. ansat er højest i Midtjylland med 43.987 kr. pr. ansat mod bundskraberen Sjælland, hvor det primære resultat pr. ansat er helt nede på 18.685 kr. pr. ansat. Endnu mere overraskende er det måske, at både Midtjylland (43.987 kr.) og Syddanmark (40.661 kr.) overhaler Hovedstaden (38.219 kr.). De regionale forskelle skyldes formentlig en kombination af forskelle i konkurrenceintensitet og omkostningsniveauer.
Kamp om kunderne
Andelen af virksomheder med overskud ligger på 61 procent i 2022 og er dermed faldet en smule i sammenligning med 2021, hvor andelen af virksomheder med overskud var på 67 procent. At lidt over halvdelen af virksomhederne i en branche giver overskud, lyder måske ikke imponerende. Men begge tal - både 61 og 67 procent - er reelt tilfredsstillende i en branche, hvor et stigende antal aktører betyder øget kamp om kunderne og lægger pres på indtjeningen. Den region, der har den højeste andel af virksomheder med overskud, er Nordjylland. Her har hele 64 procent af restauranterne overskud, men det er dog alligevel en tilbagegang i forhold til 2019, hvor 68,2 procent kørte med overskud.
Soliditetsgraden er faldet en smule med 1,3 procentpoint i forhold til 2021. Den ligger i 2022 på 25 procent, hvilket dog stadig er højere end i årene 2018-2020.
Flere restauranter – flere konkurser
Antallet af konkurser i restaurationsbranchen er i 2022 registreret til 559, hvilket er det højeste antal i den periode, vi har analyseret (2016-2022). Generelt er antallet stigende, og kun i 2020 falder antallet til 442, hvilket sandsynligvis skyldes, at hjælpepakker og støtteordninger hjalp med til at holde en del restauranter kørende. Hvis vi kigger ind i 2023, er der i første halvår registreret 248 konkurser, mod 240 konkurser i første halvår 2022. Så den stigende tendens ser ud til at fortsætte.
“Overordnet set går det fint for restaurationsbranchen. Der er gang i væksten. Mange realiserer drømmen om at drive restaurant, kæderne udfylder geografiske huller med åbning af flere, nye restauranter, og der er tilsyneladende gæster til at fylde dem alle sammen. Det går dog ikke helt så stærkt som i 2021, hvor man nærmest kunne tale om en eksplosionsagtig vækst. Væksten har i 2022 fundet et mere naturligt leje.”
Vil du høre mere?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev rettet mod små og mellemstore virksomheder og vær den første, der får besked, når der er nyt.