- Hjem
-
Indsigter fra branchen
- Anders Aagaard: “CSRD handler om at vise handling bag sine ord”
- Dansk Erhverv: “Danmark skal åbne dørene for mere kvalificeret arbejdskraft”
- DRC om bæredygtighed i restaurationsbranchen
- Madklubben vil gøre restaurantbesøg til en hverdagsting
- Rygter om krise var heldigvis stærkt overdrevne
- Restaurant Flammens optimeringsøvelse gav pote
- Dansk Erhverv: ”Fleksibilitet er efterhånden et grundvilkår for at kunne overleve”
- Sæt forretningens kurs med aktuelle forbrugeradfærdsdata
- Zleep Hotels: ”Bæredygtighed handler i bund og grund om at opføre sig ordentligt”
- Mealo om at skabe rentable restauranter: ”Man er først rigtig god, når man kan forudse, hvad der faktisk sker i morgen.”
- COVID-19 har sat fut i datadrevet restauration
- Madspild er et stort problem, som skal løses
- Barimperium satser benhårdt på digitalisering
- Gorm’s har vokseværk, men holder hårdt fast i sit DNA
- Street food er restaurationsbranchens El Dorado
- Nøgletalsanalyse
Der er forsigtig optimisme at spore i restaurationsbranchen, som efter en periode med eksplosiv vækst i halen af årene med Covid-19 restriktioner nu må tage til takke med stabiliseret vækst. Appetitten på kulinariske oplevelser i de danske restaurationer er dog ikke til at tage fejl af; danskerne ser fortsat ud til at prioritere restaurantbesøg, mens internationale gæster flokkes til Danmark for at opleve det innovative og kvalitetsbevidste nordiske køkken – enten som gæst eller ansat.
Der er ingen tvivl om, at det går op og ned i den danske restaurationsbranche. Hård konkurrence, svingende forbrugeradfærd, tårnhøj inflation og stigende driftsomkostninger er blot nogle af de faktorer, der til tider gør livet som restauratør til en usikker størrelse.
Omsætningen i restaurationsbranchen er dog fortsat stigende og endte i 2023 på hele 60,4 mia. kr. Vi kan således konstatere, at omsætningen i 2023 ender på et niveau, der ligger ca. 27 procent højere end i 2019, som var sidste år inden branchen blev ramt af restriktioner. Den høje inflation de seneste år har også medført en ændret forbrugeradfærd, hvor nye forretningsmodeller med lavere priser er begyndt at se dagens lys.
Den stigende omsætning og aktivitet i branchen har også tiltrukket mange nye aktører og konkurrencen er fortsat hård. Set over de seneste fem år har 2.650 restauratører således måtte se deres forretning dreje nøglen om. I en branche, hvor overskud i forvejen hænger i de fine marginer, foregår der et konstant udskilningsløb, hvor kun de, der mestrer balancen mellem indtægt og omkostninger, overlever. Det er derfor positivt at se, at branchen trods alt fortsætter med at vokse både på salg og beskæftigelse.
“Siden finanskrisen har restaurationsbranchen oplevet en betydelig vækst. Når vi kigger på salget, har branchen løftet sig fra 28,1 mia. kr. i 2009 til 60,4 mia. kr. i 2023, hvilket svarer til en stigning på 115 procent. Branchen har derudover rejst sig fra den svære Corona-tid. Salget i 2023 var således knapt 27 procent højere, end i 2019, og overgår dermed klart niveauet fra før Corona.”
Stabilisering efter boomet
Der er dog ingen garanti for at væksten fortsætter – det kræver rettidig omhu og stillingtagen til samtiden. I 2022 oplevede Danmark f.eks. den højeste inflation i næsten 40 år, da den i september-oktober 2022 som følge af globale faktorer som energipriser og rentestigninger rundede ti procent. Det påvirkede naturligvis også restauranterne, der på baggrund af stigende omkostninger, samt højere priser på råvarer og energi måtte hæve priserne for at opretholde profitabiliteten.
Det ser dog ikke ud til at have afskrækket forbrugerne. Selvom tallene for det første kvartal af 2024 ikke ser ud til at ramme helt samme eksplosive vækstniveau som de sidste tre år, skyldes stabiliseringen en aftagende efterspørgsel, der kan forklares med den ketchupeffekt, der opstod på bagkant af genåbningen af samfundet.
Så hvad er temeperaturen hos forbrugerne lige nu ? Deloittes Consumer Signals Survey tager hver måned temperaturen på de aktuelle forbrugerholdninger og opsummerer tendenserne i et interaktivt værktøj. Seneste måling fra september 2024 viser bl.a., at de tyske forbrugere - som udgør langt størstedelen af udenlandske turister i Danmark – i gennemsnit forventer at bruge 13 procent af deres share of wallet på rekreation, underholdning og fritidsrejser.
Skærmbillede fra Deloitte Consumer Signals survey
På globalt plan forventer forbrugere i gennemsnit at bruge 20 procent af deres share of wallet på rekreation, underholdning, fritidsrejser og restaurantbesøg. Fornemmelserne for branchen er derfor, at der fortsat vil være mulighed for at tjene penge på udenlandske turister på ophold i Danmark.
Når vi kigger mod 2025 og frem, bliver udgangspunktet derfor med afsæt i en forsigtig optimisme, da salget trods alt ser ud til at ligge på et fornuftigt og relativt stabilt leje. Det gælder for så vidt både på salg og konkurser – ser vi f.eks. på det første halvår af 2024, er der registreret 218 konkurser, hvilket er en anelse under den tendens, der ellers har udfoldet sig over de seneste fem år. Antallet af konkurser i branchen, skal dog som altid ses i forhold til antallet af aktører og således svarer antallet af konkurser til ca. 1-2 procent af virksomhederne i branchen.
Optimismen drives derfor dels på baggrund af restauranterne omstillingsparathed, og dels på baggrund af en generel økonomisk bedring, samt interesse fra udland.
“Restaurationsbranchen er et marked med utroligt mange aktører og skarp konkurrence, hvorfor konkurser har indtaget en fast hylde i branchen. Vi ser dog fortrøstningsfuldt på den kommende periode – både fordi vi ser en tilbagekomst til en mere stabil økonomi og normaliseret inflation, og fordi forbrugsmønstret indikerer en appetit på at bruge penge på gode oplevelser.”
Intakt interesse for dansk gastronomi
Restauranters gastronomiske niveau og den danske oplevelsesindustris unikke kulturelle tilbud går ikke ubemærket hen på den internationale scene. Og med udsigt til at forbrugerne i gennemsnit forventer at bruge 20 procent af deres share of wallet på oplevelsesindustrien, har restauratørerne en opgave i at sørge for, at de kan omstille sig til svingende aktivitet.
Det er dog positivt, at der ser ud til at være øget efterspørgsel efter Danmark som rejsedestination. Ved at følge korttransaktioner i Danmark, kan man f.eks. udlede en stigning på 42 procent i brugen af internationale kreditkort over en periode på syv år – fra knapt 264 mio. transaktioner med internationalt kreditkort i 2016 til 375 mio. transaktioner i 2023. I første halvår af 2024 ligger antallet på 192 mio., og ser derfor ud til at fortsætte den positive tendens.
Branchen er dog tynget af mangel på kvalificeret arbejdskraft, og mange restauratører må tænke kreativt for at løse personalemanglen. Her spiller udenlandsk arbejdskraft pt. en afgørende rolle for at holde hjulene i gang, men det kan på sigt blive en hæmmende faktor for væksten i branchen.
Ud af hotel- og restaurationsbranchens 45.650 ansatte i 2022 var 22.483 udlændinge, svarende til næsten halvdelen (49 procent). Seneste tal fra 2023 viser yderligere, at ca. hver tiende udlænding på det danske arbejdsmarked arbejder i hotel- og restaurationsbranchen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i den seneste prognose for 2. halvår af 2024 oplyst, at manglen på arbejdskraft gælder for alle regioner.
”Vi er i dialog med mange restauranter, der tager problemet med at finde kvalificeret arbejdskraft meget alvorligt. I sidste ende betyder det jo, at de må holde lukket, hvis ikke de kan bemande tilstrækkeligt i højsæsonerne. Mange stillinger forbliver ubesatte, hvilket kan begrænse branchens vækstpotentiale fremadrettet.”
Udgangspunktet for branchen ser derfor fornuftigt ud - nu er det blot et spørgsmål om, hvorvidt restauranterne formår at navigere sikkert igennem usikkerhederne.
Vil du høre mere?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev rettet mod små og mellemstore virksomheder og vær den første, der får besked, når der er nyt.