Madklubben arbejder med et koncept, der går ud på, at det skal være almindeligt at gå på restaurant på en tirsdag. Anders Aagaard, manden bag Madklub-imperiet, hører derfor til de mennesker, der holder af hverdagen og gerne ser flere end fem hverdage i ugen.
Mere gå-i-byen-kultur
Madklubben, som er en af Danmarks største restaurantkæder, blev stiftet tilbage i 2007 af Anders Aagaard, der stadig er ejer af Madklubben. Anders havde dengang en drøm om at skabe en restaurant, hvor man lavede god mad, til fornuftige priser. Den drøm må siges at være gået i opfyldelse, for i dag tæller Madklubben over 40 restauranter fordelt over hele landet.
“Jeg ville gerne skabe en kultur, hvor man går ud og spiser - også på en halvgrå tirsdag i oktober. Præcis som vi ser det sydpå, hvor man typisk mødes med venner på restauranter i stedet for i hjemmet. Vi har ikke den samme tradition her i Danmark,” siger Anders Aagaard og fortsætter:
“For at kunne skabe denne kultur spiller prisen en vigtig rolle. Vi er nødt til at have fokus på at holde priserne på et fornuftigt niveau, hvis vi vil have danskerne til at gå mere ud at spise. Omvendt skal det stadig gerne være bedre mad, end det man typisk disker op med på en hverdagsaften derhjemme.”
Corona-nedlukningen var en hård omgang for restaurationsbranchen, og det blev også mærket i Madklubben: “Vi fik revet tæppet væk under os. Madklubben klarede sig igennem, beholdt vores medarbejdere og åbnede endda nye restauranter under nedlukningen. For eksempel opstod Frankies under Corona-nedlukningen. Vi trak en del hjem via takeaway-salg. Men det kunne på ingen måde opveje at have gæster i restauranterne. Det var en voldsom periode, der kostede rigtig mange penge, men vi klarede os igennem,” siger Anders Aagaard.
En restaurant skal drives som en moderne virksomhed
“Det var ubehageligt, at ingen vidste, hvad der ville ske, og hvornår det nogensinde ville slutte. Da verden endelig åbnede igen, gik det hele amok, og folk ville spise ude hver eneste aften. Så var det bare om at hænge på, for ingen vidste jo, om det ville fortsætte. Men det er jo det spændende ved at drive restaurant,” siger Anders Aagaard.
Selvom den økonomiske påvirkning er den samme som altid, mener han dog, at restaurationsbranchen har forandret sig meget: “Ingen af de fordomme, folk har omkring restauratører, holder længere stik. Vi lever et helt almindeligt liv med tid til familie og venner.”
“Folk spørger mig ofte, hvordan jeg kan åbne den ene restaurant efter den anden, konstant bevare overblikket, sidde som ejer af over 40 restauranter, og stadig have tid til familien? Svaret er moderne forretningsledelse.”
“Du er nødt til at drive din restaurant som en hvilken som helst anden professionel virksomhed. Du skal bruge tid på at finde og sammensætte et team af dygtige ledere og mellemledere, der kan løfte ansvaret af dine skuldre. Hvis du vil have dygtige og pålidelige medarbejdere, må du også give dem ordentlige arbejdsbetingelser.”
Det betyder ifølge Anders Aagaard også, at der skal være styr på feriepenge, barselsorlov, sygedagpenge og pension, og at du er nødt til at erkende, at du ikke nødvendigvis selv er den bedste til alle disse discipliner.
“Du skal finde de rette medarbejdere og overlade ansvaret til dem. Det lyder måske banalt, men det har ikke desto mindre været lige præcis her – altså på ledelse og personalepleje - at skoen trykkede i restaurationsbranchen.”
“Problemet er, at hvis du ikke stoler på dine medarbejdere, så stoler de heller ikke på dig. Dermed risikerer du at ende med de brodne kar, branchen tidligere var så kendt for – altså medarbejdere og chefer, der konstant forsøger at snyde hinanden,” siger Anders Aagaard.
Medarbejderne er det vigtigste aktiv
Anders Aagaard ser især medarbejderne som en essentiel del af at drive restaurant. “I et serviceerhverv som restaurantbranchen er det naturligvis vigtigt, at kunderne oplever en sød og rar betjening og føler, at der bliver hygget om dem. Derfor er medarbejderne dit vigtigste aktiv.”
“Der er i øjeblikket en stor mangel på arbejdskraft, og det ser jeg faktisk som branchens allerstørste udfordring. Vi kan simpelthen ikke skaffe alle de medarbejdere, vi har brug for. Naturligvis har vi at gøre med nogle små årgange, men jeg synes, samfundet har for meget fokus på boglig lærdom som det eneste saliggørende. Vi kan ikke forvente, at der kommer flere faglærte ud fra hotel- og restaurantskolerne med den holdning, samfundet har til faget.”
“Vi skal nok heller ikke regne med at kunne finde nye medarbejdere fra udlandet. Den måde, vi åbner for arbejdskraft fra udlandet på, ligner mest af alt absurd teater,” siger Anders Aagaard og henviser til, at manglen på arbejdskraft skaber problemer på flere fronter.
“Først og fremmest er der risikoen for, at medarbejdere bliver stressede og sygemelder sig. Men en anden fare er, at man i panik måske kommer til at ansætte de forkerte. Jo højere op i hierarkiet fejlansættelserne sker, jo større bliver skaden efterfølgende. Jeg har set flere eksempler i branchen på, at udefrakommende eksperter ikke levede op til den ekspertstatus, de havde smykket sig med – og faktisk gjorde mere skade end gavn. Derfor har jeg et mantra, især når det gælder rekruttering; hvis noget virker for godt til at være sandt, så er det det sikkert også.”
Alt for langsom i optrækket
Nu er vi så kommet ud på den anden side af både nedlukning og den efterfølgende ketchup-effekt, og danskerne er vågnet op til en virkelighed, der måske-måske ikke varsler økonomisk krise. Folk er begyndt at spare, fordi fremtiden er uvis. Det får dog ikke Anders Aagaard til at søge over i en anden branche –tværtimod.
“Set i bakspejlet ville jeg ønske, jeg ikke havde været så langsom i optrækket og så forsigtig. Jeg ville gerne have accelereret processerne og for eksempel været hurtigere til at lukke dygtige folk ind i indercirklen. Men det er for sent at ændre på nu.”
“I stedet vil jeg gøre mit for at få danskerne til at leve i nuet og, trods den aktuelle situation, prioritere hygge, venner og god mad - alle de små hverdagsting – frem for eksempelvis en ny bil, et nyt køkken eller andre større investeringer. Det er trods alt hverdage, der er flest af,” slutter Anders Aagaard.
Kontakt
Share this story
